Nysgerrighed som led i udviklingen

En 8-9 måneders baby er meget nysgerrig ellers må der være noget galt!

Kommer man som fremmed ind af døren og møder et barn i den alder med glade øjne og smil får man store undersøgende øjne tilbage og sikkert også smil, som i et brøkdel af et sekund afbrydes af at barnet laver et sikkerhedstjek med mor. Han eller hun kigger hen for at se på mors eller fars øjne om, det nu er en sikker person at have kontakt med.

Børnene har allerede fået skemad i nogen tid og kan måske komme til at gå lidt død i at blive madet. Det med at få serveret alt på et “sølvfad” kan blive ret trivielt og alligevel er det problematisk at barnet i den alder ikke selv kan koordinere at holde på en ske og få det i munden. Det ville være mere sandsynligt at ske og indhold røg på gulvet.

image

Det er stadig i orden at blive madet

Rækker man en barnet noget vil det tage det i et snuptag og prøve at putte det i munden med hænderne. Sådan er det med legetøj og ting som har den rette form.

Det kan udnyttes til madsituationen sådan, at man lægger små bidder af blød mad foran barnet, som det så selv kan prøve at tage i munden. Fødeemner, der kan bruges er bløde kartofler, skrællede stykker pærer, agurk senere bagte stykker af kartofler og evt. søde kartofler, små stykker frikadelle, fiskefrikadelle, lidt kogt æg, ærter,  stykker af banan.

For mere info om overgangskosten se denne artikel om emnet.

Det kan ikke lade sig gøre at barnet i den alder bliver ordentligt mæt af at spise selv, men det giver det en følelse af tilfredshed at kunne noget i egen kraft.

9-mdrs-barn-lh

Nysgerrigt 9 mdrs. barn

Sikkerhed i svømmehallen

Hvilken børnefamilie elsker ikke at tage i svømme- eller badeland med deres børn? Børnene elsker det og de bliver så dejligt trætte og sultne. De får rørt sig og familien har et dejligt fælleskab. Alligevel kan det gå galt, som det var ved at gøre forleden i Odder Svømmehal.

En seksårig dreng var med sin far og en yngre søskende i svømmehallen og skulle “bare” lige aflevere svømmevinger og så løbe med faderen til omklædningen. Hvad der gik af ham ved ingen, for istedet hoppede han alene i det dybe vand og drunknede!

Heldigvis blev han hentet af en anden far og genoplevet af en vaks livredder. Her kommer moderens taknemmelige tweet :

Dette blev top håndteret af en meget vågen mand og top profesionelle livreddere, der straks gav livreddende førstehjælp – gudskelov for det!!!!��

http://stiften.dk/artikel/431898


For mange år siden var jeg gravid og på besøg i min barsel i Frederiksberg svømmehal. Dengang fandtes der ikke hold for gravide, så jeg var alene. Pludselig blev der opstandelse. En livløs dreng var blevet bragt op fra det dybe vand og forsøgt genoplivet. Jeg husker at jeg spurgte om jeg skulle hjælpe, men blev beordret væk. Oplevelsen har jeg aldrig glemt. Ambulancens sirener hørtes straks efter og desværre tror jeg ikke han klarede den. Det var en lidt ældre dreng og han må have været med sin skole.


Hvad kan man lære af de hændelser?

Børn er børn og ikke altid forudseende til at kunne forstå faren i specielt det dybe vand. Som voksen er det fristende at blive meget bekymret, så angsten forplanter sig i børnene. Men en eller form for respekt for de farlige elementer, er man nødt til at overføre og sørge for at de ikke er alene. Desuden skal børnene lære at svømme, så de er bedre udrustet til at klare en og det dybe vand.

Den seksårige er hverken meget lille eller særlig stor og derfor kan det glippe med overvågningen. Det er ikke forkert at være meget streng og alvorlig overfor børnene omkring faren ved det dybe vand. Hellere lidt for streng, end at man i misforstået godhed overser at barnet ikke forstår alvoren i ikke at kunne klare sig sig i vandet.

