Boelprøve- stadig brugbar

Efter at have lavet Boelprøver i mange år, blev den afskaffet i mange kommuner. Dog bruges den dog stadig blandt andet i Københavns kommune og omegn.

Det at ophøre at bruge den, faldt sammen med den tid, hvor man begyndte at tilbyde at lave høreprøve fra fødslen. Det er et stort fremskridt at høredefekter kan afdækkes så tidligt.

Ikke desto mindre har Boelprøven stadig sin værdi, fordi den kan noget andet end kun at afdække eventual hørenedsættelse.

Den tages bedst på barnet mellem 8-9 mdr gammelt. Barnet skal være raskt og udhvilet og ikke sulten.

Private foto MH

 

Det opfatter alt, som en spændende leg og de små sølvklokker er interessante ligesom den røde griber. Det jeg har fundet blandt de fleste helt normale reaktioner hos de små, var at visse få var angste og utygge og vred sig på mors skød. De var måske slet ikke vant til at møde fremmede? Nogle få ville ikke heller tage imod griberen. Igen var det børn, der ikke kendte til at have fremmede tæt på sig.

Det ses også om barnet ikke sidder med rank ryg, men i stedet falder sammen. Et sådant barn trænger til motorisk stimulation, specielt i maveliggende og at få lært det grundlæggende i at rulle og fra gulvet selv kunne sætte sig op.

Der kunne også være børn, som ikke vendte sig efter lydene, som ikke hørte dem, selvom de var tjekkede som nyfødte. Et sådant barn skal henvises til egen læge eller ørelæge.

I prøven ser man også efter om barnet skeler og om det kan følge en skinnende genstand, der snurrer ud til begge sider.

Et trygt 8-9 mdr’s barn er sidder tilfreds på sin mors skød og er meget nysgerrig overfor en venlig fremmed og vil meget gerne have fat i de tilbudte ting.

Hos mig kan det fortsat lade sig gøre, at få taget en Boel-prøve i et besøg i den pågældende aler.

Et utrygt barn, der vrider sig og vil væk er der behov for at få støttet bedst muligt. Prøven kunne gentages en anden dag, eller man kunne tilbyde “Marte Meo” en metode til at støtte en god tilknytning mellem forældre og barn med video som metode for at hjælpe familien til at se, hvordan kontakten styrkes og dermed trygheden. Mange sundhedsplejersker er Marte Meo terapeuter.

I kan læse mere om Boel prøven på hjemmesiden for fagligt selskab for sundhedsplejersker på sundhedsplejerske.nu

 

Tanker omkring en seks måneders baby

 

Seks måneder er en særlig mærkedag for forældre, måske særlig en mor, som har orlov og oplever tiden går langsomt, da hun er på i mange timer og derfor oftest kronisk træt. Det er en lille fødselsdag!

Den lille må sidde i høj stol, mens han eller hun mades og motorikken har ændret sig så meget at et legetæppe eller underlag af firkanter ikke holder barnet inden for længere. De fleste kan rulle begge veje og komme op på strakte arme i maveliggende og endda også sætte knæene op under sig til firstående.

Kontaktmæssigt er der sket meget og den lille kan begynde at glæde sig over gentagelser og forvente grin og smil ved samværet med de nærmeste. Andre har også værdi, idet de små vender sig lidt ud i nysgerrighed over at se andre glade ansigter, som de så betragter indgående. Man ser dog den bedste kontakt imellem forældre og barnet og sådan skal det være.

Væksten foregår stadig hurtigt, så ”mad nok” er uendelig vigtig for trivslen og for søvnkvaliteten. De fleste er i gang med skemad på dette tidspunkt og man kan allerede variere meget i kosten. Jeg anbefaler, at der gives mad hver gang den lille vågner af en lur, dog må man godt lige vente, så babyen mærker sulten, men så skal den ikke vente længere. Der er godt at have forskelligt parat at variere med, da det jo skal gå stærkt. I mens siger man:

“Der kommer mad nu, jeg er lige ved at lave det og det”.

Lydene fra tallerken, ske, piskeris, mikrobølgeovn er med til at sende et klart signal om, at der skal ske noget godt omkring at få mad.

