Tanker om gangtræning

Blad barn

Blad barn. Venligst udlånt fra Blad familien

En opdatering fra min gode Facebookveninde sætter gang i tankerne omkring, hvordan et barn kommer igang med at gå omkring et-årsalderen. Hun havde stillet mig et spørgsmål, om hvad jeg som sundhedsplejerske tænkte om en video, som viser et nyopfundet redskab “Willa Walker” til hjælp for “et-åriges gangtræning”

Hvor smart, men hvad siger sundhedsplejersken Maria, er det tilrådeligt, barnet skal vel have en vis alder😏 

Glad og overrasket over spørgsmålet svarede jeg som følger: (lettere redigeret)

Børnene er jo glade så den er nok ok, hvis man har et barn, der insisterer på at ville gangtrænes.

Ellers går jeg ind for at lære barnet at ligge på maven fra senest to mdr., dernæst rulle begge veje ved fire mdr. begynde at krybe, kravle fra ca. seks mdr og rejse sig fra kravlende til siddende ved otte mdr. Derfra er der ikke langt til selv at komme op til stående ved støtte og så stavre sig frem på egen hånd.

Problemet opstår, når man tidligt viser barnet at det kan gå “stavre” og så vil han / hun det hele op at gå ved støtte


Ser lige videoen igen. De børn, der ikke er klar til denne “gåtræning” er dem, der læner sig frem og måske endda går på tæerne. De mangler at træne balance og er kommet foran deres naturlige udvikling og vil derfor falde alt for meget, hvis de fortsat går foroverbøjet og på tæerne. Der er nogle, hende i lyserød kjole, der går ret op og på flad fod. “Tågængerne” bør have hjælp fra en fysioterapeut, men allerbedst er det at forebygge det ved at man i to mdrs. alderen, når de så gerne vil støtte stående på forældrenes skød/lår så sikrer sig at de står ned på flad fod allerede der.

Der bliver en herlig diskussion i tråden om, hvor forskellige børn er og det vil jeg sandelig give de implicerede ret i. Her skriver min veninde som svar til den, der skrev, at børn ikke skal paces :

Nej, børn skal ikke paces, men jeg ville nu gerne have haft sådan et sæt ringe i de sidste måneder op til min søn selv lærte at gå. Han VILLE men kunne ikke, og blev sur, (læs: meget vred), hvis vi ikke – i døgndrift – gik foroverbøjet med ham i hånde. Der gik uger, før vi igen kunne rette os op, vi kravlede rundt, mens han stormede forbi på sine to ben.

Ja, der er i det hele taget stor forskel på mennesker. Min søn er meget viljestærk, mens min rygrad er næsten ikke eksisterende, alligevel kunne jeg mærke den, i de måneder, jeg gik foroverbøjet med ham i hånden. Mit næste barn fødes med ringe i hånden 🙂

Den kan købes på Amazon.com og er allerede udsolgt. Lige under billederne er der rosende vurderinger, men tilsidst kommer eksperten, som på det kraftigste fraråder et sådant redskab:

As a child development specialist, this invention is absolutely awful to help a child walk. Hands should not be up in the air, they should be able to catch themselves when they fall. Arms should also be down for balance. This would actually delay walking because children aren’t learning to balance or stabilize themselves.

Hvis man får begyndt rigtigt bliver disse ting ikke så slemme at håndtere. Puslebordet er det første sted, man kan træne både samvær og motorik svarende til alder. Helt fra fødslen kan man vende sit barn fra ryg til mave ved at dreje det i hofterne og sige glad forbavset:

Åh nu kom du den vej? Du rullede jo!

6 mdrs barn i maveliggende

 

se i øjnene og smile. Det bliver en leg og indlært den vej. Man kan trække det op i armene så snart, det hjælper til selv og hovedet kommer med.  Maveliggende på puslebord kan man fra starten presse bækkenet ned i underlaget, så hofterne strækkes ud og nakken styrkes. Det øger bevægeligheden fra bøjemønstret til det mere fleksible og udstrakte.

David og Eliza

David og Eliza

Masser af maveliggende på trygt og fast underlag skaber grund for bevægelse, som udvikler sig til at kunne stadig mere. Man sætter aldrig et barn til at sidde, som underholdning, men lægger det på maven, hvorved det selv møver sig rundt og til sidst kommer på i siddende.

