Nøgle til forståelse af et spædbarn

Jeg hører fra en mor, at hun længes efter at hendes 2 1/2 mdr gamle spædbarn skal sove mere regelmæssigt og uden uforudsigelige afbrydelser og gråd inden søvnen indtræder. Når der er flere børn i familien er det et puslespil at få det hele til at gå op, så børnenes behov mødes.

I stedet for at være irriteret over det uforudsigelige adfærdsmønster hos spædbarnet, kan man vende det om i tankegangen. Spædbarnet har ingen chance for at finde ud af, hvad der forgår og hvad det selv mærker. Det kræver tusindvis af små spejlinger og gode ord og forklaringer i et venligt tonefald at prøve at gengive det, man som forældre tror, den lille har brug for eller oplever. Ordene og tonefaldet og øjenkontakten eller forsøget på at opnå øjenkontakt, lagrer sig til forståelse lidt efter lidt, mens nervesystemet også modnes.

Gætter man på træthed efter f. eks. godt en times vågenperiode, må man finde en måde at putte i seng/ indsats/ vugge.

Barnet vil lære, at det er dejligt at blive puttet, så snart det virker træt. Det hjælper sjældent at gå rundt med i favnen. Det er umuligt at falde i søvn på den måde og forlænger bare tiden, man bruger på at få den lille til ro.

Spejling

Det er som en naturlov. Når et spædbarn siger forskellige lyde og på den måde udtrykker sine følelser af glæde, energi, nysgerrighed eller måske irritation, sult, kedsomhed eller træthed, så må man da svare og matche netop den følelse med passende ord og så spejle dets udtryk i mimik.

Den store spejler den lille

Den store spejler den lille

Barnet er så hjælpeløst og kalder på, at blive forstået. Det har brug for omsorgsfulde forældre, der kan svare hurtigt og relevant.

Alle svarene lægges på lager i hjernen og lejrer sig som følelsen at blive mødt og forstået eller, hvis svaret ikke kommer eller bare for langsomt, så er det det, der lagres : tomhed, forvirring?

“Hvad er det med mig?”spørger det.  “Jeg ved ikke, hvad mit behov er, for de nærmeste reagerer ikke”, ville det sige, hvis det kunne.

Forældrene har måske øjnene begravet i mobiltelefonen. I gamle dage var det fjernsynet, der kunne være det, der skabte afstanden.
En deprimeret forældre elsker også sit barn, men er for langsom i reaktionen i de små glimt af samspil, der er så vigtige for barnets udvikling. Barnet lærer at klare sig nogenlunde alligevel. Det bliver hurtigt motorisk dygtig for at komme på egen hånd til at undersøge omverdenen. Det kigger ikke efter moderen, hvis det er hende, der er deprimeret. Heldigvis kan situationen vendes, fordi barnet er social og længes efter tilknytningen.
Spejling kan bruges i dette tilfælde til at gøre barnet interesseret. Vi siger, at det er et 8 måneders barn, der kravler rundt på opdagelse uden at kigge efter moderen.

Mor får til opgave at efterligne alt, hvad barnet siger og gør. Legen hedder “Kongens efterfølger”. Kravler barnet, kravler moderen. Standser det, standser moderen. Løfter det armen, gør hun det samme, ser barnet spørgende ud viser mor også et spørgende udtryk og langsomt vil barnet blive så nysgerrig, at det venter på en reaktion.
Uden dette samspil ville barnet kunne blive grænseløst i sin adfærd og ikke lære at noget er farligt. Det er en meningsfuld leg for barnet og det giver både barnet og forældrene følelsen af samhørighed, som er så vigtigt for deres relation fremover.

Jeg har set andre eksempler på “Spejling”. På en udendørs balletforestilling med Det Kgl. Teater her i sommer, så jeg, hvordan små piger på 3-4 år efterlignede balletdansernes bevægelser under forestillingen.

De løftede armene over hovedet og drejede sig rundt, kiggede på på scenen og drejede til den anden side. De var ubevidst så utroligt søde at se på, og drømte sikkert om selv at blive balletdansere.

image

Hvert udviklingstrin har sine behov

Når jeg som sundhedsplejerske mødte familier, som jeg ikke kendte, tilflyttere eller nogen, der havde fået første barn et andet sted, kunne det ske at jeg blev indviet i helt uoverstigelige problemer. Et ældre første barn har haft kolik, fortalte de med rædsel!

