Kunsten at gå i takt med et spædbarn

Det er let at føle at tiden går for langsomt, når man lige har fået sit længe ventede nyfødte barn. Det skal gerne kunne klare at være i kontakt med sine omgivelser og ikke blive for sart.

Nøglen til forståelse ligger i det modsatte, nemlig at tage meget hensyn de første to måneder. Den lille har aldrig set dagens lys, hørt høje lyde, blevet holdt af mennesker eller mærket deres mange forskellige dufte. Det kender forældrenes stemmer og er vant til at blive bevæget rundt overalt før fødslen.

 

 

Den første tid

Opmærksomheden skifter lynhurtigt fra det lysvågne til det meget trætte eller sultne uden overgange.

Det bedste er at bruge sin logik og sørge for at maden er der og at få lagt til at sove efter måltidet. Kropskontakten til forældrene er utrolig vigtig, men der kommer en dag, hvor forældrene vil opleve, at den lille forstyrres i indsovningen ved at blive holdt i timevis. Det er som om, der foregår en optankning af de følelsesmæssige og kontaktmæssige behov de første 7-8 uger og at man derefter kan begynde med at lægge babyen til at sove selv mere uforstyrret i barnevogn, vugge eller lille seng.

 

 

Klik på billederne for at se teksten

Under den lette søvn oplever man ofte smågråd og virren med hovedet. Måske skal den lille op at bøvse en ekstra gang eller bare lægges med hovedet til den anden side. Ligger han eller hun godt nok, men har alligevel svært ved at komme i den dybe søvn, er der i de uger en god grund til at tage barnevognsindsatsen på knæene og rokke frem og tilbage eller at bare holde en hånd ned over dynen og sige Shhhhh… eller synge roligt en vuggesang.

En eller flere stofbleer kan have stor praktisk betydning. Læg den bag nakken og omkring ansigtet eventuelt for at holde en sut på plads. Når bare man sikrer, at der er luft omkring næsen kan de stofbleer give megen ro og tryghed og skærme for en masse unødige indtryk.

Fra de ca 8 uger kan et barn født til tiden klare lidt længere vågentid, hvor det ligger og kigger på ophæng eller en billedbog svarende til alderen i klare farver, sort, hvid, dyb rød og blå. Vend den lille på maven så meget det lader sig gøre i korte øjeblikke for at styrke arme, skuldre i et maveløft. Det bevirker en god træthed til næste gang, der er sovetid.

Når disse ting begynder at fungere kan barnet bedre forholde sig til andre mennesker i kortere tid. Jo mere forældrene engagerer sig om dagen og alligevel respekterer pauser og sovetider får de en stadig nemmere nat og dermed forskel på dag og nat.

Knapt 11 uger og i flot kontakt

Knapt 11 uger og i flot kontakt

CozyPhones

Jeg fik en overraskelse for nogle måneder siden, idet jeg blev tilbudt nogle søde børne head phones, der passer til iPads og iPhones og til andre mærker også af elektronisk udstyr. Her et link til den amerikanske hjemmeside Cozy Phones.

Når familien er på biltur kan det være rart, at børnene bruger tiden til at høre et børneprogram enten via radio eller på video. Det kunne også være et eventyr, der læses op via en lydbog. Er er flere børn kunne de sidde med hver deres uden at alle i familien hører med.

Cozy Phones

Cozy Phones og iPad

Det kan også ske at familien har gæster og børnene gerne vil høre eller se noget, mens de voksne snakker videre ved bordet.

Head sættet er udformet som et bredt pandebånd i blødt fleece stof og dekoreret forskelligt efter børnenes smag og alder. Jeg var så heldig at få to, en med en enhjørning og en som en lille frisk ræv. Børnene får fornemmelsen af at være klædt ud, hvilket de elsker. Mikrofonerne sidder gemt inde i stoffet og kan flyttes, så de passer lige over ørerne.

Headset i to modeller fra Cozy Phones

Headset i to modeller fra Cozy Phones

Jeg fik også et sæt til mig selv, som jeg glæder mig til at bruge dem mine løbeture til efteråret, hvor der er behov for at have noget på hovedet. Almindeligt head sæt har det med at falde ud af ørerne under løb.

CozyPhones kan købes via Amazon.uk, så man undgår at betale told.

Se mere på firmaets eget hjemmeside

Undgå overvægt og skab gode madvaner 

Inspiration fra Sundhedsstyrelsens “En lettere barndom”.