 

Disse råd har hjulpet masser af børn fra min tid i sundhedsplejen og der er få hjælpemidler involveret andet end et godt underlag i sikkerhed og god og støttende kontakt.

Anbefaling til forældre:

Spørg jer selv : Vil I gøre det, der er let for jer i nuet eller godt for jeres barn i længden?

Jeg tænker på at undgå

  • Elektriske skråstole med melodier og svingfunktion
  • At placere barnet unødigt i autostole indendøre
  • Gangstole

At være i favn eller på fast sikker underlag fremmer den naturlige motoriske udvikling, så der bliver kvalitet i bevægelserne, balance og styrke.

Billederne herunder er venligst udlånt af en Facebookven

 

Den nye Junoseng

 

Junoseng foto Tom Stian Bjerke Magnussen

Junoseng foto Tom Stian Bjerke Magnussen

Den oprindelige Junoseng, designet af min veninde Dorthe Lohmanns morfar Viggo Einfeldt under krigen, er blevet opdateret og hans navn føres derfor videre af firmaet Sebra. Her kan hele historien læses på deres hjemmeside.

Sebras nye version af Viggo Einfeldts Junoseng

Sebras nye version af Viggo Einfeldts Junoseng

Einfeldt ar kombineret et skønt tidløst design med en høj sikkerhed for børnene. Dengang var man ikke så langt med sikkerheden desværre, så han var forud for sin tid.

Sebra firmaet har også tænkt på sikkerheden, idet sengen ikke bare er opdateret efter tidens krav, men malingen er bakterieafvisende på overfladen.

Einfelts idé med at sengen vokser med barnet er også taget op igen og matcher tidens tanker om at passe på ressourcerne.

15 måneders barnet

Det er sjovt at se, hvor hurtigt små børn lærer nyt og efterlader sig ting, der er øvet på over længere tid.

Et et års barn har travlt med at rive ting ud af hylder og vælte alt ned og ud i det uendelige. Nu er det så gjort at det går over til mindre detaljer i tilværelsen. Det kan være at skrue et låg af og på en mælkekarton. Det er ikke vigtigt, hvorfor den skal af eller på, nej den skal bare af og på, fordi det er sjovt at gøre det, de voksne gør og at kunne den færdighed.

Legetøj er ikke så relevant, som de dagligdags ting, vi omgiver os med. 

Udenfor i sandkassen er det også nye ting, der skal prøves. Små måleskeer kan bruges til at lave små bunker af sand på række. Jeg tror ikke de små i den alder forstår sig på at lave sandkager ved at vende en form, men øver håndledsbevægelserne ved at grave med forskellige redskaber.

 

I parken eller haven

En bold kan trilles eller sparkes i et meningsfuldt samvær.

Erika fik bolden

Foto MH

Hjælp den lille at komme til at gå på forskelligt underlag som græs, flis, skovbund, gå på line på træstammer med hjælp naturligvis. Jo mere han eller hun øver at gå på diverse underlag, jo dygtigere motorisk. Er det regnvjer, findes mange indendørslegepladser i centre og på biblioteker og museer.

Lad den lille selv klatre op på sin TripTrap stol eller et tilsvarende mærke. Det at kunne det er i sig selv en kæmpe sejr og godt for forældrenes rygge.

 

En dukke kan forsøges puttes og får måske en hård medfart ind og ud af en dukkevogn, men ikke desto mindre ses det, at den lille ved, at det er noget han eller hun kender til, altså at blive puttet selv hjemme og i vuggestue eller dagpleje. Drenge vil begynde at identificere sig med deres far fra denne alder og vil efterligne brug af værktøj. Både drenge og piger vil så småt begynde at kunne lege lidt ved et legetøjskomfur.

Samuel skruer

Foto Victoria Dahl

Det høres nemt på sproget om den lille er tilfreds eller utilfreds. Ordene skeldnes ikke, men det er tonefaldet, som viser at den lille har kopieret følelsesstemninger fra sin familie. Alle venter spændt på tydelige ord og man hjælper bedst ved at gentage tydeligt, hvad man tror barnet vil sige i de forskellige situationer. På den måde støtter man bedst igennem frustraktioner plus man hjælper sig selv ved at nævne de ting, man tror barnet mener.

Det må jo være forfærdeligt at ikke kunne gøre sig forståelig.

En god døgnrytme er stadig et must.

Op samme tid og i seng samme tid og en enkelt middagslur dagligt er passende for et barn i den alder.

