At overvinde emotionel spisning

Følelsesmæssige problemer

Det er nok blevet alment viden at megen overvægt kommer af ubearbejdede følelsesmæssige problemer. Dvs det er let at spise for meget og tage de forkerte valg, hvis man er ked af det, ensom eller bange.

Lavt selvværd dykker til endnu lavere, når man befinder sig i en fælde, der slå til ved mindste ting, der slår en ud.

Gamle sårende bemærkninger fra forældre eller klassekammerater eller søskende runger i hovedet som sandheder.

Det vigtigste må være at se sandheden i øjnene og gøre op overfor disse “sandheder”, som er løgne. Et hvert menneske er lige så værdifuldt som alle andre. Først når man gennemskuer dette kan man afvise at bukke under for forkastelsen og spise sig helt uformelig.

  • Se dig selv som værdifuld
  • Vælg gode madvarer fremfor industrialiserede produkter, der gør mere skade end gavn
  • Spørg dig selv om det er nødvendigt at tage et ekstra stykke eller en ekstra portion ?
  • Find en motionsform, du kan lide.

Min erfaring er er motion gør glad, men kun ved udøvelse på højt niveau er det med til at holde vægten nede. Det gør dog kroppen smukkere og især, hvis man også vælger Pilates får en en smukkere holdning, som giver godt selvværd og forebygger skader på ledene, hofter, skuldre og nakke.

Hvorfor skriver jeg dette i en sundhedsplejeblog?

Som forældrene gør sådan følger børnene efter. De kigger efter, hvad vi spiser, hvor meget vi spiser. Om vi bevæger os eller ej. Mange velfærdssygdomme kommer af forkerte valg indenfor kost og motionsområdet og det går hårdt ud over børnene enten at miste forældre eller at have syge forældre eller selv at få velfærdsygdomme i en tidlig alder.

De følelsesmæssige problemer arves desværre også så at få identificeret årsagen til problemerne er vejen til at komme ud af dem og at vælge et sundere liv.

Vær ikke bange for at sætte grænser for børn, der har for stor en appetit. Hvis de skal hjælpes må de lære at mærke efter om, de er mere sultne ved at må få lidt mere 20 minutter efter et måltid. Venter de så længe har de som regel glemt, at de ville have mere.

Children Wallpaperup

Tanker om gangtræning

Blad barn

Blad barn. Venligst udlånt fra Blad familien

En opdatering fra min gode Facebookveninde sætter gang i tankerne omkring, hvordan et barn kommer igang med at gå omkring et-årsalderen. Hun havde stillet mig et spørgsmål, om hvad jeg som sundhedsplejerske tænkte om en video, som viser et nyopfundet redskab “Willa Walker” til hjælp for “et-åriges gangtræning”

Hvor smart, men hvad siger sundhedsplejersken Maria, er det tilrådeligt, barnet skal vel have en vis alder😏 

Glad og overrasket over spørgsmålet svarede jeg som følger: (lettere redigeret)

Børnene er jo glade så den er nok ok, hvis man har et barn, der insisterer på at ville gangtrænes.

Ellers går jeg ind for at lære barnet at ligge på maven fra senest to mdr., dernæst rulle begge veje ved fire mdr. begynde at krybe, kravle fra ca. seks mdr og rejse sig fra kravlende til siddende ved otte mdr. Derfra er der ikke langt til selv at komme op til stående ved støtte og så stavre sig frem på egen hånd.

Problemet opstår, når man tidligt viser barnet at det kan gå “stavre” og så vil han / hun det hele op at gå ved støtte


Ser lige videoen igen. De børn, der ikke er klar til denne “gåtræning” er dem, der læner sig frem og måske endda går på tæerne. De mangler at træne balance og er kommet foran deres naturlige udvikling og vil derfor falde alt for meget, hvis de fortsat går foroverbøjet og på tæerne. Der er nogle, hende i lyserød kjole, der går ret op og på flad fod. “Tågængerne” bør have hjælp fra en fysioterapeut, men allerbedst er det at forebygge det ved at man i to mdrs. alderen, når de så gerne vil støtte stående på forældrenes skød/lår så sikrer sig at de står ned på flad fod allerede der.

