Sikkerhed i svømmehallen

Hvilken børnefamilie elsker ikke at tage i svømme- eller badeland med deres børn? Børnene elsker det og de bliver så dejligt trætte og sultne. De får rørt sig og familien har et dejligt fælleskab. Alligevel kan det gå galt, som det var ved at gøre forleden i Odder Svømmehal.

En seksårig dreng var med sin far og en yngre søskende i svømmehallen og skulle “bare” lige aflevere svømmevinger og så løbe med faderen til omklædningen. Hvad der gik af ham ved ingen, for istedet hoppede han alene i det dybe vand og drunknede!

Heldigvis blev han hentet af en anden far og genoplevet af en vaks livredder. Her kommer moderens taknemmelige tweet :

Dette blev top håndteret af en meget vågen mand og top profesionelle livreddere, der straks gav livreddende førstehjælp – gudskelov for det!!!!��

http://stiften.dk/artikel/431898


For mange år siden var jeg gravid og på besøg i min barsel i Frederiksberg svømmehal. Dengang fandtes der ikke hold for gravide, så jeg var alene. Pludselig blev der opstandelse. En livløs dreng var blevet bragt op fra det dybe vand og forsøgt genoplivet. Jeg husker at jeg spurgte om jeg skulle hjælpe, men blev beordret væk. Oplevelsen har jeg aldrig glemt. Ambulancens sirener hørtes straks efter og desværre tror jeg ikke han klarede den. Det var en lidt ældre dreng og han må have været med sin skole.


Hvad kan man lære af de hændelser?

Børn er børn og ikke altid forudseende til at kunne forstå faren i specielt det dybe vand. Som voksen er det fristende at blive meget bekymret, så angsten forplanter sig i børnene. Men en eller form for respekt for de farlige elementer, er man nødt til at overføre og sørge for at de ikke er alene. Desuden skal børnene lære at svømme, så de er bedre udrustet til at klare en og det dybe vand.

Den seksårige er hverken meget lille eller særlig stor og derfor kan det glippe med overvågningen. Det er ikke forkert at være meget streng og alvorlig overfor børnene omkring faren ved det dybe vand. Hellere lidt for streng, end at man i misforstået godhed overser at barnet ikke forstår alvoren i ikke at kunne klare sig sig i vandet.

Nogle børn er langt mere grænsesøgende end andre og derfor må de opdrages forskelligt. Jeg langer ikke ud efter familien, dette kunne ske for alle.

Jeg skriver for at gøre opmærksom på, at det er nødvendigt at blive ved at være på vagt. Er man flere voksne sammen kunne man skifte til at have vagten over enkelte børn. Man kan ogaå altid bede en tilfældig voksen om at hjælpe et øjeblik, hvis man er alene med to børn og har brug for hjælp. Alle ville med glæde hjælpe.

ocean-931776_1920

Fra Pixabay Public domain

Undgå overvægt og skab gode madvaner 

Inspiration fra Sundhedsstyrelsens “En lettere barndom”.

 Sund fornuft og omtanke skaber nye vedvarende gode vaner

Høst mor og barn Wallpaperup com

Små børn ser deres liv  som i forældres spejlbillede.

Hvem vil ikke gerne at børnene er glade for sund mad og spiser, når der serveres og det, der serveres?

De små er lettere at præge end ældre børn og derfor er eksemplets magt så stort. 

  • Bruger du smartphone og tablet ved bordet, så vil barnet også kræve det. Ellers bliver der ballade.
  • Giver du barnet mad, når det er sultent, men sidder der ikke selv, giver det hurtigt op og bliver træt af det. Mister koncentrationen og motivationen, hvis det skal spise alene. Små børn er hurtigere sulten end voksne og skal have tiere. De vokser og kan oftest ikke rumme så meget ad gangen. Vær derfor foran i planlægningen og beregn, hvad, der skal ske måltidsmæssigt på en dag. Det skal gå stærkt med at få det på bordet og derfor er det så godt, om det allerede er klart i køleskabet.
  • Brug gode råvarer, så vil barnet lære at værdsætte smag og konsistens fremover. Jeg tænker på bær og frugt fremfor slik, grøntsager fremfor chips.
  • Obs. børn under tre år på ikke få rå gulerødder i stave, men gerne fintrevet.

