Spar penge, undgå madspild

Som børnefamilie har man masser af udgifter

Det er ikke ukendt for jer med børn, at der skal nyt tøj til og sko, udstyr, børnepasning, indretning, køretøjer.

Så hvor kan man spare, så pengene stækker længere?

Jeg gætter på at mange familier køber mere mad ind, end man når at bruge og når datoen er ved at være overskredet bliver det smidt ud. Hvis mælken eller andre ting ikke smager eller lugter dårligt kan man stadig bruge det.

  • En rest mælk kan bruges til at lave kakao eller grød eller pandekager
  • Grød laves let af f.eks. majsmel, rismel, boghvederyn, hirse og et råt æg kan blandes i, når grøden er lige under kogepunktet. Der ved pastoriseres det og det giver bedre smag til grøden, som let kan spises af hele familien til afveksling for andet.
  • En rest grød kan bruges til at lave klatkager. Det bliver til en dej, når man blander mel og æg og evt. kardemomme i. Der kan også piskes en banan i dejen. Jeg kender ingen, der ikke elsker den ret, der er så nem.
  • Grøntsager kan snittes og koges let og så kommes i gratiner. Det er let at tygge for børnene og dufter dejligt i ovnen. En rest skinke er altid godt i en gratin. Har man altid æg, mælk og rasp i huset, kan man let lave en gratin.
  • Grøntsager kan også snittes fint og kommes i kødsovs eller farvede bøffer eller frikadeller.
  • Man kan lave supper af mange slags grøntsager og rodfrugter. Er børnene ikke vilde med at se på eller at tygge forskellige grøntsager, kan man blende det hele med stavblender, når det er kogt.
  • Gulerødder kan blive til revet råkost med lidt honning/citronsaft og evt rosiner.
  • Brød kan blive til varme bøfsandwich med skivede tomat og ost på.
  • Rugbrød kan lægges i blød og blive til øllebrød kogt med mørkt hvidtøl. Kan blendes med stavblender.

gratin-med-kylling-og-groentsager

Er børnene kræsne, kan det betale sig at lade dem være med til at lave maden i det omfang, de kan efter alder. Man skal dog altid tænke på sikkerheden, når man er i køkkenet og laver mad. Knive, og kogeplader er ikke at spøge med, men hvis man er observant på det og ikke tillader børnene at være for tæt på de varme gryder, så vil de gerne prøve at være med til at snitte eller røre rundt i noget.

Jo mere de voksne selv er varierede i deres valg af madretter og viser et godt eksempel, jo mindre kræsne bliver børnene.

Pengene kan kun bruges én gang og det er en stor tilfredstillelse at udnytte de ressourcer vi har og vise børnene at være ansvarlige omkring indkøb og brug af madvarer.

Jeg vil gerne henvise til Arlas opskrifter, som er enkle og sunde.

Hvis nogle af jer læsere har flere ideer, vil jeg meget gerne sætte dem ind i artiklen her. 

Bananklatkage

Klatkage

Undgå overvægt og skab gode madvaner 

Inspiration fra Sundhedsstyrelsens “En lettere barndom”.

 Sund fornuft og omtanke skaber nye vedvarende gode vaner

Høst mor og barn Wallpaperup com

Små børn ser deres liv  som i forældres spejlbillede.

Hvem vil ikke gerne at børnene er glade for sund mad og spiser, når der serveres og det, der serveres?

De små er lettere at præge end ældre børn og derfor er eksemplets magt så stort. 

  • Bruger du smartphone og tablet ved bordet, så vil barnet også kræve det. Ellers bliver der ballade.
  • Giver du barnet mad, når det er sultent, men sidder der ikke selv, giver det hurtigt op og bliver træt af det. Mister koncentrationen og motivationen, hvis det skal spise alene. Små børn er hurtigere sulten end voksne og skal have tiere. De vokser og kan oftest ikke rumme så meget ad gangen. Vær derfor foran i planlægningen og beregn, hvad, der skal ske måltidsmæssigt på en dag. Det skal gå stærkt med at få det på bordet og derfor er det så godt, om det allerede er klart i køleskabet.
  • Brug gode råvarer, så vil barnet lære at værdsætte smag og konsistens fremover. Jeg tænker på bær og frugt fremfor slik, grøntsager fremfor chips.
  • Obs. børn under tre år på ikke få rå gulerødder i stave, men gerne fintrevet.

