Safe Motherhood Week

Jeg er gjort opmærksom på en E.U.kampagne omkring tryghed for gravide og mødre. Den første uge af oktober løber den af stablen og hedder “Safe Motherhood Week”.

Der er mange vinkler på det og her i Danmark er vi nået langt for at skabe tyghed for både mødre og børn. Jeg fandt på deres hjemmeside at en engelsk velgørenhedsorganisation tager sig af at støtte gravide med voldsom kvalme og opkastninger. Det er en misforstået sygdom. I den værste grad hedder det “Hyperemesis Gravidarum”, hvor den gravide taber sig og kommer i graverende væskemangel. Mange læger lader deres syge gravide sejle deres egen sø. Der findes hjælp og endda medikamenter, der kan lindre.

Organisationen hedder PSS, Pregnance Sickness Support. Det ville være en god ting at have her eller at læger, jordemødre og sundhedsplejersker blev opdaterede på dette for bedre støtte og forståelse. På deres hjemmeside er der råd og hjælp at hente, skønt de bare findes i England, som har tradition for at have en mængde charity organisationer. Der er forklaring på tilstanden, forslag til hvordan man får mad i sig og hvad slags, det kan være plus online hjælp til, dem der lider af det.

Gravid og mor i tre stadier

billede fra Pixabay

Med hjælp fra frivillige, venner og familie og profesionelle burde det gå godt for den gravide. Desværre bliver nogle så afkræftede at de enten dør eller får abort af måneders lidelse.

For dem der vil bidrage på de sociale medier omkring mødres sundhed kan man bruge Hashtagget  #makemotherhoodgreat for større udbredelse.

 

Brug af vikle til spædbørn

Først tanker om et spædbørns behov de første måneder

Det er et privilegium for mig at komme på besøg hos familier med et spædbarn. Som tidligere kommunal sundhedsplejerske har jeg været i utallige besøg. Nu er det sjældnere, men ikke mindre dejligt.

Jeg vil tage nogle ting op, som jeg blev mindet om ved et besøg til et 6 ugers spædbarn for nylig.

Den lille var født tre uger for tidligt. Det har ikke påvirket drengens vækst.

Baby Cocoon

istock billede, som jeg har købt adgang til.

Den lille er svøbt i sit naturlige bøjemønster. Se tidligere artikel om dette emne.

Det kan ellers være en kamp at få en for tidligt født til at sutte godt nok i starten. De for tidligt fødte falder let i søvn og mærker ikke, at de ikke har spist nok. Al den nødvendige fokusering på væksten kan tage overhånd, så man som forældre har svært ved at slippe kontrollen på dette senere.

De manglende tre uger kan mærkes på nervesystemet. De for tidligt fødte er mere sarte overfor lyde, berøring og synsindtryk. Det tager længere tid for de spæde at udtrykke deres forskellige behov. Som forældre spejder man efter øjenkontakten, for først der, ser man rigtigt den nyfødtes personlighed.

Jeg råder altid forældrene til at trække de uger fra, som den lille er født for tidligt. Det giver et mere realistisk billede af, hvornår man kan forvente først øjenkontakt og siden kontaktsmilet.

De første uger går med at sørge for mad nok, tilpas vågenperiode med fysisk kontakt og opmærksomhed på, at den lille giver tegn til enten at ville have mere mad eller have behov for at sove igen. I denne alder ammes eller gives flaske lige før den lille lægges, dog efter grundigt bøvsearbejde. Senere kan man amme/ give flaske have vågentid og skifte og så lægge til at sove uden at tanke mere mælk på.

Inspiration til at bruge vikle eller slynge:  “Front Wrap Cross Carry” fra “Wrap your baby”.

På denne internetside anbefales at stoffet er vævet og ikke elastisk. Jeg har kopieret lidt om sikkerheden fra hendes side:

  • Wrap baby in an upright position.
  • Keep baby close enough to kiss and baby’s face in view.
  • Baby’s chin should be up, kept off the chest for clear breathing.
  • Wrap snug enough to support baby’s spine so that baby cannot slouch down in the wrap.
  • The wrap should form a seat under baby’s bottom and scoop baby’s knees upwards, tilting baby’s pelvis upwards.
  • Baby’s spine supported in the naturally rounded shape, not forced straight (newborn babies start with a concave C shaped spine which naturally develops over the first year of life).

