Genbrug til leg og kreativitet

Jeg vil ikke skjule at jeg er fra en tid, hvor materialerne var knappe og derfor blev udnyttet maximalt i min barndom. Noget af det vil jeg gerne viderebringe, da det er en vigtig ting i vores nutid at passe på ressourcerne.

Små dåser fra husholdningen er et hit i sandkassen

  • De små metaldåser med krydderier er dekorative og kan fint bruges i sandkassen, når de er tømt for indhold. Duften af vanilje hænger ved og det elsker små børn, ligesom de kan lide de “rigtige ting”.
  • Pappet fra damestrømpebukser er dejligt at lave små malerier på.
  • Æggebakker er gode at klippe i. Kan males og bruges som del af en maske og til meget andet. Kan bruges til sortering af små perler
  • Margaroni kan fås med hul i og kan males og trækkes på en snor
  • De ældre børn kan lime tændstikker sammen til små modelfly
  • Tykke sugerør kan klippes over og danne en stjerne og forbindes med snor igennem. Man hænger små ting i stjernen, som kan fungere som juleuro eller en uro over en babys liggeplads i tiden før han eller hun kan gribe.
  • Man beder et ældre tålmodigt familiemedlem eller ven af huset lære børnene at strikke og hækle i 5-6 års alderen eller lidt senere. Det er værdifuld kunnen at erhverve sig, men kræver masser af øvelse.
Foto fra Føtex bog om at lære at strikke

Foto fra Føtex bog om at lære at strikke

Har I ideer er I velkomne til at skrive dem i kommentarfeltet og emnet vil blive opdateret.

 

 

Spar penge, undgå madspild

Som børnefamilie har man masser af udgifter

Det er ikke ukendt for jer med børn, at der skal nyt tøj til og sko, udstyr, børnepasning, indretning, køretøjer.

Så hvor kan man spare, så pengene stækker længere?

Jeg gætter på at mange familier køber mere mad ind, end man når at bruge og når datoen er ved at være overskredet bliver det smidt ud. Hvis mælken eller andre ting ikke smager eller lugter dårligt kan man stadig bruge det.

  • En rest mælk kan bruges til at lave kakao eller grød eller pandekager
  • Grød laves let af f.eks. majsmel, rismel, boghvederyn, hirse og et råt æg kan blandes i, når grøden er lige under kogepunktet. Der ved pastoriseres det og det giver bedre smag til grøden, som let kan spises af hele familien til afveksling for andet.
  • En rest grød kan bruges til at lave klatkager. Det bliver til en dej, når man blander mel og æg og evt. kardemomme i. Der kan også piskes en banan i dejen. Jeg kender ingen, der ikke elsker den ret, der er så nem.
  • Grøntsager kan snittes og koges let og så kommes i gratiner. Det er let at tygge for børnene og dufter dejligt i ovnen. En rest skinke er altid godt i en gratin. Har man altid æg, mælk og rasp i huset, kan man let lave en gratin.
  • Grøntsager kan også snittes fint og kommes i kødsovs eller farvede bøffer eller frikadeller.
  • Man kan lave supper af mange slags grøntsager og rodfrugter. Er børnene ikke vilde med at se på eller at tygge forskellige grøntsager, kan man blende det hele med stavblender, når det er kogt.
  • Gulerødder kan blive til revet råkost med lidt honning/citronsaft og evt rosiner.
  • Brød kan blive til varme bøfsandwich med skivede tomat og ost på.
  • Rugbrød kan lægges i blød og blive til øllebrød kogt med mørkt hvidtøl. Kan blendes med stavblender.

gratin-med-kylling-og-groentsager

Er børnene kræsne, kan det betale sig at lade dem være med til at lave maden i det omfang, de kan efter alder. Man skal dog altid tænke på sikkerheden, når man er i køkkenet og laver mad. Knive, og kogeplader er ikke at spøge med, men hvis man er observant på det og ikke tillader børnene at være for tæt på de varme gryder, så vil de gerne prøve at være med til at snitte eller røre rundt i noget.

Jo mere de voksne selv er varierede i deres valg af madretter og viser et godt eksempel, jo mindre kræsne bliver børnene.