Der bliver en herlig diskussion i tråden om, hvor forskellige børn er og det vil jeg sandelig give de implicerede ret i. Her skriver min veninde som svar til den, der skrev, at børn ikke skal paces :

Nej, børn skal ikke paces, men jeg ville nu gerne have haft sådan et sæt ringe i de sidste måneder op til min søn selv lærte at gå. Han VILLE men kunne ikke, og blev sur, (læs: meget vred), hvis vi ikke – i døgndrift – gik foroverbøjet med ham i hånde. Der gik uger, før vi igen kunne rette os op, vi kravlede rundt, mens han stormede forbi på sine to ben.

Ja, der er i det hele taget stor forskel på mennesker. Min søn er meget viljestærk, mens min rygrad er næsten ikke eksisterende, alligevel kunne jeg mærke den, i de måneder, jeg gik foroverbøjet med ham i hånden. Mit næste barn fødes med ringe i hånden 🙂

Den kan købes på Amazon.com og er allerede udsolgt. Lige under billederne er der rosende vurderinger, men tilsidst kommer eksperten, som på det kraftigste fraråder et sådant redskab:

As a child development specialist, this invention is absolutely awful to help a child walk. Hands should not be up in the air, they should be able to catch themselves when they fall. Arms should also be down for balance. This would actually delay walking because children aren’t learning to balance or stabilize themselves.

Hvis man får begyndt rigtigt bliver disse ting ikke så slemme at håndtere. Puslebordet er det første sted, man kan træne både samvær og motorik svarende til alder. Helt fra fødslen kan man vende sit barn fra ryg til mave ved at dreje det i hofterne og sige glad forbavset:

Åh nu kom du den vej? Du rullede jo!

6 mdrs barn i maveliggende

 

se i øjnene og smile. Det bliver en leg og indlært den vej. Man kan trække det op i armene så snart, det hjælper til selv og hovedet kommer med.  Maveliggende på puslebord kan man fra starten presse bækkenet ned i underlaget, så hofterne strækkes ud og nakken styrkes. Det øger bevægeligheden fra bøjemønstret til det mere fleksible og udstrakte.

David og Eliza

David og Eliza

Masser af maveliggende på trygt og fast underlag skaber grund for bevægelse, som udvikler sig til at kunne stadig mere. Man sætter aldrig et barn til at sidde, som underholdning, men lægger det på maven, hvorved det selv møver sig rundt og til sidst kommer på i siddende.

 

Disse råd har hjulpet masser af børn fra min tid i sundhedsplejen og der er få hjælpemidler involveret andet end et godt underlag i sikkerhed og god og støttende kontakt.

Anbefaling til forældre:

Spørg jer selv : Vil I gøre det, der er let for jer i nuet eller godt for jeres barn i længden?

Jeg tænker på at undgå

  • Elektriske skråstole med melodier og svingfunktion
  • At placere barnet unødigt i autostole indendøre
  • Gangstole

At være i favn eller på fast sikker underlag fremmer den naturlige motoriske udvikling, så der bliver kvalitet i bevægelserne, balance og styrke.

Billederne herunder er venligst udlånt af en Facebookven

 

Sikkerhed i svømmehallen

Hvilken børnefamilie elsker ikke at tage i svømme- eller badeland med deres børn? Børnene elsker det og de bliver så dejligt trætte og sultne. De får rørt sig og familien har et dejligt fælleskab. Alligevel kan det gå galt, som det var ved at gøre forleden i Odder Svømmehal.

En seksårig dreng var med sin far og en yngre søskende i svømmehallen og skulle “bare” lige aflevere svømmevinger og så løbe med faderen til omklædningen. Hvad der gik af ham ved ingen, for istedet hoppede han alene i det dybe vand og drunknede!

Heldigvis blev han hentet af en anden far og genoplevet af en vaks livredder. Her kommer moderens taknemmelige tweet :

Dette blev top håndteret af en meget vågen mand og top profesionelle livreddere, der straks gav livreddende førstehjælp – gudskelov for det!!!!��

http://stiften.dk/artikel/431898


For mange år siden var jeg gravid og på besøg i min barsel i Frederiksberg svømmehal. Dengang fandtes der ikke hold for gravide, så jeg var alene. Pludselig blev der opstandelse. En livløs dreng var blevet bragt op fra det dybe vand og forsøgt genoplivet. Jeg husker at jeg spurgte om jeg skulle hjælpe, men blev beordret væk. Oplevelsen har jeg aldrig glemt. Ambulancens sirener hørtes straks efter og desværre tror jeg ikke han klarede den. Det var en lidt ældre dreng og han må have været med sin skole.