En slynge kan være rar og prakisk, når man først har lært at bruge den. Barnet ligger ind mod moderen og kan bevæge sig lidt i det faste eller elastiske stof. Sørg for at mærke efter, at den lille ikke bliver for varm. De små er skærmede fra uvedkommende indtryk, mærker kropskontakten fra den af  forældrene, der bærer slyngen. Ryggen støttes i sin naturlige C-form.  Skulder og hofteled smidiggøres ved at blive holdt tæt ind til forældrens krop, stoffet bevirker at den nyfødte kan bevæge sig lidt. Spædbørnene styrkes i deres basale tryghedsfølelse og aldrig føle sig forladte. Når spædbørnene bliver tungere kan man ikke bruge en strækvikle, men skal have en i fast stof. Ideen er kommet fra folk i andre civilisationer, der har brugt et langt stykke stof til at bære spædbarnet på sin krop. Først foran og siden bag på ryggen. Jeg har mødt familier fra Burma, som brugte denne metode og børnene var utroligt afslappede og smidige i deres led.

Hvis de ikke kender til barnevogn overhovedet bliver det et shock at komme i dagpleje/ vuggestue ved 9-12 mdrs. alderen. Det er synd for både pædagogen og barnet, at det ikke fungerer.

 

Front Wrap Cross Carry

Strækvikle til nyfødt barn. Foto privat billede delt med tilladelse fra Helle Holm Hansen

Det er et stort ansvar, at sætte sig ind i at gøre det rigtigt, så den lille ligger godt støttet og med helt frie luftveje. Forældren skal kunne se ansigtet og en nyfødt ligger højt oppe mod den voksnes brystkasse og hals. 

Endnu en fin side om denne form for vikle. amywrapbabies

Her er en dansk side Liam og os som sælger bæreseler og vikler et link til en ordforklaring om slynger og vikler. Denne artikel er kun en smagsprøve på den verden, der åbner sig, når man søger på emnet.


Andre måder at give tryghed på:

En barnevogn eller vugge, hvor den lille i starten kan ligge svøbt, giver også en god søvn. En “babynest” kan omgive den lille i baby sengen eller vugge. Det øger trygheden i starten.  Det er ikke alle forældre, der kan klare tanken om, at gå med et sovende barn i timevis og de skal ikke føle sig “forkerte”. De må give kropskontakten på andre tidspunkter i forbindelse med måltider og vågentid.

Jeg har skrevet artikler om behovene i de første måneder, som kan findes her.

Lille babyseng/ bedside crib på mors seng med "babynest"

Lille babyseng/ bedside crib på mors seng med “babynest”

Kontakt i vågentid

Brug tiden på puslebord til at søge øjenkontakt tæt på og brug alle situationer til at fortælle med rolig stemme, hvad I foretager jer med barnet. Det stimulerer sprogsansen og følelsen af at høre til i familien.

 

 

Der er gået nogle uger fra fødslen og mødrene får i denne periode brug for at finde sammen med andre mødre til at vende ting med. Hvis man gerne vil lære at bruge en vikle eller slynge var det en idé at finde sammen med mødre, der kan hjælpe med at se, om det gøres rigtigt.

Oplever du også at dit barn gør sådan?

 

Hvordan bruger I andre en slynge eller vikle?

Tanker om gangtræning

Blad barn

Blad barn. Venligst udlånt fra Blad familien

En opdatering fra min gode Facebookveninde sætter gang i tankerne omkring, hvordan et barn kommer igang med at gå omkring et-årsalderen. Hun havde stillet mig et spørgsmål, om hvad jeg som sundhedsplejerske tænkte om en video, som viser et nyopfundet redskab “Willa Walker” til hjælp for “et-åriges gangtræning”

Hvor smart, men hvad siger sundhedsplejersken Maria, er det tilrådeligt, barnet skal vel have en vis alder😏 

Glad og overrasket over spørgsmålet svarede jeg som følger: (lettere redigeret)

Børnene er jo glade så den er nok ok, hvis man har et barn, der insisterer på at ville gangtrænes.