I denne periode må man made, da barnet ikke selv kan tygge, dog kan man godt prøve at give en rugbrødsskorpe, som han eller hun øver sig på at gnaske i. Det skal dog være under opsyn, da det kan gå stærkt med at få noget galt i halsen. En skrællet agurk kan også give lidt saft og være tidsfordriv.

Jeg er ikke vild med ”Baby led weaning”idet, jeg har en holdning om at metoden lægger et for stort ansvar over på barnet om at få nok i sig. Dog går jeg meget ind for at lade barnet prøve at spise selv med fingrene, så snart det lader sig gøre, da nysgerrigheden driver det frem og det vil prøve alt muligt forskellig, der tilbydes den vej. Det er nok ikke tilstrækkeligt i sig selv, man må have noget parat at made med undervejs og bagefter.

I seksmåneders alderen skal det ikke længere være helt så blødt og jævnt, som inden de seks måneder. De vender og drejer maden med tungen og derfor skal maden helst have samme konsistens i samme portion. Særligt fortidigt fødte børn må have lov at være længere om at gå frem i maden, fordi de har sværere ved at forholde sig til klumpet og ujævnt konsistens.

Behovet for modermælk eller erstatning er stadig stort, de skal have omkring 600- 800 ml per døgn afhængigt af, hvor meget skemad barnet får i sig. I seks måneders alderen er de små så nysgerrige at de er færdige med amning meget hurtigt og måske derfor ikke får nok i sig. Det klares ved at man ammer eller giver flaske, når de små er trætte og ikke orker kigge sig omkring og så giver skemad og vand/ Modermælkserstatning af kop, når barnet er frisk og sulten. Er barnet meget småt spisende bør man tilsætte ekstra smørklat i skemaden. Dette for at minimere behovet for at spise om natten. Det kan dog sjældent undgås helt, men det er fint nok at begynde at øve på at ”sove igennem”. Man kan variere maden med mange slags grød af majs/ris/ boghvede/ havre og rug tilsat enten grøntsager eller frugtmos.

Desuden mange slags grøntsager enten sammen eller hver for sig. Kød kan også tilsættes i små mængder og godt moset. På den måde dækkes jernbehovet og proteinet mætter også godt.

Bunden på tremmesengen skal helt ned i bund, da mange fra den alder kan begynde at rejse sig op og barnevognselen bør også indføres. Velstimulerede børn er dygtige til at finde ud af at komme fra et sted til et andet på meget kort tid.

Det er så vigtigt at spise sammen med barnet, så det får den sociale oplevelse ved at se familien også spiser. De små skal dog have flere måltider end resten af familien, så venlige ord og nik af anerkendelse giver barnet den følelse af tryghed og interesse for maden, som der er behov for at kunne spise med glæde.

Baby1-1

Nattesøvn er altid et stort emne og jeg tror, at forældrene må gøre op med sig selv om de i denne alder lægger deres børn i eget rum med åben dør, så forældrene kan høre dem, eller fortsat har barnet i forældrenes soveværelse. Ting tager tid og fravænning fra natamning/ flaske er også noget, der tager tid.

Der kan med fordel lægges en plan f.eks. med jeres sundhedsplejerske, sådan at målene bliver opnåelige.

 

Søvnbehovet er ca 14-15 timer i døgnet og det kan fordeles forskelligt naturligvis

Meningsfuld samvær med en ti-måneders baby

En ti-måneders baby står tidligt op og er frisk fra ved sekstiden om morgenen.

Baby fra Wallpaperup

På det tidspunkt i livet ved den lille godt at der kommer mad, men når sulten er der skal man nu ikke trække den for meget. Natten har været lang og det er ikke nødvendigt med mælk om natten. Mave-tarmkanalen har godt af at hvile sig. Undtagelsen er når barnet er sygt og derfor behøver noget væske også om natten.

Man kan regne med en vågenperiode på ca. tre timer imellem søvnperioderne. Den tid skal bruges godt.

  • Spise selv og hjælpes med resten, man sætter sig sammen ved bordet og giver den lille lidt ad gangen, som han eller hun selv kan tage. Dvs. bløde bidder af brød og grøntsager, som kan tygges, gumles og håndteres. Små sjatter vand/ modermælkserstatning i kop tilbydes.
  • Skemad som gives af omsorgspersonen. Først omkring 13-14 mdr’s alderen kan barnet selv vende håndledet og få skemaden ind. Men det er godt at prøve i god tid og de små vil gerne holde en ske.

