Nysgerrighed som led i udviklingen

En 8-9 måneders baby er meget nysgerrig ellers må der være noget galt!

Kommer man som fremmed ind af døren og møder et barn i den alder med glade øjne og smil får man store undersøgende øjne tilbage og sikkert også smil, som i et brøkdel af et sekund afbrydes af at barnet laver et sikkerhedstjek med mor. Han eller hun kigger hen for at se på mors eller fars øjne om, det nu er en sikker person at have kontakt med.

Børnene har allerede fået skemad i nogen tid og kan måske komme til at gå lidt død i at blive madet. Det med at få serveret alt på et “sølvfad” kan blive ret trivielt og alligevel er det problematisk at barnet i den alder ikke selv kan koordinere at holde på en ske og få det i munden. Det ville være mere sandsynligt at ske og indhold røg på gulvet.

image

Det er stadig i orden at blive madet

Rækker man en barnet noget vil det tage det i et snuptag og prøve at putte det i munden med hænderne. Sådan er det med legetøj og ting som har den rette form.

Det kan udnyttes til madsituationen sådan, at man lægger små bidder af blød mad foran barnet, som det så selv kan prøve at tage i munden. Fødeemner, der kan bruges er bløde kartofler, skrællede stykker pærer, agurk senere bagte stykker af kartofler og evt. søde kartofler, små stykker frikadelle, fiskefrikadelle, lidt kogt æg, ærter,  stykker af banan.

For mere info om overgangskosten se denne artikel om emnet.

Det kan ikke lade sig gøre at barnet i den alder bliver ordentligt mæt af at spise selv, men det giver det en følelse af tilfredshed at kunne noget i egen kraft.

9-mdrs-barn-lh

Nysgerrigt 9 mdrs. barn

Spar penge, undgå madspild

Som børnefamilie har man masser af udgifter

Det er ikke ukendt for jer med børn, at der skal nyt tøj til og sko, udstyr, børnepasning, indretning, køretøjer.

Så hvor kan man spare, så pengene stækker længere?

Jeg gætter på at mange familier køber mere mad ind, end man når at bruge og når datoen er ved at være overskredet bliver det smidt ud. Hvis mælken eller andre ting ikke smager eller lugter dårligt kan man stadig bruge det.

  • En rest mælk kan bruges til at lave kakao eller grød eller pandekager
  • Grød laves let af f.eks. majsmel, rismel, boghvederyn, hirse og et råt æg kan blandes i, når grøden er lige under kogepunktet. Der ved pastoriseres det og det giver bedre smag til grøden, som let kan spises af hele familien til afveksling for andet.
  • En rest grød kan bruges til at lave klatkager. Det bliver til en dej, når man blander mel og æg og evt. kardemomme i. Der kan også piskes en banan i dejen. Jeg kender ingen, der ikke elsker den ret, der er så nem.
  • Grøntsager kan snittes og koges let og så kommes i gratiner. Det er let at tygge for børnene og dufter dejligt i ovnen. En rest skinke er altid godt i en gratin. Har man altid æg, mælk og rasp i huset, kan man let lave en gratin.
  • Grøntsager kan også snittes fint og kommes i kødsovs eller farvede bøffer eller frikadeller.
  • Man kan lave supper af mange slags grøntsager og rodfrugter. Er børnene ikke vilde med at se på eller at tygge forskellige grøntsager, kan man blende det hele med stavblender, når det er kogt.
  • Gulerødder kan blive til revet råkost med lidt honning/citronsaft og evt rosiner.
  • Brød kan blive til varme bøfsandwich med skivede tomat og ost på.
  • Rugbrød kan lægges i blød og blive til øllebrød kogt med mørkt hvidtøl. Kan blendes med stavblender.

gratin-med-kylling-og-groentsager

Er børnene kræsne, kan det betale sig at lade dem være med til at lave maden i det omfang, de kan efter alder. Man skal dog altid tænke på sikkerheden, når man er i køkkenet og laver mad. Knive, og kogeplader er ikke at spøge med, men hvis man er observant på det og ikke tillader børnene at være for tæt på de varme gryder, så vil de gerne prøve at være med til at snitte eller røre rundt i noget.