Ellers går jeg ind for at lære barnet at ligge på maven fra senest to mdr., dernæst rulle begge veje ved fire mdr. begynde at krybe, kravle fra ca. seks mdr og rejse sig fra kravlende til siddende ved otte mdr. Derfra er der ikke langt til selv at komme op til stående ved støtte og så stavre sig frem på egen hånd.

Problemet opstår, når man tidligt viser barnet at det kan gå “stavre” og så vil han / hun det hele op at gå ved støtte


Ser lige videoen igen. De børn, der ikke er klar til denne “gåtræning” er dem, der læner sig frem og måske endda går på tæerne. De mangler at træne balance og er kommet foran deres naturlige udvikling og vil derfor falde alt for meget, hvis de fortsat går foroverbøjet og på tæerne. Der er nogle, hende i lyserød kjole, der går ret op og på flad fod. “Tågængerne” bør have hjælp fra en fysioterapeut, men allerbedst er det at forebygge det ved at man i to mdrs. alderen, når de så gerne vil støtte stående på forældrenes skød/lår så sikrer sig at de står ned på flad fod allerede der.

Der bliver en herlig diskussion i tråden om, hvor forskellige børn er og det vil jeg sandelig give de implicerede ret i. Her skriver min veninde som svar til den, der skrev, at børn ikke skal paces :

Nej, børn skal ikke paces, men jeg ville nu gerne have haft sådan et sæt ringe i de sidste måneder op til min søn selv lærte at gå. Han VILLE men kunne ikke, og blev sur, (læs: meget vred), hvis vi ikke – i døgndrift – gik foroverbøjet med ham i hånde. Der gik uger, før vi igen kunne rette os op, vi kravlede rundt, mens han stormede forbi på sine to ben.

Ja, der er i det hele taget stor forskel på mennesker. Min søn er meget viljestærk, mens min rygrad er næsten ikke eksisterende, alligevel kunne jeg mærke den, i de måneder, jeg gik foroverbøjet med ham i hånden. Mit næste barn fødes med ringe i hånden 🙂

Den kan købes på Amazon.com og er allerede udsolgt. Lige under billederne er der rosende vurderinger, men tilsidst kommer eksperten, som på det kraftigste fraråder et sådant redskab:

As a child development specialist, this invention is absolutely awful to help a child walk. Hands should not be up in the air, they should be able to catch themselves when they fall. Arms should also be down for balance. This would actually delay walking because children aren’t learning to balance or stabilize themselves.

Hvis man får begyndt rigtigt bliver disse ting ikke så slemme at håndtere. Puslebordet er det første sted, man kan træne både samvær og motorik svarende til alder. Helt fra fødslen kan man vende sit barn fra ryg til mave ved at dreje det i hofterne og sige glad forbavset:

Åh nu kom du den vej? Du rullede jo!

6 mdrs barn i maveliggende

 

se i øjnene og smile. Det bliver en leg og indlært den vej. Man kan trække det op i armene så snart, det hjælper til selv og hovedet kommer med.  Maveliggende på puslebord kan man fra starten presse bækkenet ned i underlaget, så hofterne strækkes ud og nakken styrkes. Det øger bevægeligheden fra bøjemønstret til det mere fleksible og udstrakte.

David og Eliza

David og Eliza

Masser af maveliggende på trygt og fast underlag skaber grund for bevægelse, som udvikler sig til at kunne stadig mere. Man sætter aldrig et barn til at sidde, som underholdning, men lægger det på maven, hvorved det selv møver sig rundt og til sidst kommer på i siddende.

 

Disse råd har hjulpet masser af børn fra min tid i sundhedsplejen og der er få hjælpemidler involveret andet end et godt underlag i sikkerhed og god og støttende kontakt.