Hvad kan man lære af de hændelser?

Børn er børn og ikke altid forudseende til at kunne forstå faren i specielt det dybe vand. Som voksen er det fristende at blive meget bekymret, så angsten forplanter sig i børnene. Men en eller form for respekt for de farlige elementer, er man nødt til at overføre og sørge for at de ikke er alene. Desuden skal børnene lære at svømme, så de er bedre udrustet til at klare en og det dybe vand.

Den seksårige er hverken meget lille eller særlig stor og derfor kan det glippe med overvågningen. Det er ikke forkert at være meget streng og alvorlig overfor børnene omkring faren ved det dybe vand. Hellere lidt for streng, end at man i misforstået godhed overser at barnet ikke forstår alvoren i ikke at kunne klare sig sig i vandet.

Nogle børn er langt mere grænsesøgende end andre og derfor må de opdrages forskelligt. Jeg langer ikke ud efter familien, dette kunne ske for alle.

Jeg skriver for at gøre opmærksom på, at det er nødvendigt at blive ved at være på vagt. Er man flere voksne sammen kunne man skifte til at have vagten over enkelte børn. Man kan ogaå altid bede en tilfældig voksen om at hjælpe et øjeblik, hvis man er alene med to børn og har brug for hjælp. Alle ville med glæde hjælpe.

ocean-931776_1920

Fra Pixabay Public domain

“At få andet barn”

Der er hurdler at skulle igennem uanset, om der kun er kort tid imellem ens børn eller et længere tidsinterval. De fleste forældre spekulerer på, om de “kan elske den nye lille” lige så meget som ham eller hende, de har i forvejen.

Det opdager de heldigvis at de kan. Følelserne for den nye kommer næsten hurtigere end til den første, fordi rutinen omkring det at håndtere et spædbarn er så meget større end første gang, at der mere overblik og overskud til at rumme den nye lille og at kunne nyde hvert lille udtryk en nyfødt måtte have.

Det kan være svært til gengæld at rumme den ældste. Pludselig virker han eller hun så stor, men “den store” er også lille og reagerer med frustration over mindste lille forhindring. Er man pludselig storebror/søster som 1 1/2 årig, som nogle jo bliver, vil man blive let frustreret. Ikke fordi han er blevet storebror, for det er han ikke helt klar over, men fordi han mangler sproget til at sige, hvad han vil eller ikke kan eller behøver hjælp til. Forældrene oplever hele tiden den ældstes udvikling som noget nyt, mens det nye barn går “bare” på trampede stier.

IMG_5356

Det er meget let at falde i den grøft, at man som forældre bliver forskrækket over al den trods og frustreret skrigeri, som en tidligere omgængelig et-årig begynder at fremvise det ene øjeblik efter det andet.

Mit meste råd er at se, hvad “den store” prøver at sige med sin opførsel? Dernæst går I som forældre ind i situationen og sætter ord på i små tydelige sætninger. I må gerne markere, at I ikke vil have det skrigeri, men med tydelig beskrivelse og hjælp i situationen vil den store efterhånden lære at håndtere det og selv lære, hvad der driller.

Et eksempel jeg lige har set, var en dreng, der kørte op over at låget på legettøjsklodserne sad fast. Han blev vist hvordan og straks skulle låget på igen!  Handlingen blev underbygget med tydelige ord. Det var lige så svært og frustrerende for ham at låget skulle af igen. Der ligger et voldsomt ønske hos børnene, at kunne selv og det kræver meget tid og øvelse at få de basisfærdigheder lært. Som mor til en nyfødt kan man let blive ked af, at der er så mange konflikter. Den lille skal bare bøvses og holdes og hjælpes og er nem, hvis alt er i orden. Den store tænder af, selvom situationen lige har været ideel.

Det eneste, der kan bryde den onde cirkel er, efter min mening, at komme ud på legeplads eller i naturen. Alt er godt lidt efter igen, når man kommer ind lidt efter.

Et barn der er ældre end de 1 1/2 år vil naturligvis også blive tydeligt jaloux og går tilbage i udviklingen i forskellige situationer. Det må man bare tage helt roligt og tillade, at han eller hun har brug for at gennemleve. De yngste storbrødre og søstre må også tages op og få lov at være små naturligvis.