Der skal flere måltider til end til ældre børn og voksne, da de små vokser meget endnu og ikke spiser så meget ad gangen. Det gælder om at bruge fantasien, så der bliver variation i ernæringen. På et år tredobles vægten, så maden skal være ret energitæt.

  • Samværet kan varieres med intensive kontakt som sange, sanglege og pegebøger, Borte-Tit lege mm og det at lade den lille selv udforske gulvet motorisk. Rejse sig op, kravle, gå med støtte, kravle på trapper, hvor den voksne går bagved. Det er noget, der trætter og glæder. Alle børn elsker at lære nyt.
  • Bolde kan trilles og ledes efter og så småt også trilles tilbage, hvis man øver sig.
  • “Legetøj” er mest de ting, der er i stue og i køkkenet, der kan udforskes og håndteres uden fare. Husker man at nævne, hvad tingene er og hvad den lille har gang i, øges sprogudviklingen.
  • En putkasse og enkle puslespil er noget, man lave sammen med barnet. Der skal uendeligt mange gentagelser til, før den lille knækker koden til, hvordan det hænger sammen.

Sker der uforudsete ting, aflæses det tydeligt i babyens ansigt og det er så vigtigt at man sætter ord og mimik på, hvad der skal se.

Løber man død i ideer, kan man evt gå ind i et andet rum og derpå opleve noget andet. Den lille er også istand til at side op i barnevogn udenfor og dermed opleve fuglesang og hvad der passerer af cyklister og bilister.

En fast sengetid er alfa og omega fra denne tid, da det er noget, der skal indøves over lang tid. Nætterne kan være urolige for mange, men forældrene må ikke give op, men blive ved at tro at det lader sig gøre at sove igennem på et tidspunkt uden at de skal gøre så meget. De små har  ikke behov for mad/mælk om natten, så det at få nok om dagen er derfor meget vigtig.

Små børn og brug af iPads

Der skrives masser om små børns forbrug af iPads, både for og imod.
http://www.mama.dk/barn-3-6-aar/leg-og-fritid/familieraadgiver-boern-skal-kunne-fungere-uden-en-iPad.

Foto Søren Bidstrup Fra Berlingske

Foto Søren Bidstrup Fra Berlingske

I en artikel fra Berlingske februar 2015 refereres til advarsler fra  en hjerneforsker ved navn Alvert Gjedde om, at små børn kan udvikle autisme ved overdriven brug af iPad/tablets.  Artikelen er inspireret fra en anden artikel i Kristeligt dagblad.  Frygten skyldes det faktum at empati eller “Mentalisering” læres i samspillet med mennesker, hvor mange faktorer indgår: Sprog, mimik, lugte.

Mentalisering forklarer han som :

For at forklare sin bekymring henviser Albert Gjedde til det begreb, man inden for hjerneforskningen kalder ”theory of mind”. Det kan bedst oversættes til dansk med begrebet mentalisering og er evnen til at skabe sig forestillinger om sig selv og andre samt egne og andres tanker, følelser, hensigter og mentale tilstande.

Jeg tror, det er godt at bruge dem “med måde” som Chris Macdonald siger.  Er man sammen med sit barn, kan man være lidt med i spillet og ellers sørge for at der er andre legemuligheder tilstede. En god idé er også at lægge iPad/tablets helt væk inklusiv de voksnes, da vi jo er eksempler for børnene på alle måder.

Der er netop kommet nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen ang små børns behov for bevægelse.

Hvert udviklingstrin har sine behov

Når jeg som sundhedsplejerske mødte familier, som jeg ikke kendte, tilflyttere eller nogen, der havde fået første barn et andet sted, kunne det ske at jeg blev indviet i helt uoverstigelige problemer. Et ældre første barn har haft kolik, fortalte de med rædsel!

Det kunne være spise- eller søvnproblemer, der virkede uovervindelige.

Jeg kom frem til at hjælpe familierne bedst ved at prøve at se, hvor i barnets udvikling problemet hørte til. Det betyder ikke noget med alderen i så fald.