Det kan være svært at holde koncentrationen på små børnebøger, men sange vil ALTID gøre lykke og gentagelserne gør, at barnet tilsidst begynder at synge med selv.

Sproget hægtes op på teksten og tjener defor flere formål på en gang nemlig tilknytning, samvær, sproglig indlæring og tryg meningsfuldhed.

Tag de små med ud på bærplukning

Det kan være de små ikke kan lide forskellige typer mad de bliver tilbudt. Hvad med at hele familien tager en udflugt på landet, hvor der lige nu er jordbærmarker med tilbud om selvpluk?

Motorikken stimuleres også, da jorden er ujævn og der skal stolpres rundt mellem halm og jordknolde og den lille skal kigge efter bær, finde dem og bruge det rigtige pincetgreb.

 

Senere på sommeren er der visse steder på hedeområder med blåbær. Det er også en mulighed for selv små børn at være med at lede efter bær og ikke mindst at smage. Bærene kan være lidt sure, men det at SELV at få lov at plukke og smage åbner op for at kunne lide den ægte vare og dermed forhindre kræsenhed.

Det gælder også, når man ikke plukker selv, men bare tager selv ved bordet. Er det frivilligt at tage selv og røre ved maden kommer der også noget ind og barnet vænner sig til farver, konsistens og smag, der varierer.

Man søger på “Selvpluk” og straks kommer der mange muligheder op, som dog kræver en bil desværre. Foruden jordbær kan man også plukke hindbær senere og æbler, majs og ærter.

Tanker omkring en seks måneders baby

 

Seks måneder er en særlig mærkedag for forældre, måske særlig en mor, som har orlov og oplever tiden går langsomt, da hun er på i mange timer og derfor oftest kronisk træt. Det er en lille fødselsdag!

Den lille må sidde i høj stol, mens han eller hun mades og motorikken har ændret sig så meget at et legetæppe eller underlag af firkanter ikke holder barnet inden for længere. De fleste kan rulle begge veje og komme op på strakte arme i maveliggende og endda også sætte knæene op under sig til firstående.

Kontaktmæssigt er der sket meget og den lille kan begynde at glæde sig over gentagelser og forvente grin og smil ved samværet med de nærmeste. Andre har også værdi, idet de små vender sig lidt ud i nysgerrighed over at se andre glade ansigter, som de så betragter indgående. Man ser dog den bedste kontakt imellem forældre og barnet og sådan skal det være.

Væksten foregår stadig hurtigt, så ”mad nok” er uendelig vigtig for trivslen og for søvnkvaliteten. De fleste er i gang med skemad på dette tidspunkt og man kan allerede variere meget i kosten. Jeg anbefaler, at der gives mad hver gang den lille vågner af en lur, dog må man godt lige vente, så babyen mærker sulten, men så skal den ikke vente længere. Der er godt at have forskelligt parat at variere med, da det jo skal gå stærkt. I mens siger man:

“Der kommer mad nu, jeg er lige ved at lave det og det”.

Lydene fra tallerken, ske, piskeris, mikrobølgeovn er med til at sende et klart signal om, at der skal ske noget godt omkring at få mad.

I denne periode må man made, da barnet ikke selv kan tygge, dog kan man godt prøve at give en rugbrødsskorpe, som han eller hun øver sig på at gnaske i. Det skal dog være under opsyn, da det kan gå stærkt med at få noget galt i halsen. En skrællet agurk kan også give lidt saft og være tidsfordriv.

Jeg er ikke vild med ”Baby led weaning”idet, jeg har en holdning om at metoden lægger et for stort ansvar over på barnet om at få nok i sig. Dog går jeg meget ind for at lade barnet prøve at spise selv med fingrene, så snart det lader sig gøre, da nysgerrigheden driver det frem og det vil prøve alt muligt forskellig, der tilbydes den vej. Det er nok ikke tilstrækkeligt i sig selv, man må have noget parat at made med undervejs og bagefter.

I seksmåneders alderen skal det ikke længere være helt så blødt og jævnt, som inden de seks måneder. De vender og drejer maden med tungen og derfor skal maden helst have samme konsistens i samme portion. Særligt fortidigt fødte børn må have lov at være længere om at gå frem i maden, fordi de har sværere ved at forholde sig til klumpet og ujævnt konsistens.