 

  • Til ture på legeplads. Hav altid små pakker med gode sandwich med på tur og en drikkedunk med vand og noget frugt, barnet kan lide.
  • Er der problemer med at tygge og synke, må man gøre noget ud af at holde alt adskilt. Det der skal tygges for sig og blødt for sig. Det giver barnet mulighed for at prøve sig frem med en kategori ad gangen. Stritter det på at blive hjulpet, madet, så lad det selv sidde med lidt ad gangen foran sig, så snart det lader sig gøre fra 10 mdr’s alderen og frem.
  • Kniber det med grøntsager, kan man rive grøntsager og putte i lasagne eller kødsovs eller lave grønne, “røde” (Rød peber) bøffer eller frikadeller. Man kan bage en gratin af fintrevne eller bløde grøntsager, da det oftest er problemer med manglende kindtænder, der gør det svært at tygge. Lav som sagt mad, som I selv kan lide og spiser sammen med barnet.
  • Et lille barn, der ikke selv kan sige til, omkring at det mangler mad eller drikke vil opføre sig “umuligt”.
  • Foruden Sundhedsstyrelsens publikation “Mad til Spæd- og Småbørn” . Denne er en tidligere udgave,men opskrifterne er virkelig gode og her den senest reviderede fra januar 2016,vil jeg også anbefale Arlas opskrifter, der let kan laves meget børnevenlige.

 

Hvorfor skriver jeg om “overvægt” i dette, som ikke omhandler overvægt? 

  • Får man sine behov dækkede madmæssigt og følelsesmæssigt kommer barnet ikke i kronisk mangeltilstand. Giver man som forældre et godt eksempel, vil barnet følge efter med glæde og mærke at mad eller slik ikke fylder et følelsesmæssigt tomrum ud.

Hvordan støtte børn i at udvikle deres evner?

Hvem ønsker ikke den bedste fremtid for sine børn?

Hvordan ser man sit barns evner ?

Det er nok meget kulturelt bestemt, hvordan man takler dette at støtte sine børn i deres evner og at lade dem udvikle sig til engang at tage valg, der giver dem de uddannelser, de vil trives med.

boy-1577051_1920

Public domain Pixabay

 

Nogle få, tror jeg, ved det ret tidligt,hvad de vil “være, når de bliver store”. Mange flere har ingen anelse, men der er bare ting, børn hellere beskæftiger sig med end andet.

En vigtig ting er da at vørn udsættes for at se ting, og høre om spændende ting gennem bøger og udstillinger, besøg i naturen og at høre musik og selv deltage i at synge og evt. spille et instrument.

Nogle børn vil bare synge af sig selv og synger mens de leger, som små andre snakker, men leger bestemte ting igen og igen. De ting børn vedholdende har gang i er ofte også deres interesse som voksne.

Jeg ved hvor let det er, som forældre så gerne at ville noget bestemt med børnene. Måske ønsker man at ens barn skal blive god til fodbold eller anden holdsport og så viser det sig at man må trække barnet derhen gang på gang. Det føles som et kæmpe nederlag både for forældrene og for barnet.

En vis udholdenhed hos børn er godt at udvikle, så man ikke tillader barnet at skifte så snart, det ikke orker gå til træning eller kor eller hvad det er.

Nogle børn elsker at gøre det, forældrene går op i : havearbejde, håndarbejde eller at være på værksted og lave mekaniske ting. Uden forbilleder har barnet ikke noget at kigge efter.