 Sund fornuft og omtanke skaber nye vedvarende gode vaner

Høst mor og barn Wallpaperup com

Små børn ser deres liv  som i forældres spejlbillede.

Hvem vil ikke gerne at børnene er glade for sund mad og spiser, når der serveres og det, der serveres?

De små er lettere at præge end ældre børn og derfor er eksemplets magt så stort. 

  • Bruger du smartphone og tablet ved bordet, så vil barnet også kræve det. Ellers bliver der ballade.
  • Giver du barnet mad, når det er sultent, men sidder der ikke selv, giver det hurtigt op og bliver træt af det. Mister koncentrationen og motivationen, hvis det skal spise alene. Små børn er hurtigere sulten end voksne og skal have tiere. De vokser og kan oftest ikke rumme så meget ad gangen. Vær derfor foran i planlægningen og beregn, hvad, der skal ske måltidsmæssigt på en dag. Det skal gå stærkt med at få det på bordet og derfor er det så godt, om det allerede er klart i køleskabet.
  • Brug gode råvarer, så vil barnet lære at værdsætte smag og konsistens fremover. Jeg tænker på bær og frugt fremfor slik, grøntsager fremfor chips.
  • Obs. børn under tre år på ikke få rå gulerødder i stave, men gerne fintrevet.

 

  • Til ture på legeplads. Hav altid små pakker med gode sandwich med på tur og en drikkedunk med vand og noget frugt, barnet kan lide.
  • Er der problemer med at tygge og synke, må man gøre noget ud af at holde alt adskilt. Det der skal tygges for sig og blødt for sig. Det giver barnet mulighed for at prøve sig frem med en kategori ad gangen. Stritter det på at blive hjulpet, madet, så lad det selv sidde med lidt ad gangen foran sig, så snart det lader sig gøre fra 10 mdr’s alderen og frem.
  • Kniber det med grøntsager, kan man rive grøntsager og putte i lasagne eller kødsovs eller lave grønne, “røde” (Rød peber) bøffer eller frikadeller. Man kan bage en gratin af fintrevne eller bløde grøntsager, da det oftest er problemer med manglende kindtænder, der gør det svært at tygge. Lav som sagt mad, som I selv kan lide og spiser sammen med barnet.
  • Et lille barn, der ikke selv kan sige til, omkring at det mangler mad eller drikke vil opføre sig “umuligt”.
  • Foruden Sundhedsstyrelsens publikation “Mad til Spæd- og Småbørn” . Denne er en tidligere udgave,men opskrifterne er virkelig gode og her den senest reviderede fra januar 2016,vil jeg også anbefale Arlas opskrifter, der let kan laves meget børnevenlige.

 

Hvorfor skriver jeg om “overvægt” i dette, som ikke omhandler overvægt? 

  • Får man sine behov dækkede madmæssigt og følelsesmæssigt kommer barnet ikke i kronisk mangeltilstand. Giver man som forældre et godt eksempel, vil barnet følge efter med glæde og mærke at mad eller slik ikke fylder et følelsesmæssigt tomrum ud.

Hvordan støtte børn i at udvikle deres evner?

Hvem ønsker ikke den bedste fremtid for sine børn?

Hvordan ser man sit barns evner ?

Det er nok meget kulturelt bestemt, hvordan man takler dette at støtte sine børn i deres evner og at lade dem udvikle sig til engang at tage valg, der giver dem de uddannelser, de vil trives med.

boy-1577051_1920

Public domain Pixabay

 

Nogle få, tror jeg, ved det ret tidligt,hvad de vil “være, når de bliver store”. Mange flere har ingen anelse, men der er bare ting, børn hellere beskæftiger sig med end andet.

En vigtig ting er da at vørn udsættes for at se ting, og høre om spændende ting gennem bøger og udstillinger, besøg i naturen og at høre musik og selv deltage i at synge og evt. spille et instrument.

Nogle børn vil bare synge af sig selv og synger mens de leger, som små andre snakker, men leger bestemte ting igen og igen. De ting børn vedholdende har gang i er ofte også deres interesse som voksne.

Jeg ved hvor let det er, som forældre så gerne at ville noget bestemt med børnene. Måske ønsker man at ens barn skal blive god til fodbold eller anden holdsport og så viser det sig at man må trække barnet derhen gang på gang. Det føles som et kæmpe nederlag både for forældrene og for barnet.