Jo mere de voksne selv er varierede i deres valg af madretter og viser et godt eksempel, jo mindre kræsne bliver børnene.

Pengene kan kun bruges én gang og det er en stor tilfredstillelse at udnytte de ressourcer vi har og vise børnene at være ansvarlige omkring indkøb og brug af madvarer.

Jeg vil gerne henvise til Arlas opskrifter, som er enkle og sunde.

Hvis nogle af jer læsere har flere ideer, vil jeg meget gerne sætte dem ind i artiklen her. 

Bananklatkage

Klatkage

15 måneders barnet

Det er sjovt at se, hvor hurtigt små børn lærer nyt og efterlader sig ting, der er øvet på over længere tid.

Et et års barn har travlt med at rive ting ud af hylder og vælte alt ned og ud i det uendelige. Nu er det så gjort at det går over til mindre detaljer i tilværelsen. Det kan være at skrue et låg af og på en mælkekarton. Det er ikke vigtigt, hvorfor den skal af eller på, nej den skal bare af og på, fordi det er sjovt at gøre det, de voksne gør og at kunne den færdighed.

Legetøj er ikke så relevant, som de dagligdags ting, vi omgiver os med. 

Udenfor i sandkassen er det også nye ting, der skal prøves. Små måleskeer kan bruges til at lave små bunker af sand på række. Jeg tror ikke de små i den alder forstår sig på at lave sandkager ved at vende en form, men øver håndledsbevægelserne ved at grave med forskellige redskaber.

 

I parken eller haven

En bold kan trilles eller sparkes i et meningsfuldt samvær.

Erika fik bolden

Foto MH

Hjælp den lille at komme til at gå på forskelligt underlag som græs, flis, skovbund, gå på line på træstammer med hjælp naturligvis. Jo mere han eller hun øver at gå på diverse underlag, jo dygtigere motorisk. Er det regnvjer, findes mange indendørslegepladser i centre og på biblioteker og museer.

Lad den lille selv klatre op på sin TripTrap stol eller et tilsvarende mærke. Det at kunne det er i sig selv en kæmpe sejr og godt for forældrenes rygge.

 

En dukke kan forsøges puttes og får måske en hård medfart ind og ud af en dukkevogn, men ikke desto mindre ses det, at den lille ved, at det er noget han eller hun kender til, altså at blive puttet selv hjemme og i vuggestue eller dagpleje. Drenge vil begynde at identificere sig med deres far fra denne alder og vil efterligne brug af værktøj. Både drenge og piger vil så småt begynde at kunne lege lidt ved et legetøjskomfur.

Samuel skruer

Foto Victoria Dahl

Det høres nemt på sproget om den lille er tilfreds eller utilfreds. Ordene skeldnes ikke, men det er tonefaldet, som viser at den lille har kopieret følelsesstemninger fra sin familie. Alle venter spændt på tydelige ord og man hjælper bedst ved at gentage tydeligt, hvad man tror barnet vil sige i de forskellige situationer. På den måde støtter man bedst igennem frustraktioner plus man hjælper sig selv ved at nævne de ting, man tror barnet mener.

Det må jo være forfærdeligt at ikke kunne gøre sig forståelig.

En god døgnrytme er stadig et must.

Op samme tid og i seng samme tid og en enkelt middagslur dagligt er passende for et barn i den alder.

Det kan være svært at holde koncentrationen på små børnebøger, men sange vil ALTID gøre lykke og gentagelserne gør, at barnet tilsidst begynder at synge med selv.

Sproget hægtes op på teksten og tjener defor flere formål på en gang nemlig tilknytning, samvær, sproglig indlæring og tryg meningsfuldhed.

“At få andet barn”

Der er hurdler at skulle igennem uanset, om der kun er kort tid imellem ens børn eller et længere tidsinterval. De fleste forældre spekulerer på, om de “kan elske den nye lille” lige så meget som ham eller hende, de har i forvejen.

Det opdager de heldigvis at de kan. Følelserne for den nye kommer næsten hurtigere end til den første, fordi rutinen omkring det at håndtere et spædbarn er så meget større end første gang, at der mere overblik og overskud til at rumme den nye lille og at kunne nyde hvert lille udtryk en nyfødt måtte have.