Anbefaling til forældre:

Spørg jer selv : Vil I gøre det, der er let for jer i nuet eller godt for jeres barn i længden?

Jeg tænker på at undgå

  • Elektriske skråstole med melodier og svingfunktion
  • At placere barnet unødigt i autostole indendøre
  • Gangstole

At være i favn eller på fast sikker underlag fremmer den naturlige motoriske udvikling, så der bliver kvalitet i bevægelserne, balance og styrke.

Billederne herunder er venligst udlånt af en Facebookven

 

Fokus på søskende til syge børn

Inspiration fra psykolog Charlotte Jensen fra Aarhus, som har skrevet bøger om familier med kronisk syge børn. Blogartiklen er inspireret fra fagbladet sundhedsplejersken december 2016

winter-1102086_1920

Pixabay public domain

Den største forekomst af kronisk syge børn findes i socialt dårligt stillede familier, men de samme problematikker for raske søskende findes i familier i højere socialt lag.

De raske børn lider under at have kronisk syge søskende. De kan være bange for at det er deres skyld og savner den opmærksomhed, som det syge barn får. Familien kan opleves splittet, da den ene forælder går fra til at være indlagt med den syge eller må bruge meget tid til pleje og medicingivning. Der kan være et øget niveau af konflikt, da den syge kan kæmpe voldsomt imod behandlingen, hvilket giver angst hos raske søskende. Hjemmets situation kan være usikker, da det syge barns situation kan ændre sig til det værre, sådan at hyggelige weekendplaner må opgives.

De raske børn kan opleve angst for at miste den syge søskende eller forældrene og savne kontakten fra forældrene. Være bange for at sige, hvordan de har det for at skåne forældrene. Nogle raske børn kan begynde at udvise samme symptomer, som det syge barn, da det ser at det giver gevinst i form af at få forældrenes opmærksomhed.

En del af de raske børn kan få Post Traumatisk Stress nogle år efter at det syge barn er diagnostiseret.

Hjælpen til de raske børn

Det der kan hjælpe, er at familien bliver klar over at også det raske barn lider og har brug for hjælp. Grupper for raske søskende til syge børn, kan være en meget stor hjælp. Der kan tanker og følelser få lov at komme frit frem mellem ligestillede. Det er dog ofte svært at skaffe en gruppe med samme type sygdomme, men det væsentligste er nok også, at der er en gruppe, der ledes af kyndige fagpersoner. Der lægges der vægt på at oplære forældrene i at have fokus også på de raske børn.


 

I min familie var der en dreng med svær epilepsi. Det var dengang, hvor man ikke kunne behandle det ordentligt. Drengen blev meget syg og sikkert også forgiftet af stærk medicin, der gjorde ham sløv om dagen og vågen om natten. Han kunne også blive aggressiv. Jeg ved at min morfar led under at han aldrig så sin bror, der var far til drengen. Famlien rejste simpelthen ikke væk i de år, han levede. Drengen døde som 29 årig i begyndelsen af 1930-erne.

Min venindes mor blev opereret for en alvorlig hjertesygdom, da veninden var ca. 13 år. Der var fem børn og min veninde fik pålagt mange praktiske opgaver med madlavning, smøre madpakker til alle søskende og rengøring i hjemmet. Hun blev fuldstændig overansrengt og blev selv syg da moderen igen blev udskrevet til hjemmet. Det ville nok ikke forekomme sådan mere, da man ikke i dag lægger så stort et pres på en pige frem for på drenge.

 

 

Nysgerrighed som led i udviklingen

En 8-9 måneders baby er meget nysgerrig ellers må der være noget galt!

Kommer man som fremmed ind af døren og møder et barn i den alder med glade øjne og smil får man store undersøgende øjne tilbage og sikkert også smil, som i et brøkdel af et sekund afbrydes af at barnet laver et sikkerhedstjek med mor. Han eller hun kigger hen for at se på mors eller fars øjne om, det nu er en sikker person at have kontakt med.