Behovet for modermælk eller erstatning er stadig stort, de skal have omkring 600- 800 ml per døgn afhængigt af, hvor meget skemad barnet får i sig. I seks måneders alderen er de små så nysgerrige at de er færdige med amning meget hurtigt og måske derfor ikke får nok i sig. Det klares ved at man ammer eller giver flaske, når de små er trætte og ikke orker kigge sig omkring og så giver skemad og vand/ Modermælkserstatning af kop, når barnet er frisk og sulten. Er barnet meget småt spisende bør man tilsætte ekstra smørklat i skemaden. Dette for at minimere behovet for at spise om natten. Det kan dog sjældent undgås helt, men det er fint nok at begynde at øve på at ”sove igennem”. Man kan variere maden med mange slags grød af majs/ris/ boghvede/ havre og rug tilsat enten grøntsager eller frugtmos.

Desuden mange slags grøntsager enten sammen eller hver for sig. Kød kan også tilsættes i små mængder og godt moset. På den måde dækkes jernbehovet og proteinet mætter også godt.

Bunden på tremmesengen skal helt ned i bund, da mange fra den alder kan begynde at rejse sig op og barnevognselen bør også indføres. Velstimulerede børn er dygtige til at finde ud af at komme fra et sted til et andet på meget kort tid.

Det er så vigtigt at spise sammen med barnet, så det får den sociale oplevelse ved at se familien også spiser. De små skal dog have flere måltider end resten af familien, så venlige ord og nik af anerkendelse giver barnet den følelse af tryghed og interesse for maden, som der er behov for at kunne spise med glæde.

Baby1-1

Nattesøvn er altid et stort emne og jeg tror, at forældrene må gøre op med sig selv om de i denne alder lægger deres børn i eget rum med åben dør, så forældrene kan høre dem, eller fortsat har barnet i forældrenes soveværelse. Ting tager tid og fravænning fra natamning/ flaske er også noget, der tager tid.

Der kan med fordel lægges en plan f.eks. med jeres sundhedsplejerske, sådan at målene bliver opnåelige.

 

Søvnbehovet er ca 14-15 timer i døgnet og det kan fordeles forskelligt naturligvis

Babymassage

Omkring to måneders alderen kan spædbørn have glæde af spædbarnsmassage.

Jeg har vist spædbarnsmassage i mine hjemmebesøg siden jeg lærte det af en fysioterapeut i midt firserne.

 

Barnet skal være vågent, mæt uden lige at have spist og det foregår bedst på barnets faste pusleplads i god temperatur og højde. Man starter med at tage kontakt med barnet og på en måde bede om lov. Det mærkes, om barnet synes det er i orden.

  1. Den lille ligger på ryggen og det ses om hovedet er i midtlinje. Dvs. ikke “knækker” til siden i halsen. Et barn under 7-8 uger vil reflektorisk dreje ansigtet til siderne i en helt norma halsrefleks. Der er rygsøjlen stadig lige. Er der et knæk til siden i rygliggende vil jeg anbefale at ses af egen læge og fysioterapeut.
  2. Barnet har kun ble på og man starter i et krydsbevægelse over brystkassen og op over skuldrene, idet ens håndsrod ligger mod bleen. Man holder et let tryk, ikke for hårdt og ikke så let, så det kilder.
  3. Går over til den ene arm. Holder med begge hænder omkring overarmen og laver et vrid i modsatrettet bevægelse i mens man siger: Jeg vrider den lille overarm! går videre til underarm og så til hånden som rettes ud og benævnes. Videre til den anden arm benævner alle kropsdele.
  4. Det samme med lår og underben og fødder
  5. Vender barnet om og laver en krydsbevægelse over ryggen og samlede hænder nedover benene. Barnet skal kunne mærke berøringen overalt undtaget i ansigtet. Det er forbeholdt forældrene,

Det hele varer max ti minutter og hele tiden tages hensyn til om barnet er med. Det giver en god søvn efterfølgende og en kropsbevidsthed og man har øjenkontakt og mimik og samspil under vejs og alt sættes der ord på. Det må ikke blive pligtbetonet, men være et af de mange ting forældre og spædbarn har sammen i de vågne stunder.

For tidligt fødte børn kan også have glæde af det, men læg gerne de uger til, det er født for tidligt, således at alderen korrigeres.

Skulle nogle af jer ønske, at jeg giver jeres barn babymassage kan jeg kontaktes angående et besøg eller det kunne være en mødregruppe, der får det vist med de babyer, der er vågne og friske på det pågældende tidspunkt.

Skæld ud !?