Det kan være svært til gengæld at rumme den ældste. Pludselig virker han eller hun så stor, men “den store” er også lille og reagerer med frustration over mindste lille forhindring. Er man pludselig storebror/søster som 1 1/2 årig, som nogle jo bliver, vil man blive let frustreret. Ikke fordi han er blevet storebror, for det er han ikke helt klar over, men fordi han mangler sproget til at sige, hvad han vil eller ikke kan eller behøver hjælp til. Forældrene oplever hele tiden den ældstes udvikling som noget nyt, mens det nye barn går “bare” på trampede stier.

IMG_5356

Det er meget let at falde i den grøft, at man som forældre bliver forskrækket over al den trods og frustreret skrigeri, som en tidligere omgængelig et-årig begynder at fremvise det ene øjeblik efter det andet.

Mit meste råd er at se, hvad “den store” prøver at sige med sin opførsel? Dernæst går I som forældre ind i situationen og sætter ord på i små tydelige sætninger. I må gerne markere, at I ikke vil have det skrigeri, men med tydelig beskrivelse og hjælp i situationen vil den store efterhånden lære at håndtere det og selv lære, hvad der driller.

Et eksempel jeg lige har set, var en dreng, der kørte op over at låget på legettøjsklodserne sad fast. Han blev vist hvordan og straks skulle låget på igen!  Handlingen blev underbygget med tydelige ord. Det var lige så svært og frustrerende for ham at låget skulle af igen. Der ligger et voldsomt ønske hos børnene, at kunne selv og det kræver meget tid og øvelse at få de basisfærdigheder lært. Som mor til en nyfødt kan man let blive ked af, at der er så mange konflikter. Den lille skal bare bøvses og holdes og hjælpes og er nem, hvis alt er i orden. Den store tænder af, selvom situationen lige har været ideel.

Det eneste, der kan bryde den onde cirkel er, efter min mening, at komme ud på legeplads eller i naturen. Alt er godt lidt efter igen, når man kommer ind lidt efter.

Et barn der er ældre end de 1 1/2 år vil naturligvis også blive tydeligt jaloux og går tilbage i udviklingen i forskellige situationer. Det må man bare tage helt roligt og tillade, at han eller hun har brug for at gennemleve. De yngste storbrødre og søstre må også tages op og få lov at være små naturligvis.

Der er ingen nemme løsninger, som forældre må man hele tiden give af sin tid og tålmodighed og være “et hestehoved” foran at behovene opstår. Altid have let mad parat. Sulten kommer meget hurtigt.

For at undgå isolation i barslen  kan man i dag kan man heldigvis ret let finde hinanden på nettet og lave aftaler om at mødes hjemme eller på legeplads eller børnebiblioteket. Alt med det formål, at have noget meningsfuldt samvær både for børnene og den forælder, der er på barsel.

Lad en mor komme foran i køen!

Klokken var atten og jeg havde stillet mig i kø den betjente Føtexkasse. De fleste kasser er selvbetjening og det er bare nemt, men i dag var en dag, hvor betjening var mere tillokkende. Foran stod en del ældre mennesker.  Bag mig begyndte et barn at græde indtrængende. Det var ikke en nyfødt. Jeg tror mange tænker, det er uforskammet at vende sig om for at se!

Det gjorde jeg alligevel, for jeg kunne måske kunne hjælpe med et eller andet? Det var en mor med et grædende barn i klapvogn og en større ved siden af. Jeg sagde til modern, at hun måtte få min plads, men hun afslog og sagde:

Det var hendes egen skyld at gå i Føtex på dette tidspunkt.

Jeg instisterede, for jeg har selv været der engang, hvor presset blev stort og øjnene rettede sig mod mig med et overtræt og sultent barn, eller flere børn på én gang. Tankerne gik til en situation i en lufthavn, hvor min dreng i den alder stak af fra mig og imens tog andre folk min plads i køen.

foto fra Pixabay

foto fra Pixabay

Hun tog i mod det og sagde, at det var drengens første dag i vuggestue og at han næsten ikke havde sovet. Den lille var ca.halvandet år gammel og blev afledt lidt af, at jeg snakkede med ham. Kort efter var  ingenting  sjovt mere, ej heller ballonen, der hang ved hans vogn.  Moderen løsnede ham og bar ham på armen. Ingen let sag.