Pengene kan kun bruges én gang og det er en stor tilfredstillelse at udnytte de ressourcer vi har og vise børnene at være ansvarlige omkring indkøb og brug af madvarer.

Jeg vil gerne henvise til Arlas opskrifter, som er enkle og sunde.

Hvis nogle af jer læsere har flere ideer, vil jeg meget gerne sætte dem ind i artiklen her. 

Bananklatkage

Klatkage

Mine erfaringer omkring pletfjerning 

“Tænk” og Forbrugerrådet har naturligvis rigtige gode råd om vaskemidler og pletfjerning. Se linket her.

Som mor til fire har jeg haft brug for at klare pletterne på børnetøjet og mit eget med naturligvis. Nedenstående råd har jeg samlet via mange års erfaring:

  • Frugtpletter er ofte ret svære at få væk. Så snart du ser det på tøjet, læg tøjet i en vask og hæld en tynd stråle af kogende vand ned på pletten og bliv ved til den er væk. ( Blåbær/ jordbær og andre kraftigt farvede bær.) Banan er undtaget og kan muligvis komme af under det sidste punkt.
  • Maskinolier, gnid pletten ind i håndrens fra f.eks.Flügger Finish og lad sidde i en time. Derefter vaskes normalt i vaskemaskine.
  • Madpletter fra aftensmad, gnid pletten ind i opvaskemiddel så hurtigt som den opdages og lad sidde i tøjet en times tid. Vask normalt i vaskemaskinen.

Er tøjet først vasket med vanskelige pletter, går det ikke at få det af desværre.

image

Illustrationen tilhører Susanna Hartmann Fischermann

Inspiration til navne

Når man kigger i gamle registerblade fra folketællinger kan man blive overrasket over at finde navne, som er lige så populære i dag. Her kommer bare et mindre udsnit:

Fra 1885- 1916 piger

  • Emilie
  • Dagmar
  • Anna
  • Laura
  • Hulda
  • Ida
  • Caroline
  • Camilla
  • Hilma
  • Elfrida
  • Emma
  • Albertine
  • Karla
  • Thyra
  • Viola
  • Louise
  • Else
  • Edith
  • Margrethe
  • Ella
  • Olivia
  • Sofie
  • Esther
  • Thora
  • Cathrine
  • Johanne
  • Frederikke

Illustrationer fra Victoriatiden af Cicily Mary Barker født i 1895

Samme periode drenge

  • Emil
  • Søren
  • Peter
  • Frederik
  • Severin
  • Hans
  • Johan
  • Carl
  • August
  • Martin
  • Erik
  • Harald
  • Niels
  • Edvard
  • Joakim
  • Holger
  • Vilhelm
  • Oskar
  • Einar
  • Ernst
  • Alfred
  • Viggo
  • Otto
  • Aage

Ud i det fri!

Hver gang jeg er ude på en af mine fem ugentlige løbeture, må jeg skynde mig at skrive de ideer ned, jeg får under turen. Det kan være nok så kedelig en rute og halvkedeligt vejr. Ikke desto mindre kommer der altid nye ideer, som jeg må skrive ned for senere at lave blog  artikler om dem.

fotos A.M.W.

 

Det kan også være, hvem jeg skulle kontakte via besøg, eller mail eller ligefrem gammeldags brev.

På samme måde er det jo med børn, de synes måske også det er kedeligt at komme ud. Måske er der ikke rigtigt andre ude at lege og motivationen er lav.

Kommer børnene ud alligevel, kommer de altid ind igen med bedre humør og netop ideer til, hvad de så kan lege af nye lege  og kreative tiltag hjemme.

Små børn og brug af iPads

Der skrives masser om små børns forbrug af iPads, både for og imod.
http://www.mama.dk/barn-3-6-aar/leg-og-fritid/familieraadgiver-boern-skal-kunne-fungere-uden-en-iPad.

Foto Søren Bidstrup Fra Berlingske

Foto Søren Bidstrup Fra Berlingske

I en artikel fra Berlingske februar 2015 refereres til advarsler fra  en hjerneforsker ved navn Alvert Gjedde om, at små børn kan udvikle autisme ved overdriven brug af iPad/tablets.  Artikelen er inspireret fra en anden artikel i Kristeligt dagblad.  Frygten skyldes det faktum at empati eller “Mentalisering” læres i samspillet med mennesker, hvor mange faktorer indgår: Sprog, mimik, lugte.