 

Jeg læste en artikel i Kristeligt Dagblad om det forfejlede i at opdrage børn med gammeldags skældud. Den var skrevet af en amerikaner, der bor her og selv var meget usikker på, hvordan hun ville opdrage sit kommende barn. Hun og en dansk terapeut har skrevet en bog om den danske måde at opdrage på. Vi skal jo være:

” Verdens lykkelige folk”.

Der er stor opmuntring i artiklen om, at vi respekterer vores børn og forklarer spillereglerne undervejs og accepterer masser af tid til fri leg. Vi går op i fællesskabsfølelse.

“Hvis en i en gruppe skal have is, skal alle have is”

I artiklen kommer forfatterne ikke ind på, hvordan forældrene bærer sig ad med at opdrage uden skæld ud. Jeg tror, at skæld ud virker på børn, som om de ser i et spejl, at det er det, man forventes at gøre.

image

Foto Billy Graham citat

Hvis man som forældre eller lærere i stedet sænkede stemmen og sagde i et alvorligt tonefald, hvad barnet har gang og hvad, der skal ske, ville det virke meget stærkere.

En sanktion må falde, hvis barnet viser uønsket adfærd.

Sker der intet, er det det samme som at acceptere adfærden. Barnet bliver så senere konfronteret af andre udenfor hjemmet, at handlingen eller attituden er uacceptabelt og det er meget sværere at forholde sig til.

Sanktionen skal svare til forseelsen og til alderen. Går forseelsen ud over andre, kan man bede barnet gøre noget godt for dem.

Er det en lille mellem et og to år, kan man ikke forlange en stor indlevelse og forståelse for, at det har gjort noget galt eller farligt. Der må man bruge et strengere eller alvorligt ansigtsudtryk og fjerne barnet fra situationen. Derefter må man hurtig blive god og kærlig igen, da barnet ikke husker, hvad der gik forud. Man må tage barnet ind til sig og fortælle, hvad der foregik. Lidt efter lidt kommer forståelsen med alder og modenhed.

Har forseelsen med forbrug af elektroniske medier at gøre, må der skæres i tiden med det.

Er det at skændes om og ødelægge legetøj, kan man lægge det i en kasse, som så først tages frem om søndagen.

Hjælpe med et eller andet frem for kun at kommanderes til at sige “undskyld”. Det kan være en fristelse at bare gentage:” Det vil jeg ikke have” i det uendelige. Barnet lærer egentligt bare at det nok ikke betyder noget og der går flere år med samme adfærd.

Jeg hørte her til jul at en af mine egne voksne børn var ked af, at han havde skabt sig overfor sin mormor, da hun engang havde givet ham noget “forkert slik”. Hun døde for 7 år siden, så intet kan gøres om. Jo ældre børn bliver, jo bedre husker de, deres egne reaktionsmåder.

Lige som vi som forældre kan være for eftergivne omkring opdragelsen, kan vi også have været for strenge og fortryde det mange år senere.

Derfor er det godt, at vi også som forældre til store eller voksne børn kan sige, at vi har fortrudt nogle ting, der er sket i kampens hede eller fordi, man idag ved bedre, hvordan siuationen skulle være taklet.

Der er ingen tvivl om, at adfærdstræning tager lang tid og kræver enige og meget tålmodige forældre.

 

 

Børn mærkes af forældrenes stress

Inspireret af en artikel i et blad “Børn&Fritid” fundet i et supermarket handler denne artikel om børn og stress.

Pædagog set på gaden med små børn Pædagog set på gaden i København foto MH

Børn spejler sig i forældrene og kender ikke noget andet, end det univers, de kommer fra.

Hvis der er spændinger mellem forældrene eller den ene ligefrem trumler og ydmyger den anden forældre mærkes det øjeblikkeligt i børnene i form af både fysiske og psykiske symptomer.

Børn kan ikke sætte ord på angst og vrede, som så sætter sig til stress.  En hjerne, der er stresset kan ikke ret godt lære nyt eller koncentrere sig om de ting, børn har brug for at gøre, nemlig at lege frit, undersøge ting alene eller med forældre eller søskende/ kammerater. En hjerneforsker og neuropsykolog Susan Hart har skrevet meget om det emne.

Hvis man som forældre indser, at det er sådanne stressfyldte tilstande, der hersker i hjemmet, må man geare ned på ens krav og forventinger til barnet og tale med barnet om, at de voksne ikke har det så godt, og at der bliver taget hånd om det, og at det ikke er barnets skyld.