Lad os tage et eksempel med et 9 måneders barn, der ikke kommer i kravlestilling eller gør tegn til at ville andet end at sidde.

Vi går tibage til at øve at være på maven og støtte med underarmene som en svinxfigur. Lad hofterne være helt strakt ud mod underlaget. Derudover skal man selv ned og i kontakt foran barnet og for at variere rulle det fra side til side, mens I laver sjov.

Smil og grin, når I ruller. Derved holder I interessen gående. Et 8 / 9 mdrs barn er meget social og elsker gentagelser og ” Borte/tit” lege.

Næste fase er at få knæene op og komme i ” firstående” stilling. Hvis spædbarnet er meget hypermobil, skal I tage kontakt med en fysioterapeut.

Blad barn

Blad barn. Venligst udlånt fra Blad familien

 

Fra ” firstående” begynder den lille selv at komme først tilbage og siden frem først som kryben og så som kravlen. Næste skridt er at trække sig op til stående/ siddende på skift og til sidst gå ved støtte og uden støtte.

Jeg fraråder ” gåstol”, fordi den giver en kunstig udvikling. Barnet læner sig frem og bruger benene umodent. Det kommer til ting, det ikke har forstand på og kan falde ned over trappetrin og rive ting ned over sig.

Billede fra "Småfolk" Junoseng

Fra Småfolk forårskataloget. Sengen er en ægte Junoseng skabt af Viggo Einfeldt

 

Et stort område er søvnproblemer. Hver udviklingsperiode har sine behov og problemer opstår i den grad, hvis man ubevidst fastholder et ældre spædbarn eller ” todler” i en fase, der hører til i de første to måneder.

De første to måneder er der behov for at spise ret tit og det gør jo, at man ikke må tro at et så lille barn skal sove igennem. Hvis det sov i mange timer ad gangen, kan hovedfaconen let blive flad og skæv og barnet kunne risikere at få for lidt at spise, hvis det forventes at, det sov igennem.

Har man en god kvalitet af kontakt i de vågne stunder om dagen og om aftenen, kommer der uvilkårligt en længere søvn om natten, hvor der er mørkt og stille. I løbet af det sidste af det første halve år, behøver spædbarnet ikke at spise om natten mere og der kan lægges en grund for at kunne ” sove igennem” uden at skulle have mad igen og igen. Det er en lang process af faste rutiner, som skaber en god søvnvane.

Hvis man er bange for at ens barn er utrygt, kan man komme til at fastholde det i en alt for tidligt udviklingstrin. Barnet bliver forstyrret hele tiden i sin søvn, hvis det bliver ved med at ligge forældrene.

Sker der traumer ved indlæggelse, sygdom eller andet, er det klart at man gå nogle skridt tilbage i udviklingstrin og derefter komme tilbage til det stadie, der passer.

Fra ca. 6 måneder kan man fint begynde at lægge det på eget værelse i tremmeseng. Vuggen er blevet for lille og for farlig og skiftet mærkes ikke, hvis man laver et lille hyggeligt ritual og siger godnat og ellers har åben dør til værelset. Det må gerne være mørkt, da barnet ikke er bevidst om, hvad det kunne tænke sig og søvnen bliver bedre i mørke.

Komiteen for Sundhedsoplysning  har en god app, der hedder Min Baby, som hele tiden opdateres. Kan anbefales! Desuden  kan ” Sunde børn” downloades gratis fra Sundhedsstyrelsen

Ved at sætte sig ind i udviklingstrinnene og møde barnet der, kan meget kolik og søvn- og spiseproblemer forebygges.

Den første tid

Den første tid er uendelig vigtig for relationen mellem forældre og barn og for barnets opfattelse af sit selv. Det er en god ting at søvnbehovet er stort fra starten. Ellers kunne man som nye forældre slet ikke holde til den intensitet.