Mentalisering forklarer han som :

For at forklare sin bekymring henviser Albert Gjedde til det begreb, man inden for hjerneforskningen kalder ”theory of mind”. Det kan bedst oversættes til dansk med begrebet mentalisering og er evnen til at skabe sig forestillinger om sig selv og andre samt egne og andres tanker, følelser, hensigter og mentale tilstande.

Jeg tror, det er godt at bruge dem “med måde” som Chris Macdonald siger.  Er man sammen med sit barn, kan man være lidt med i spillet og ellers sørge for at der er andre legemuligheder tilstede. En god idé er også at lægge iPad/tablets helt væk inklusiv de voksnes, da vi jo er eksempler for børnene på alle måder.

Der er netop kommet nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen ang små børns behov for bevægelse.

Om vor tids far

Fra et foredrag arrangeret af Semper om blandt andet “Vor tids far”. Chefpsykolog Svend Aage Madsen.

Også fædre kan få efterfødselsdepression

Han startede med at gå tilbage i historien og se på synet på faderen i forbindelse med fødslen. Faderen var stort set fraværende, holdt væk på alle måder, ikke omtalt. I primitive stammer blev der gjort alt for at holde ham væk fra den fødende. Først i 1970 erne blev han modstræbende budt indenfor på fødegangen, men stadig ikke omtalt som “far”. Hellere som moderens familie, netværk e.l.

Svend Aage Madsen har forsket i tyve år omkring faderens rolle i forbindelse med fødsler og omsorgen af barnet og har været banebrydende for, at at gøre opmærksom på at fædre rammes næsten lige så meget af fødselsdepression som mødrene. Fædre 6% og mødre 10% af en årgang fødende.

Fædre har lige så meget brug for at blive behandlet som mødrene og har lige så god gavn af behandlingen, som nu foregår i de fleste kommuner. Det kan være samtaler eller gruppeforløb. Det man skal huske er, at mændenes symptomer er anderledes end kvinderne. Derfor skal man ikke kun bruge Edinburghskalen, som oftes bruges til at finde mødrenes symptomer. Mændene bør screenes med Gotlandsskalaen, som screener for depression på en lidt anden måde, end Edinburghskalaen, der er udviklet til kvinder, der har født. Desuden bør man bruge nogle tillægsspørgsmål, som er direkte til mænd.

Typiske mandlige symptomer på fødseldepression er:

  • tilbagetrækning fra familierelationerne
  • arbejdsmani
  • benægtelse af smerte, sorg og savn
  • rigide krav
  • rastløshed
  • misbrug
  • vredesudbrud
  • aggressivitet

Disse symptomer er værd at holde øje med både som pårørende, praktiserende læge og sundhedsplejerske for at få faderen til at indse, at han har brug for hjælp. Problemerne med fødselsdepressioner hos både far og mor er, at de får varig indflydelse på barnets trivsel resten af livet, hvis det ikke opdages.

I følge S. A. Madsen er hovedårsagen til fødselsdepressioner problemer med forældreskabsrelationerne.

Tidligere troede man, at det var et resultat af en dårlig fødsel og derefter hormonelle problemer.

Spørger man fædre og mødre i spørgeskemaer, hvad en god far eller mor er? er svaret ens for begge, at det er én, der kan give omsorg og nærvær til barnet.

S.A. Madsen havde et råd til den ramte forældre med efterfødselsdepression, nemlig at man skulle få hjælp til tilknytningen til barnet, imens man fik behandling for fødselsdepressionen.

Model foto

Hvis man var en type, der trak sig, når barnet skreg, skulle man spørge sig selv :

Hvad mon, der er i vejen med den lille?

Jeg kommer til at tænke på, at det nok ikke er et nyt fænomen, at fædre også kan rammes af fødselsdepression. For hundrede år siden, da mændene fik deres lønningspose udbetalt hver uge, var der nok nogle, der ikke orkede se hjemmet i øjnene, men gik direkte til beværtningen i nærheden og drak det meste op, inden hans fortvivlede kone og børn gik hen og opsøgte ham.

I min anden blog, der er på engelsk har jeg skrevet et indlæg : My Fascination of the Father-Child relation.