Andre børn har helt andre interesser end forældrene og det kan være meget svært for forældrene at støtte barnet nok i at dygtiggøre sin interesse.

De børn, der bliver overbelastede af at være sammen med andre børn hele tiden, må have lov at trække sig og lave de ting, de selv har valgt at lege med. Andre elsker at være i grupper og leger bedst med andre og i et fællesskab.

Når man ser på voksne, som man har kendt som børn er det slående, at de voksnes interesser blev grundlagt i barndommen.

Jeg havde en voldsom passion for alt, der havde med babyer at gøre og elskede også at lære sprog og sidde med ordbørger og slå op og lære nye ord og grammatik på andre sprog.

Jeg ser idag at disse interesser har holdt sig gennem hele mit liv.

Så mit bedste råd er at lægge forældreambitionerne lidt væk og se på, hvad er det barnet prøver at sige gennem de valg det tager i leg og beskæftigelse. På den måde støtter man barnets identitet og selvfølelse og giver grønt lys for at de valg af interesser er noget at bygge på.

Historien er fuld af historier om forældre, der har presset deres børn til en bestemt uddannelse, som de har afskyet og fravalgt eller taget med store omkostninger.

Det betyder ikke, at man slet ikke skal præge sine børn, for hvis man konstant spørger :

Hvad vil du og hvordan føles det?

så skaber man også forvirring og manglende evner til at vælge og holde fast. Man må sætte ord på, hvad barnet er god til, så det selv tror på det og støtte op om det, der er svært.

Et barn der elsker at synge og spille, skal da have lov til at gå til sang og musik og en sportsglad skal gå til sport. En der elsker bøger, skal støttes i at det er godt at læse en masse og alligevel også ud at røre sig med andre. Egentlig er det ikke svært at se, hvad der har barnets interesse, men det kræver, at man som forældre har overskud til at se barnets behov før sine egne.

bubble-83758

Public domain Pixabay

Mine erfaringer omkring pletfjerning 

“Tænk” og Forbrugerrådet har naturligvis rigtige gode råd om vaskemidler og pletfjerning. Se linket her.

Som mor til fire har jeg haft brug for at klare pletterne på børnetøjet og mit eget med naturligvis. Nedenstående råd har jeg samlet via mange års erfaring:

  • Frugtpletter er ofte ret svære at få væk. Så snart du ser det på tøjet, læg tøjet i en vask og hæld en tynd stråle af kogende vand ned på pletten og bliv ved til den er væk. ( Blåbær/ jordbær og andre kraftigt farvede bær.) Banan er undtaget og kan muligvis komme af under det sidste punkt.
  • Maskinolier, gnid pletten ind i håndrens fra f.eks.Flügger Finish og lad sidde i en time. Derefter vaskes normalt i vaskemaskine.
  • Madpletter fra aftensmad, gnid pletten ind i opvaskemiddel så hurtigt som den opdages og lad sidde i tøjet en times tid. Vask normalt i vaskemaskinen.

Er tøjet først vasket med vanskelige pletter, går det ikke at få det af desværre.

image

Illustrationen tilhører Susanna Hartmann Fischermann

15 måneders barnet

Det er sjovt at se, hvor hurtigt små børn lærer nyt og efterlader sig ting, der er øvet på over længere tid.

Et et års barn har travlt med at rive ting ud af hylder og vælte alt ned og ud i det uendelige. Nu er det så gjort at det går over til mindre detaljer i tilværelsen. Det kan være at skrue et låg af og på en mælkekarton. Det er ikke vigtigt, hvorfor den skal af eller på, nej den skal bare af og på, fordi det er sjovt at gøre det, de voksne gør og at kunne den færdighed.

Legetøj er ikke så relevant, som de dagligdags ting, vi omgiver os med. 

Udenfor i sandkassen er det også nye ting, der skal prøves. Små måleskeer kan bruges til at lave små bunker af sand på række. Jeg tror ikke de små i den alder forstår sig på at lave sandkager ved at vende en form, men øver håndledsbevægelserne ved at grave med forskellige redskaber.