En sovende baby

En sovende baby

 Det nyfødte barn skal sove 15-18 timer i døgnet. Det giver tid til at glæde sig til at tage kontakten op igen. Det nyfødte barn er så parat til at tage imod øjenkontakt, men skal støttes og opfanges. Det er som en pardans. Kontakten skal afstemmes og passe sammen. Man stimulerer interessen ved at holde en afstand på max. 25 cm. og lave store venlige øjne og så holde kontakten et par sekunder længere fra gang til gang.
Det nyfødte barn har så meget brug for øjenkontakten at en døgnrytme bliver så meget nemmere etableret, hvis netop dette bliver imødekomme.
Det kan let føles som et stort prestationspres for de nye forældre, om de nu stimulerer nok!? Derfor har jeg fortalt de mange forældre, jeg har været i kontakt med, at der var få overskrifter på de første to måneder.
1. Mad nok
2. Søvn nok
3. Tryghed og kropskontakt.
Der skal være mælk nok enten via bryst eller modermælkserstatning og maven skal fungere. Mavesækken er meget lille i starten, så man må ikke heller overfodre. Sund fornuft er altid godt i vurderingen af mængderne og ved amning og ved flaskegivning lægge meget mærke til barnets udtryk. Gråden kan virke ret ens, da ansigtsnerverne ikke er udviklede endnu og derfor kan man tage fejl i, hvad behovet her.
Brystbørn plejer ikke at blive forstoppede, men det kan være en komplikation ved flaskebørn. Der bør søges råd ved læge eller sundhedsplejerske så hurtigt som muligt for at afhjælpe dette.
Spædbarnet kan ikke holde sig vågent længe efter måltidet, så her er det vigtigt, at man prioriterer kontakten med det. Fortæl spædbarnet, hvad I foretager jer med det og hvad, I tror det vil eller kigger på eller føler. Jeres ord støtter dets følelse af tryghed mere end I aner. Gentagelse stabiliserer yderligere og i løbet af første leveår har I grundlagt sproget, så barnet begynder at forstå og blive forstået.
Spejling er også en vidunderlig ting, som skaber samhørighed. Hvis barnet gaber, gaber I og hvis det ryster på hovedet og kigger væk, gør I det samme og fortæller det:” Nu begynder det at blive for meget”. “Nu skal der ske noget på en anden måde”.
De første måneder beroliges barnet lettest ved at blive holdt lodret og ind i mod jer. Hold omkring altid så I støtter hovedet og nakke og gå omkring på en gyngende måde. Det kan også gøres med slynge eller bæresele. Dog skal man altid tænke på overophedning.
Holdt på denne måde mærker barnet jeres hjertelyd og behøver ikke tage stilling til øjenkontakt, hvilket ellers er meget vigtig, men hvem kan holde til det over lang tid?
Meget ofte har jeg mødt forældre, som har haft problemer med at få spædbarnet til at sove mellem måltiderne.
Jeg anbefaler, at man skaber tryghed som beskrevet her over og at man sørger for at få luften godt op efter måltidet. Det kan let forstyrre overgangen til søvnen, hvis der sidder bøvser eller prutter, som gør ondt på barnet. Hvis barnet laver mange luftlyde under måltidet må det afbrydes og holdes fast mod jeres bryst eller skulder.
Man kan også fint lægge det over jeres ben, mens I sidder ned og vipper lidt op og ned og klapper på ryggen.
Ved spændt mave- tarm tages barnet ud på puslebordet og lægges på ryggen og man masserer med urets retning på maven med fingrene uden at trykke for hårdt eller kilde heller.
Man vender på maven og trykker hofteregionen ned mod underlagt og derved får mulighed for at trykke noget luft ud.
Hvis man herefter stadig synes, det er svært at få til at sove er et gammeldags svøb en god ting at prøve. Man lægger barnet på ryggen på svøbet, som ligger som en firkant i en spids over hovedet. Man kan eventuelt give en sut også. Armene lægges i bøjet naturlig stilling og man strammer til og putter stoffet ned til anden side og lige sådan på den anden side. Til sidst foldes svøbet om fødderne.  Dette for at genskabe tiden i fostertilværelsen, hvor fostret har været tæt omsluttet.
Jeg kender ikke et mæt og træt nyfødt spædbarn, som ikke giver sig ind i søvnen på denne måde.
Det kan fint løsnes, når barnet sover dybt og det løsnes også af sig selv. Madrassen skal være fast uden at være hård. I de første måneder må der gerne være lidt baggrundsstøj, men senere bliver det nødvendigt med ro i værelset.
image

Læs resten