Det kunne være spise- eller søvnproblemer, der virkede uovervindelige.

Jeg kom frem til at hjælpe familierne bedst ved at prøve at se, hvor i barnets udvikling problemet hørte til. Det betyder ikke noget med alderen i så fald.

Lad os tage et eksempel med et 9 måneders barn, der ikke kommer i kravlestilling eller gør tegn til at ville andet end at sidde.

Vi går tibage til at øve at være på maven og støtte med underarmene som en svinxfigur. Lad hofterne være helt strakt ud mod underlaget. Derudover skal man selv ned og i kontakt foran barnet og for at variere rulle det fra side til side, mens I laver sjov.

Smil og grin, når I ruller. Derved holder I interessen gående. Et 8 / 9 mdrs barn er meget social og elsker gentagelser og ” Borte/tit” lege.

Næste fase er at få knæene op og komme i ” firstående” stilling. Hvis spædbarnet er meget hypermobil, skal I tage kontakt med en fysioterapeut.

Blad barn

Blad barn. Venligst udlånt fra Blad familien

 

Fra ” firstående” begynder den lille selv at komme først tilbage og siden frem først som kryben og så som kravlen. Næste skridt er at trække sig op til stående/ siddende på skift og til sidst gå ved støtte og uden støtte.

Jeg fraråder ” gåstol”, fordi den giver en kunstig udvikling. Barnet læner sig frem og bruger benene umodent. Det kommer til ting, det ikke har forstand på og kan falde ned over trappetrin og rive ting ned over sig.

Billede fra "Småfolk" Junoseng

Fra Småfolk forårskataloget. Sengen er en ægte Junoseng skabt af Viggo Einfeldt

 

Et stort område er søvnproblemer. Hver udviklingsperiode har sine behov og problemer opstår i den grad, hvis man ubevidst fastholder et ældre spædbarn eller ” todler” i en fase, der hører til i de første to måneder.

De første to måneder er der behov for at spise ret tit og det gør jo, at man ikke må tro at et så lille barn skal sove igennem. Hvis det sov i mange timer ad gangen, kan hovedfaconen let blive flad og skæv og barnet kunne risikere at få for lidt at spise, hvis det forventes at, det sov igennem.

Har man en god kvalitet af kontakt i de vågne stunder om dagen og om aftenen, kommer der uvilkårligt en længere søvn om natten, hvor der er mørkt og stille. I løbet af det sidste af det første halve år, behøver spædbarnet ikke at spise om natten mere og der kan lægges en grund for at kunne ” sove igennem” uden at skulle have mad igen og igen. Det er en lang process af faste rutiner, som skaber en god søvnvane.

Hvis man er bange for at ens barn er utrygt, kan man komme til at fastholde det i en alt for tidligt udviklingstrin. Barnet bliver forstyrret hele tiden i sin søvn, hvis det bliver ved med at ligge forældrene.

Sker der traumer ved indlæggelse, sygdom eller andet, er det klart at man gå nogle skridt tilbage i udviklingstrin og derefter komme tilbage til det stadie, der passer.

Fra ca. 6 måneder kan man fint begynde at lægge det på eget værelse i tremmeseng. Vuggen er blevet for lille og for farlig og skiftet mærkes ikke, hvis man laver et lille hyggeligt ritual og siger godnat og ellers har åben dør til værelset. Det må gerne være mørkt, da barnet ikke er bevidst om, hvad det kunne tænke sig og søvnen bliver bedre i mørke.

Komiteen for Sundhedsoplysning  har en god app, der hedder Min Baby, som hele tiden opdateres. Kan anbefales! Desuden  kan ” Sunde børn” downloades gratis fra Sundhedsstyrelsen

Ved at sætte sig ind i udviklingstrinnene og møde barnet der, kan meget kolik og søvn- og spiseproblemer forebygges.

Den første tid

Den første tid er uendelig vigtig for relationen mellem forældre og barn og for barnets opfattelse af sit selv. Det er en god ting at søvnbehovet er stort fra starten. Ellers kunne man som nye forældre slet ikke holde til den intensitet.