Børnene har allerede fået skemad i nogen tid og kan måske komme til at gå lidt død i at blive madet. Det med at få serveret alt på et “sølvfad” kan blive ret trivielt og alligevel er det problematisk at barnet i den alder ikke selv kan koordinere at holde på en ske og få det i munden. Det ville være mere sandsynligt at ske og indhold røg på gulvet.

image

Det er stadig i orden at blive madet

Rækker man en barnet noget vil det tage det i et snuptag og prøve at putte det i munden med hænderne. Sådan er det med legetøj og ting som har den rette form.

Det kan udnyttes til madsituationen sådan, at man lægger små bidder af blød mad foran barnet, som det så selv kan prøve at tage i munden. Fødeemner, der kan bruges er bløde kartofler, skrællede stykker pærer, agurk senere bagte stykker af kartofler og evt. søde kartofler, små stykker frikadelle, fiskefrikadelle, lidt kogt æg, ærter,  stykker af banan.

For mere info om overgangskosten se denne artikel om emnet.

Det kan ikke lade sig gøre at barnet i den alder bliver ordentligt mæt af at spise selv, men det giver det en følelse af tilfredshed at kunne noget i egen kraft.

9-mdrs-barn-lh

Nysgerrigt 9 mdrs. barn

Sikkerhed i svømmehallen

Hvilken børnefamilie elsker ikke at tage i svømme- eller badeland med deres børn? Børnene elsker det og de bliver så dejligt trætte og sultne. De får rørt sig og familien har et dejligt fælleskab. Alligevel kan det gå galt, som det var ved at gøre forleden i Odder Svømmehal.

En seksårig dreng var med sin far og en yngre søskende i svømmehallen og skulle “bare” lige aflevere svømmevinger og så løbe med faderen til omklædningen. Hvad der gik af ham ved ingen, for istedet hoppede han alene i det dybe vand og drunknede!

Heldigvis blev han hentet af en anden far og genoplevet af en vaks livredder. Her kommer moderens taknemmelige tweet :

Dette blev top håndteret af en meget vågen mand og top profesionelle livreddere, der straks gav livreddende førstehjælp – gudskelov for det!!!!��

http://stiften.dk/artikel/431898


For mange år siden var jeg gravid og på besøg i min barsel i Frederiksberg svømmehal. Dengang fandtes der ikke hold for gravide, så jeg var alene. Pludselig blev der opstandelse. En livløs dreng var blevet bragt op fra det dybe vand og forsøgt genoplivet. Jeg husker at jeg spurgte om jeg skulle hjælpe, men blev beordret væk. Oplevelsen har jeg aldrig glemt. Ambulancens sirener hørtes straks efter og desværre tror jeg ikke han klarede den. Det var en lidt ældre dreng og han må have været med sin skole.


Hvad kan man lære af de hændelser?

Børn er børn og ikke altid forudseende til at kunne forstå faren i specielt det dybe vand. Som voksen er det fristende at blive meget bekymret, så angsten forplanter sig i børnene. Men en eller form for respekt for de farlige elementer, er man nødt til at overføre og sørge for at de ikke er alene. Desuden skal børnene lære at svømme, så de er bedre udrustet til at klare en og det dybe vand.

Den seksårige er hverken meget lille eller særlig stor og derfor kan det glippe med overvågningen. Det er ikke forkert at være meget streng og alvorlig overfor børnene omkring faren ved det dybe vand. Hellere lidt for streng, end at man i misforstået godhed overser at barnet ikke forstår alvoren i ikke at kunne klare sig sig i vandet.

Nogle børn er langt mere grænsesøgende end andre og derfor må de opdrages forskelligt. Jeg langer ikke ud efter familien, dette kunne ske for alle.

Jeg skriver for at gøre opmærksom på, at det er nødvendigt at blive ved at være på vagt. Er man flere voksne sammen kunne man skifte til at have vagten over enkelte børn. Man kan ogaå altid bede en tilfældig voksen om at hjælpe et øjeblik, hvis man er alene med to børn og har brug for hjælp. Alle ville med glæde hjælpe.

ocean-931776_1920

Fra Pixabay Public domain