Jeg tog videre til den næste forretning og kørte så hjemad. Der så jeg på fortorvet moderen med den trætte dreng, stadig på armen, mens hun skubbede afsted med vognen og den store dreng på ca seks år bar sin nye skoæske.

Jeg tager hatten af for mødrene, der slæber på trætte børn, imens de forsøger at holde børnenes humør oppe. Vi kan godt være opmærksomme og give en lille opmuntring, når vi ser en sådan situation. De er hverdagens helte.

Foto fra Pixabay

Foto fra Pixabay

Små børn og brug af iPads

Der skrives masser om små børns forbrug af iPads, både for og imod.
http://www.mama.dk/barn-3-6-aar/leg-og-fritid/familieraadgiver-boern-skal-kunne-fungere-uden-en-iPad.

Foto Søren Bidstrup Fra Berlingske

Foto Søren Bidstrup Fra Berlingske

I en artikel fra Berlingske februar 2015 refereres til advarsler fra  en hjerneforsker ved navn Alvert Gjedde om, at små børn kan udvikle autisme ved overdriven brug af iPad/tablets.  Artikelen er inspireret fra en anden artikel i Kristeligt dagblad.  Frygten skyldes det faktum at empati eller “Mentalisering” læres i samspillet med mennesker, hvor mange faktorer indgår: Sprog, mimik, lugte.

Mentalisering forklarer han som :

For at forklare sin bekymring henviser Albert Gjedde til det begreb, man inden for hjerneforskningen kalder ”theory of mind”. Det kan bedst oversættes til dansk med begrebet mentalisering og er evnen til at skabe sig forestillinger om sig selv og andre samt egne og andres tanker, følelser, hensigter og mentale tilstande.

Jeg tror, det er godt at bruge dem “med måde” som Chris Macdonald siger.  Er man sammen med sit barn, kan man være lidt med i spillet og ellers sørge for at der er andre legemuligheder tilstede. En god idé er også at lægge iPad/tablets helt væk inklusiv de voksnes, da vi jo er eksempler for børnene på alle måder.

Der er netop kommet nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen ang små børns behov for bevægelse.

Hvad gør du når du….?

Vi har alle set opslagene :

“Hvad laver du, når du kører bil”?

Det er en rigtig god kampange, som vil få os til at lade være med at rode med mobilen, mens vi kører.

Det samme kunne man sige til mødre, der giver flaske eller ammer:

Hvad laver du når du ammer eller giver flaske?

Jeg ved godt, at vi alle kan falde i og være fraværende. Men et spædbarn ved kun det, som det gives af input. Er inputtet at mor er fraværende på mobilen, så er der ikke kontakt og opmærksomhed til mig. Det lægges sammen til et hele og barnet glemmer selv at kigge tilbage, hvis det ikke rigtigt betaler sig at gøre det.

De øjeblikke omkring måltider og samvær er livsvigtige for opbygningen af barnets selvfølelse og identitet. Om det er stille samvær eller en dialog omkring, hvad der foregår, så bygges det ind som en bestanddel af barnets karakter.

På samme måde, som barnet indhenter information om moderens eller faderens sindstemninger og udtryk, så må forældrene også bruge barnets vågne tid på at samle indtryk om, hvad der foregår og hvordan han eller hun har det.

Nu kan det være du spørger, hvor ved du det fra at der gives flaske, mens mobilen håndteres?

Jeg ser det i omklædningsrummet i træningscentret omkring tiden for babysvømning. Det ses på bibliotekets børneområde i toge og busser mm. En sygeplejerske fra en barselgang på Sjælland beder forældrene slukke for mobilen nogle timer ad gangen, da opmærksomheden går fra den nyfødte, hbis behov ikke kan udsættes.

image

En mor, der er opmærksom på sit barns behov

Mit nye visitkort

Kommunernes tilbud om sundhedsplejerskehjemmebesøg er reduceret og der kunne være familier, der har lyst til at købe sig til lidt ekstra gennem privat sundhedspleje. Tilbuddet gælder Midt- og Vestylland.