Model foto

Forældrene må gøre, alt hvad de kan for at skabe et liv, som de voksne trives i, for på den måde at have overblik til at skabe rare forhold for børnene.

Et eksempel : i en familie er faderen en meget humørsvingende og narcissistisk. Alt drejer sig om ham og alt, der går galt er naturligvis andres skyld. Denne atmosfære giver en enorm stress på den ældste på 2 1/2. En dag er der besøg af en yngre venlig mand. Den store på godt to år holder sig tæt til gæsten og kigger konstant på ham. Der er et indre ønske om at høre til hos denne trygge unge mand fremfor sin egen uberegnelige umodne far. Denne dreng fik ikke hjælp den gang. Problemerne virkede uløselige og de følgende år udviklede han problemer med fordøjelsen. Kastede op og havde tynd mave og derefter kroniske ørebroblemer og nedsat hørelse. Utrygheden gav sikkert disse problemer eller forværrede dem.  Som ung fik han præstationsangst og havde svært ved at vælge uddannelse. De følelsesmæssige problemer satte sig, men heldigvis er det aldrig for sent at arbejde med de ting fra barndommen, som skulle have været helt anderledes.

Mit nye visitkort

Kommunernes tilbud om sundhedsplejerskehjemmebesøg er reduceret og der kunne være familier, der har lyst til at købe sig til lidt ekstra gennem privat sundhedspleje. Tilbuddet gælder Midt- og Vestylland.

Jeg er tilrådighed på mail/ telefon for øvrige områder I landet. Mail til mig om behov for telefonaftale!

Baby Erika

 

Spejling

Det er som en naturlov. Når et spædbarn siger forskellige lyde og på den måde udtrykker sine følelser af glæde, energi, nysgerrighed eller måske irritation, sult, kedsomhed eller træthed, så må man da svare og matche netop den følelse med passende ord og så spejle dets udtryk i mimik.

Den store spejler den lille

Den store spejler den lille

Barnet er så hjælpeløst og kalder på, at blive forstået. Det har brug for omsorgsfulde forældre, der kan svare hurtigt og relevant.

Alle svarene lægges på lager i hjernen og lejrer sig som følelsen at blive mødt og forstået eller, hvis svaret ikke kommer eller bare for langsomt, så er det det, der lagres : tomhed, forvirring?

“Hvad er det med mig?”spørger det.  “Jeg ved ikke, hvad mit behov er, for de nærmeste reagerer ikke”, ville det sige, hvis det kunne.

Forældrene har måske øjnene begravet i mobiltelefonen. I gamle dage var det fjernsynet, der kunne være det, der skabte afstanden.
En deprimeret forældre elsker også sit barn, men er for langsom i reaktionen i de små glimt af samspil, der er så vigtige for barnets udvikling. Barnet lærer at klare sig nogenlunde alligevel. Det bliver hurtigt motorisk dygtig for at komme på egen hånd til at undersøge omverdenen. Det kigger ikke efter moderen, hvis det er hende, der er deprimeret. Heldigvis kan situationen vendes, fordi barnet er social og længes efter tilknytningen.
Spejling kan bruges i dette tilfælde til at gøre barnet interesseret. Vi siger, at det er et 8 måneders barn, der kravler rundt på opdagelse uden at kigge efter moderen.

Mor får til opgave at efterligne alt, hvad barnet siger og gør. Legen hedder “Kongens efterfølger”. Kravler barnet, kravler moderen. Standser det, standser moderen. Løfter det armen, gør hun det samme, ser barnet spørgende ud viser mor også et spørgende udtryk og langsomt vil barnet blive så nysgerrig, at det venter på en reaktion.
Uden dette samspil ville barnet kunne blive grænseløst i sin adfærd og ikke lære at noget er farligt. Det er en meningsfuld leg for barnet og det giver både barnet og forældrene følelsen af samhørighed, som er så vigtigt for deres relation fremover.

Jeg har set andre eksempler på “Spejling”. På en udendørs balletforestilling med Det Kgl. Teater her i sommer, så jeg, hvordan små piger på 3-4 år efterlignede balletdansernes bevægelser under forestillingen.

De løftede armene over hovedet og drejede sig rundt, kiggede på på scenen og drejede til den anden side. De var ubevidst så utroligt søde at se på, og drømte sikkert om selv at blive balletdansere.

image