 

I parken eller haven

En bold kan trilles eller sparkes i et meningsfuldt samvær.

Erika fik bolden

Foto MH

Hjælp den lille at komme til at gå på forskelligt underlag som græs, flis, skovbund, gå på line på træstammer med hjælp naturligvis. Jo mere han eller hun øver at gå på diverse underlag, jo dygtigere motorisk. Er det regnvjer, findes mange indendørslegepladser i centre og på biblioteker og museer.

Lad den lille selv klatre op på sin TripTrap stol eller et tilsvarende mærke. Det at kunne det er i sig selv en kæmpe sejr og godt for forældrenes rygge.

 

En dukke kan forsøges puttes og får måske en hård medfart ind og ud af en dukkevogn, men ikke desto mindre ses det, at den lille ved, at det er noget han eller hun kender til, altså at blive puttet selv hjemme og i vuggestue eller dagpleje. Drenge vil begynde at identificere sig med deres far fra denne alder og vil efterligne brug af værktøj. Både drenge og piger vil så småt begynde at kunne lege lidt ved et legetøjskomfur.

Samuel skruer

Foto Victoria Dahl

Det høres nemt på sproget om den lille er tilfreds eller utilfreds. Ordene skeldnes ikke, men det er tonefaldet, som viser at den lille har kopieret følelsesstemninger fra sin familie. Alle venter spændt på tydelige ord og man hjælper bedst ved at gentage tydeligt, hvad man tror barnet vil sige i de forskellige situationer. På den måde støtter man bedst igennem frustraktioner plus man hjælper sig selv ved at nævne de ting, man tror barnet mener.

Det må jo være forfærdeligt at ikke kunne gøre sig forståelig.

En god døgnrytme er stadig et must.

Op samme tid og i seng samme tid og en enkelt middagslur dagligt er passende for et barn i den alder.

Det kan være svært at holde koncentrationen på små børnebøger, men sange vil ALTID gøre lykke og gentagelserne gør, at barnet tilsidst begynder at synge med selv.

Sproget hægtes op på teksten og tjener defor flere formål på en gang nemlig tilknytning, samvær, sproglig indlæring og tryg meningsfuldhed.

Tag de små med ud på bærplukning

Det kan være de små ikke kan lide forskellige typer mad de bliver tilbudt. Hvad med at hele familien tager en udflugt på landet, hvor der lige nu er jordbærmarker med tilbud om selvpluk?

Motorikken stimuleres også, da jorden er ujævn og der skal stolpres rundt mellem halm og jordknolde og den lille skal kigge efter bær, finde dem og bruge det rigtige pincetgreb.

 

Senere på sommeren er der visse steder på hedeområder med blåbær. Det er også en mulighed for selv små børn at være med at lede efter bær og ikke mindst at smage. Bærene kan være lidt sure, men det at SELV at få lov at plukke og smage åbner op for at kunne lide den ægte vare og dermed forhindre kræsenhed.

Det gælder også, når man ikke plukker selv, men bare tager selv ved bordet. Er det frivilligt at tage selv og røre ved maden kommer der også noget ind og barnet vænner sig til farver, konsistens og smag, der varierer.

Man søger på “Selvpluk” og straks kommer der mange muligheder op, som dog kræver en bil desværre. Foruden jordbær kan man også plukke hindbær senere og æbler, majs og ærter.

Hurtigt mellemmåltid

 

Har man små børn er der én ting, der er sikker:

At de hurtigt bliver sultne og ofte må man have noget parat, mens man laver mad til hovedmåltiderne. Noget der gør lykke i alle aldre og så snart barnet kan sidde med noget i hånden, er hjemmelavede klatkager.

De kan laves af en rest grød. Man tilsætter et eller to æg og lidt mælk og hvedemel, evt vanilijepulver og kardemomme. Pisker det godt sammen til en tyk sovs og steger dem på panden i små runde klatter uden at branke dem.