Jeg er tilrådighed på mail/ telefon for øvrige områder I landet. Mail til mig om behov for telefonaftale!

Baby Erika

 

Hvad forældre kalder deres børn ?

Jeg blev inspireret til dette indlæg via et indlæg i den Den Korte Avis.

Desuden har jeg overhørt meget gennem de mange år, jeg har arbejdet som sundhedsplejerske I København og i Jylland.

Jeg har af og til hørt forældre kalde deres barn “Bandit” eller “Abekat” eller “Laban” og jeg må sige, at det har altid skurret i mit indre. Lige som det er forkert at forgude sit barn, som om det var noget meget mere end alle andre, er det mindst lige så forkert at tale nedsættende til det eller om det.

De ting, vi kalder vores barn kan godt afsløre en følelsesmæssig forvirring og ambivalens, som går ud over barnets selvværd.

Der, hvor jeg mest har oplevet det, er nok i afmagtssituationer, hvor forældrene ikke kan tolke barnets reaktioner rigtigt og at det derfor reagerer ved at græde utrøsteligt.

Jeg siger ikke, at det aldrig vil ske, hvis forældrene bare forstår deres spædbarn eller barn, men det sker oftere ved misforståelser, da barnet ikke har mulighed for at forstå sig selv uden forældrenes hjælp.

Hvis jeg spørger forældrene, hvad de tror, det betyder for barnet at blive kaldt sådan, vil de fleste nok sige, ja men det er bare for sjov.

Men der er da også de forældre, der gerne vil ændre på det, når de kommer til at tænke over, at det har konsekvenser for et barn i form af dårligt selvbillede, at blive kaldt noget negativt.

Jeg kan godt lide at forældre kalder deres barn noget sødt, mens de er små. Det høres også på tonefaldet, at det hænger sammen ord og indhold.

Jeg blev selv kaldt “Døtter” af min far og “Tulle” af min mor indtil omkring femårs alderen. Det har jeg hyggelige minder ved.

Min far med

Min far med “Tulle” og Tobber”

Jeg har selv kaldt min pige “Lillemor” “Gumman”, mens jeg boede I Sverige og drengene ? Det var noget med “Labbe” en kort overgang for lyden af små fødder og hænder der klaskede hen ad gulvet under kravlen og en blev kaldt “Dav” dan han tittede op efter søvnen i vuggen. Dengang måtte man lægge børnene på maven, når de sov hvorved de blev så stærke motorisk.

Min næstmindste læser højt for den mindste

Min næstmindste læser højt for den mindste

Om man kalder sit barn “Prinsesse” tror jeg er helt fint, når bare man stiller krav til opførsel hen ad vejen, så barnet forstår de sociale regler, der findes for at omgås på en god måde.

Nøgle til forståelse af et spædbarn

Jeg hører fra en mor, at hun længes efter at hendes 2 1/2 mdr gamle spædbarn skal sove mere regelmæssigt og uden uforudsigelige afbrydelser og gråd inden søvnen indtræder. Når der er flere børn i familien er det et puslespil at få det hele til at gå op, så børnenes behov mødes.

I stedet for at være irriteret over det uforudsigelige adfærdsmønster hos spædbarnet, kan man vende det om i tankegangen. Spædbarnet har ingen chance for at finde ud af, hvad der forgår og hvad det selv mærker. Det kræver tusindvis af små spejlinger og gode ord og forklaringer i et venligt tonefald at prøve at gengive det, man som forældre tror, den lille har brug for eller oplever. Ordene og tonefaldet og øjenkontakten eller forsøget på at opnå øjenkontakt, lagrer sig til forståelse lidt efter lidt, mens nervesystemet også modnes.

Gætter man på træthed efter f. eks. godt en times vågenperiode, må man finde en måde at putte i seng/ indsats/ vugge.

Barnet vil lære, at det er dejligt at blive puttet, så snart det virker træt. Det hjælper sjældent at gå rundt med i favnen. Det er umuligt at falde i søvn på den måde og forlænger bare tiden, man bruger på at få den lille til ro.