Nogle børn er langt mere grænsesøgende end andre og derfor må de opdrages forskelligt. Jeg langer ikke ud efter familien, dette kunne ske for alle.

Jeg skriver for at gøre opmærksom på, at det er nødvendigt at blive ved at være på vagt. Er man flere voksne sammen kunne man skifte til at have vagten over enkelte børn. Man kan ogaå altid bede en tilfældig voksen om at hjælpe et øjeblik, hvis man er alene med to børn og har brug for hjælp. Alle ville med glæde hjælpe.

ocean-931776_1920

Fra Pixabay Public domain

Hvordan støtte børn i at udvikle deres evner?

Hvem ønsker ikke den bedste fremtid for sine børn?

Hvordan ser man sit barns evner ?

Det er nok meget kulturelt bestemt, hvordan man takler dette at støtte sine børn i deres evner og at lade dem udvikle sig til engang at tage valg, der giver dem de uddannelser, de vil trives med.

boy-1577051_1920

Public domain Pixabay

 

Nogle få, tror jeg, ved det ret tidligt,hvad de vil “være, når de bliver store”. Mange flere har ingen anelse, men der er bare ting, børn hellere beskæftiger sig med end andet.

En vigtig ting er da at vørn udsættes for at se ting, og høre om spændende ting gennem bøger og udstillinger, besøg i naturen og at høre musik og selv deltage i at synge og evt. spille et instrument.

Nogle børn vil bare synge af sig selv og synger mens de leger, som små andre snakker, men leger bestemte ting igen og igen. De ting børn vedholdende har gang i er ofte også deres interesse som voksne.

Jeg ved hvor let det er, som forældre så gerne at ville noget bestemt med børnene. Måske ønsker man at ens barn skal blive god til fodbold eller anden holdsport og så viser det sig at man må trække barnet derhen gang på gang. Det føles som et kæmpe nederlag både for forældrene og for barnet.

En vis udholdenhed hos børn er godt at udvikle, så man ikke tillader barnet at skifte så snart, det ikke orker gå til træning eller kor eller hvad det er.

Nogle børn elsker at gøre det, forældrene går op i : havearbejde, håndarbejde eller at være på værksted og lave mekaniske ting. Uden forbilleder har barnet ikke noget at kigge efter.

Andre børn har helt andre interesser end forældrene og det kan være meget svært for forældrene at støtte barnet nok i at dygtiggøre sin interesse.

De børn, der bliver overbelastede af at være sammen med andre børn hele tiden, må have lov at trække sig og lave de ting, de selv har valgt at lege med. Andre elsker at være i grupper og leger bedst med andre og i et fællesskab.

Når man ser på voksne, som man har kendt som børn er det slående, at de voksnes interesser blev grundlagt i barndommen.

Jeg havde en voldsom passion for alt, der havde med babyer at gøre og elskede også at lære sprog og sidde med ordbørger og slå op og lære nye ord og grammatik på andre sprog.

Jeg ser idag at disse interesser har holdt sig gennem hele mit liv.

Så mit bedste råd er at lægge forældreambitionerne lidt væk og se på, hvad er det barnet prøver at sige gennem de valg det tager i leg og beskæftigelse. På den måde støtter man barnets identitet og selvfølelse og giver grønt lys for at de valg af interesser er noget at bygge på.

Historien er fuld af historier om forældre, der har presset deres børn til en bestemt uddannelse, som de har afskyet og fravalgt eller taget med store omkostninger.

Det betyder ikke, at man slet ikke skal præge sine børn, for hvis man konstant spørger :

Hvad vil du og hvordan føles det?

så skaber man også forvirring og manglende evner til at vælge og holde fast. Man må sætte ord på, hvad barnet er god til, så det selv tror på det og støtte op om det, der er svært.

Et barn der elsker at synge og spille, skal da have lov til at gå til sang og musik og en sportsglad skal gå til sport. En der elsker bøger, skal støttes i at det er godt at læse en masse og alligevel også ud at røre sig med andre. Egentlig er det ikke svært at se, hvad der har barnets interesse, men det kræver, at man som forældre har overskud til at se barnets behov før sine egne.

bubble-83758

Public domain Pixabay