En anden variation er bananklatkager. Man pisker en bananer og to æg med ca en lille kop mel med en smule bagepulver i.

Har man ikke en køkkenmaskine eller blender, moses bananen med gaffel og piskes sammen med det øvrige.

Æggene i opskrifterne gør at dejen let stivner på panden. De bruges i ulvetimen eller til dessert eller på tur.

Det er så dejligt for barnet at “kunne” selv så disse er nemme at tygge og for én der kun har gummerne.

Linus med brød

8 mdrs baby med brød i hånden

Andre ting man kan have parat i køleskabet er kogte stykker gulerod, som et barn fra 8 mdr kan side med uden at få galt i halsen

Pærer skal altid skrælles, da man ikke kan være sikker på at pesticidrester sidder tilbage i skrællen efter skylning.

Alt skal dog være under opsyn, da et lille barn kan få noget galt i halsen. Hav vand parat i kop og tilbyd barnet mange gange om dagen.

 

 

 

“At få andet barn”

Der er hurdler at skulle igennem uanset, om der kun er kort tid imellem ens børn eller et længere tidsinterval. De fleste forældre spekulerer på, om de “kan elske den nye lille” lige så meget som ham eller hende, de har i forvejen.

Det opdager de heldigvis at de kan. Følelserne for den nye kommer næsten hurtigere end til den første, fordi rutinen omkring det at håndtere et spædbarn er så meget større end første gang, at der mere overblik og overskud til at rumme den nye lille og at kunne nyde hvert lille udtryk en nyfødt måtte have.

Det kan være svært til gengæld at rumme den ældste. Pludselig virker han eller hun så stor, men “den store” er også lille og reagerer med frustration over mindste lille forhindring. Er man pludselig storebror/søster som 1 1/2 årig, som nogle jo bliver, vil man blive let frustreret. Ikke fordi han er blevet storebror, for det er han ikke helt klar over, men fordi han mangler sproget til at sige, hvad han vil eller ikke kan eller behøver hjælp til. Forældrene oplever hele tiden den ældstes udvikling som noget nyt, mens det nye barn går “bare” på trampede stier.

IMG_5356

Det er meget let at falde i den grøft, at man som forældre bliver forskrækket over al den trods og frustreret skrigeri, som en tidligere omgængelig et-årig begynder at fremvise det ene øjeblik efter det andet.

Mit meste råd er at se, hvad “den store” prøver at sige med sin opførsel? Dernæst går I som forældre ind i situationen og sætter ord på i små tydelige sætninger. I må gerne markere, at I ikke vil have det skrigeri, men med tydelig beskrivelse og hjælp i situationen vil den store efterhånden lære at håndtere det og selv lære, hvad der driller.

Et eksempel jeg lige har set, var en dreng, der kørte op over at låget på legettøjsklodserne sad fast. Han blev vist hvordan og straks skulle låget på igen!  Handlingen blev underbygget med tydelige ord. Det var lige så svært og frustrerende for ham at låget skulle af igen. Der ligger et voldsomt ønske hos børnene, at kunne selv og det kræver meget tid og øvelse at få de basisfærdigheder lært. Som mor til en nyfødt kan man let blive ked af, at der er så mange konflikter. Den lille skal bare bøvses og holdes og hjælpes og er nem, hvis alt er i orden. Den store tænder af, selvom situationen lige har været ideel.

Det eneste, der kan bryde den onde cirkel er, efter min mening, at komme ud på legeplads eller i naturen. Alt er godt lidt efter igen, når man kommer ind lidt efter.

Et barn der er ældre end de 1 1/2 år vil naturligvis også blive tydeligt jaloux og går tilbage i udviklingen i forskellige situationer. Det må man bare tage helt roligt og tillade, at han eller hun har brug for at gennemleve. De yngste storbrødre og søstre må også tages op og få lov at være små naturligvis.

Der er ingen nemme løsninger, som forældre må man hele tiden give af sin tid og tålmodighed og være “et hestehoved” foran at behovene opstår. Altid have let mad parat. Sulten kommer meget hurtigt.