Der er ingen nemme løsninger, som forældre må man hele tiden give af sin tid og tålmodighed og være “et hestehoved” foran at behovene opstår. Altid have let mad parat. Sulten kommer meget hurtigt.

For at undgå isolation i barslen  kan man i dag kan man heldigvis ret let finde hinanden på nettet og lave aftaler om at mødes hjemme eller på legeplads eller børnebiblioteket. Alt med det formål, at have noget meningsfuldt samvær både for børnene og den forælder, der er på barsel.

Ud i det fri!

Hver gang jeg er ude på en af mine fem ugentlige løbeture, må jeg skynde mig at skrive de ideer ned, jeg får under turen. Det kan være nok så kedelig en rute og halvkedeligt vejr. Ikke desto mindre kommer der altid nye ideer, som jeg må skrive ned for senere at lave blog  artikler om dem.

fotos A.M.W.

 

Det kan også være, hvem jeg skulle kontakte via besøg, eller mail eller ligefrem gammeldags brev.

På samme måde er det jo med børn, de synes måske også det er kedeligt at komme ud. Måske er der ikke rigtigt andre ude at lege og motivationen er lav.

Kommer børnene ud alligevel, kommer de altid ind igen med bedre humør og netop ideer til, hvad de så kan lege af nye lege  og kreative tiltag hjemme.

Små børn og brug af iPads

Der skrives masser om små børns forbrug af iPads, både for og imod.
http://www.mama.dk/barn-3-6-aar/leg-og-fritid/familieraadgiver-boern-skal-kunne-fungere-uden-en-iPad.

Foto Søren Bidstrup Fra Berlingske

Foto Søren Bidstrup Fra Berlingske

I en artikel fra Berlingske februar 2015 refereres til advarsler fra  en hjerneforsker ved navn Alvert Gjedde om, at små børn kan udvikle autisme ved overdriven brug af iPad/tablets.  Artikelen er inspireret fra en anden artikel i Kristeligt dagblad.  Frygten skyldes det faktum at empati eller “Mentalisering” læres i samspillet med mennesker, hvor mange faktorer indgår: Sprog, mimik, lugte.

Mentalisering forklarer han som :

For at forklare sin bekymring henviser Albert Gjedde til det begreb, man inden for hjerneforskningen kalder ”theory of mind”. Det kan bedst oversættes til dansk med begrebet mentalisering og er evnen til at skabe sig forestillinger om sig selv og andre samt egne og andres tanker, følelser, hensigter og mentale tilstande.

Jeg tror, det er godt at bruge dem “med måde” som Chris Macdonald siger.  Er man sammen med sit barn, kan man være lidt med i spillet og ellers sørge for at der er andre legemuligheder tilstede. En god idé er også at lægge iPad/tablets helt væk inklusiv de voksnes, da vi jo er eksempler for børnene på alle måder.

Der er netop kommet nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen ang små børns behov for bevægelse.

De små i vintervejr

I dagens DR online udgave findes en god artikel om at passe på de små lige nu i kulden.

Felix Henriks barnebarn

Foto Henrik Howardsen

Det meste er taget fra Sundhedstyrelsens retningslinjer og resten er skrevet af sundhedsplejerske Else Guldager.

Sovende barn foto Thomas Jaskov

Foto Thomas Jaskov

 

 

Vigtigste punkter:

  • Barnet skal være i trivsel, dvs. i vækst
  • Sikre at barnevognen står i læ, ikke under ti minus grader
  • bunden er isoleret evt. med aviser
  • Se jævnligt til barnet
  • uld inderst
  • bomuld i mellem lagene
  • et ekstra lag uld
  • vind- og vandtæt overtøj
  • uld hue og vanter.

 

Den kølige luft hjælper barnet at få sovet godt og sammenhængende.

Søvnbehov:

1-4 uger gammel: 15-18 timer i døgnet

1-12 mdr gammel 14-15 timer i døgnet


For interesserede :

Søvnbehov fortsat

1-3 år 12-14 timer i døgnet

3-6 år 10-12 timer i døgnet

7-12 år 9-11 timer i døgnet

13-18 år 8-9 timer i døgnet

Kilde Sundhedstyrelsen