En sovende baby

En sovende baby

 Det nyfødte barn skal sove 15-18 timer i døgnet. Det giver tid til at glæde sig til at tage kontakten op igen. Det nyfødte barn er så parat til at tage imod øjenkontakt, men skal støttes og opfanges. Det er som en pardans. Kontakten skal afstemmes og passe sammen. Man stimulerer interessen ved at holde en afstand på max. 25 cm. og lave store venlige øjne og så holde kontakten et par sekunder længere fra gang til gang.
Det nyfødte barn har så meget brug for øjenkontakten at en døgnrytme bliver så meget nemmere etableret, hvis netop dette bliver imødekomme.
Det kan let føles som et stort prestationspres for de nye forældre, om de nu stimulerer nok!? Derfor har jeg fortalt de mange forældre, jeg har været i kontakt med, at der var få overskrifter på de første to måneder.
1. Mad nok
2. Søvn nok
3. Tryghed og kropskontakt.
Der skal være mælk nok enten via bryst eller modermælkserstatning og maven skal fungere. Mavesækken er meget lille i starten, så man må ikke heller overfodre. Sund fornuft er altid godt i vurderingen af mængderne og ved amning og ved flaskegivning lægge meget mærke til barnets udtryk. Gråden kan virke ret ens, da ansigtsnerverne ikke er udviklede endnu og derfor kan man tage fejl i, hvad behovet her.
Brystbørn plejer ikke at blive forstoppede, men det kan være en komplikation ved flaskebørn. Der bør søges råd ved læge eller sundhedsplejerske så hurtigt som muligt for at afhjælpe dette.
Spædbarnet kan ikke holde sig vågent længe efter måltidet, så her er det vigtigt, at man prioriterer kontakten med det. Fortæl spædbarnet, hvad I foretager jer med det og hvad, I tror det vil eller kigger på eller føler. Jeres ord støtter dets følelse af tryghed mere end I aner. Gentagelse stabiliserer yderligere og i løbet af første leveår har I grundlagt sproget, så barnet begynder at forstå og blive forstået.
Spejling er også en vidunderlig ting, som skaber samhørighed. Hvis barnet gaber, gaber I og hvis det ryster på hovedet og kigger væk, gør I det samme og fortæller det:” Nu begynder det at blive for meget”. “Nu skal der ske noget på en anden måde”.
De første måneder beroliges barnet lettest ved at blive holdt lodret og ind i mod jer. Hold omkring altid så I støtter hovedet og nakke og gå omkring på en gyngende måde. Det kan også gøres med slynge eller bæresele. Dog skal man altid tænke på overophedning.
Holdt på denne måde mærker barnet jeres hjertelyd og behøver ikke tage stilling til øjenkontakt, hvilket ellers er meget vigtig, men hvem kan holde til det over lang tid?
Meget ofte har jeg mødt forældre, som har haft problemer med at få spædbarnet til at sove mellem måltiderne.
Jeg anbefaler, at man skaber tryghed som beskrevet her over og at man sørger for at få luften godt op efter måltidet. Det kan let forstyrre overgangen til søvnen, hvis der sidder bøvser eller prutter, som gør ondt på barnet. Hvis barnet laver mange luftlyde under måltidet må det afbrydes og holdes fast mod jeres bryst eller skulder.
Man kan også fint lægge det over jeres ben, mens I sidder ned og vipper lidt op og ned og klapper på ryggen.
Ved spændt mave- tarm tages barnet ud på puslebordet og lægges på ryggen og man masserer med urets retning på maven med fingrene uden at trykke for hårdt eller kilde heller.
Man vender på maven og trykker hofteregionen ned mod underlagt og derved får mulighed for at trykke noget luft ud.
Hvis man herefter stadig synes, det er svært at få til at sove er et gammeldags svøb en god ting at prøve. Man lægger barnet på ryggen på svøbet, som ligger som en firkant i en spids over hovedet. Man kan eventuelt give en sut også. Armene lægges i bøjet naturlig stilling og man strammer til og putter stoffet ned til anden side og lige sådan på den anden side. Til sidst foldes svøbet om fødderne.  Dette for at genskabe tiden i fostertilværelsen, hvor fostret har været tæt omsluttet.
Jeg kender ikke et mæt og træt nyfødt spædbarn, som ikke giver sig ind i søvnen på denne måde.
Det kan fint løsnes, når barnet sover dybt og det løsnes også af sig selv. Madrassen skal være fast uden at være hård. I de første måneder må der gerne være lidt baggrundsstøj, men senere bliver det nødvendigt med ro i værelset.
image

Læs resten