 

  • Til ture på legeplads. Hav altid små pakker med gode sandwich med på tur og en drikkedunk med vand og noget frugt, barnet kan lide.
  • Er der problemer med at tygge og synke, må man gøre noget ud af at holde alt adskilt. Det der skal tygges for sig og blødt for sig. Det giver barnet mulighed for at prøve sig frem med en kategori ad gangen. Stritter det på at blive hjulpet, madet, så lad det selv sidde med lidt ad gangen foran sig, så snart det lader sig gøre fra 10 mdr’s alderen og frem.
  • Kniber det med grøntsager, kan man rive grøntsager og putte i lasagne eller kødsovs eller lave grønne, “røde” (Rød peber) bøffer eller frikadeller. Man kan bage en gratin af fintrevne eller bløde grøntsager, da det oftest er problemer med manglende kindtænder, der gør det svært at tygge. Lav som sagt mad, som I selv kan lide og spiser sammen med barnet.
  • Et lille barn, der ikke selv kan sige til, omkring at det mangler mad eller drikke vil opføre sig “umuligt”.
  • Foruden Sundhedsstyrelsens publikation “Mad til Spæd- og Småbørn” . Denne er en tidligere udgave,men opskrifterne er virkelig gode og her den senest reviderede fra januar 2016,vil jeg også anbefale Arlas opskrifter, der let kan laves meget børnevenlige.

 

Hvorfor skriver jeg om “overvægt” i dette, som ikke omhandler overvægt? 

  • Får man sine behov dækkede madmæssigt og følelsesmæssigt kommer barnet ikke i kronisk mangeltilstand. Giver man som forældre et godt eksempel, vil barnet følge efter med glæde og mærke at mad eller slik ikke fylder et følelsesmæssigt tomrum ud.

Skæld ud !?

 

Jeg læste en artikel i Kristeligt Dagblad om det forfejlede i at opdrage børn med gammeldags skældud. Den var skrevet af en amerikaner, der bor her og selv var meget usikker på, hvordan hun ville opdrage sit kommende barn. Hun og en dansk terapeut har skrevet en bog om den danske måde at opdrage på. Vi skal jo være:

” Verdens lykkelige folk”.

Der er stor opmuntring i artiklen om, at vi respekterer vores børn og forklarer spillereglerne undervejs og accepterer masser af tid til fri leg. Vi går op i fællesskabsfølelse.

“Hvis en i en gruppe skal have is, skal alle have is”

I artiklen kommer forfatterne ikke ind på, hvordan forældrene bærer sig ad med at opdrage uden skæld ud. Jeg tror, at skæld ud virker på børn, som om de ser i et spejl, at det er det, man forventes at gøre.

image

Foto Billy Graham citat

Hvis man som forældre eller lærere i stedet sænkede stemmen og sagde i et alvorligt tonefald, hvad barnet har gang og hvad, der skal ske, ville det virke meget stærkere.

En sanktion må falde, hvis barnet viser uønsket adfærd.

Sker der intet, er det det samme som at acceptere adfærden. Barnet bliver så senere konfronteret af andre udenfor hjemmet, at handlingen eller attituden er uacceptabelt og det er meget sværere at forholde sig til.

Sanktionen skal svare til forseelsen og til alderen. Går forseelsen ud over andre, kan man bede barnet gøre noget godt for dem.

Er det en lille mellem et og to år, kan man ikke forlange en stor indlevelse og forståelse for, at det har gjort noget galt eller farligt. Der må man bruge et strengere eller alvorligt ansigtsudtryk og fjerne barnet fra situationen. Derefter må man hurtig blive god og kærlig igen, da barnet ikke husker, hvad der gik forud. Man må tage barnet ind til sig og fortælle, hvad der foregik. Lidt efter lidt kommer forståelsen med alder og modenhed.

Har forseelsen med forbrug af elektroniske medier at gøre, må der skæres i tiden med det.

Er det at skændes om og ødelægge legetøj, kan man lægge det i en kasse, som så først tages frem om søndagen.

Hjælpe med et eller andet frem for kun at kommanderes til at sige “undskyld”. Det kan være en fristelse at bare gentage:” Det vil jeg ikke have” i det uendelige. Barnet lærer egentligt bare at det nok ikke betyder noget og der går flere år med samme adfærd.

Jeg hørte her til jul at en af mine egne voksne børn var ked af, at han havde skabt sig overfor sin mormor, da hun engang havde givet ham noget “forkert slik”. Hun døde for 7 år siden, så intet kan gøres om. Jo ældre børn bliver, jo bedre husker de, deres egne reaktionsmåder.

Lige som vi som forældre kan være for eftergivne omkring opdragelsen, kan vi også have været for strenge og fortryde det mange år senere.

Derfor er det godt, at vi også som forældre til store eller voksne børn kan sige, at vi har fortrudt nogle ting, der er sket i kampens hede eller fordi, man idag ved bedre, hvordan siuationen skulle være taklet.

Der er ingen tvivl om, at adfærdstræning tager lang tid og kræver enige og meget tålmodige forældre.