For at undgå isolation i barslen  kan man i dag kan man heldigvis ret let finde hinanden på nettet og lave aftaler om at mødes hjemme eller på legeplads eller børnebiblioteket. Alt med det formål, at have noget meningsfuldt samvær både for børnene og den forælder, der er på barsel.

Hvordan svøber man et spædbarn?

Det har været brugt i årtusinder at svøbe spædbørn. Det skaber ro de første måneder, at ligge svøbt, der måske ellers bruger for mange kræfter på at falde til ro. De medfødte reflekser forstyrrer indsovningen, idet både arme og ben kører rundt.

Fotos L.H.

Det er vigtigt at sørge for, at barnet er mæt og nyskiftet og selvfølgelig træt nok til at kunne sove.

Svøbet skal være af blødt tyndt stof som en bomuldble, eller det lidt tykkere flonel, eller en anden bomuldskvalitet, som er blød og behagelig. Det barnet har på under er afhængigt af årstid og temperaturen. Normalt er en bodystocking rigeligt.

De første måneder slapper barnet af i bøjemønster, dvs  armene er bøjede og benene  er bøjede og hofterne er udaddrejede. Det er den stilling, der skal understøttes i svøbet.

Man kan også holde spædbarnet ind imod ens krop i svøbet, så det inden indsovningen hører hjerte- og tarmlyde hos mor eller far. Det minder om fostertilværelsen og beroliger og giver tryghed og tilknytning.

Fotos L.H


Søvnbehov den første måned: 15-18 timer

2.-6. måned : 14-15 timer

Hos Coop og i BabySam fås et amerikansk mærke “Ergobaby” Swaddlers som vises på en video i dette link. Det ser rigtig godt ud, fordi den respekterer en babys bøjebønster.

 

Arp

Et lille ord, der kan volde forældre til spædbørn en del uro og bekymring. Der står i Sundhedstyrelsens “Sunde Børn” at det er harmløst, men det kan være et voldsomt angreb af mange lag skæl i hovedbund og på øjenbryn. Arpangrebene står oftes mest på fra ca. 4.-10. uge.

Efter barnet er blevet 3 mdr. bedres huden som regel så meget, at man heldigvis glemmer, at der har været problemer. Her tænker jeg på de voldsomme udslæt af varme og hormonknopper, som kan forskrække forældrene, men som ikke kræver nogen behandling.

Hvis huden under skællagene går i stykker, kan den blive inficeret og så skal der en lægelig behandling til at få det lægt. (Det kan blive til svampeinfektioner og bakterielle.)

Min anbefaling går på, at holde det nede forebyggende og det gøres ved at gnubbe hovedbunden med et ru forvasket håndklæde og evt tættekam, der holdes meget vandret for ikke at stikke, men på den måde “høvler” skællene af.

Sidder skællene lag på lag gnider man hovedbunden og evt. øjenbryn ind i madolie og lader sidde natten over. Næste dag bruges tættekammen igen og derefter vaskes håret i mild babyshampoo og vaskes i så varmt vand, som babyhuden kan tåle. For at få olien ud smører man shampooen ind i olien før vandet kommer i og skyller derefter.

Skulle denne metode ikke afhjælpe arpangrebet kan man få en shampoo på , som er rettet mod skæl. Den kaldes SaSha Shampoo fra apoteket. Den har været brugt til babyer i mange år.

Langt fra alle spædbørn får arp,det er særlige hudtyper (en blanding af tør og fedtet hud), der let får det, som kaldes Seborroisk Dermatitis. Spædbørn med denne hudtype kan ikke tåle at komme i bad lige så ofte, som børn med en mere normal hudtype. De har brug for at blive smurt på de tørre områder med en god fedtet creme også fra apoteket. Der findes mange slags. Se min artikel om basishudpleje her.

 

Baby Cocoon

istock jeg har købt adgang til billedet.