En vis udholdenhed hos børn er godt at udvikle, så man ikke tillader barnet at skifte så snart, det ikke orker gå til træning eller kor eller hvad det er.

Nogle børn elsker at gøre det, forældrene går op i : havearbejde, håndarbejde eller at være på værksted og lave mekaniske ting. Uden forbilleder har barnet ikke noget at kigge efter.

Andre børn har helt andre interesser end forældrene og det kan være meget svært for forældrene at støtte barnet nok i at dygtiggøre sin interesse.

De børn, der bliver overbelastede af at være sammen med andre børn hele tiden, må have lov at trække sig og lave de ting, de selv har valgt at lege med. Andre elsker at være i grupper og leger bedst med andre og i et fællesskab.

Når man ser på voksne, som man har kendt som børn er det slående, at de voksnes interesser blev grundlagt i barndommen.

Jeg havde en voldsom passion for alt, der havde med babyer at gøre og elskede også at lære sprog og sidde med ordbørger og slå op og lære nye ord og grammatik på andre sprog.

Jeg ser idag at disse interesser har holdt sig gennem hele mit liv.

Så mit bedste råd er at lægge forældreambitionerne lidt væk og se på, hvad er det barnet prøver at sige gennem de valg det tager i leg og beskæftigelse. På den måde støtter man barnets identitet og selvfølelse og giver grønt lys for at de valg af interesser er noget at bygge på.

Historien er fuld af historier om forældre, der har presset deres børn til en bestemt uddannelse, som de har afskyet og fravalgt eller taget med store omkostninger.

Det betyder ikke, at man slet ikke skal præge sine børn, for hvis man konstant spørger :

Hvad vil du og hvordan føles det?

så skaber man også forvirring og manglende evner til at vælge og holde fast. Man må sætte ord på, hvad barnet er god til, så det selv tror på det og støtte op om det, der er svært.

Et barn der elsker at synge og spille, skal da have lov til at gå til sang og musik og en sportsglad skal gå til sport. En der elsker bøger, skal støttes i at det er godt at læse en masse og alligevel også ud at røre sig med andre. Egentlig er det ikke svært at se, hvad der har barnets interesse, men det kræver, at man som forældre har overskud til at se barnets behov før sine egne.

bubble-83758

Public domain Pixabay

15 måneders barnet

Det er sjovt at se, hvor hurtigt små børn lærer nyt og efterlader sig ting, der er øvet på over længere tid.

Et et års barn har travlt med at rive ting ud af hylder og vælte alt ned og ud i det uendelige. Nu er det så gjort at det går over til mindre detaljer i tilværelsen. Det kan være at skrue et låg af og på en mælkekarton. Det er ikke vigtigt, hvorfor den skal af eller på, nej den skal bare af og på, fordi det er sjovt at gøre det, de voksne gør og at kunne den færdighed.

Legetøj er ikke så relevant, som de dagligdags ting, vi omgiver os med. 

Udenfor i sandkassen er det også nye ting, der skal prøves. Små måleskeer kan bruges til at lave små bunker af sand på række. Jeg tror ikke de små i den alder forstår sig på at lave sandkager ved at vende en form, men øver håndledsbevægelserne ved at grave med forskellige redskaber.

 

I parken eller haven

En bold kan trilles eller sparkes i et meningsfuldt samvær.

Erika fik bolden

Foto MH

Hjælp den lille at komme til at gå på forskelligt underlag som græs, flis, skovbund, gå på line på træstammer med hjælp naturligvis. Jo mere han eller hun øver at gå på diverse underlag, jo dygtigere motorisk. Er det regnvjer, findes mange indendørslegepladser i centre og på biblioteker og museer.

Lad den lille selv klatre op på sin TripTrap stol eller et tilsvarende mærke. Det at kunne det er i sig selv en kæmpe sejr og godt for forældrenes rygge.

 

En dukke kan forsøges puttes og får måske en hård medfart ind og ud af en dukkevogn, men ikke desto mindre ses det, at den lille ved, at det er noget han eller hun kender til, altså at blive puttet selv hjemme og i vuggestue eller dagpleje. Drenge vil begynde at identificere sig med deres far fra denne alder og vil efterligne brug af værktøj. Både drenge og piger vil så småt begynde at kunne lege lidt ved et legetøjskomfur.

Samuel skruer

Foto Victoria Dahl

Det høres nemt på sproget om den lille er tilfreds eller utilfreds. Ordene skeldnes ikke, men det er tonefaldet, som viser at den lille har kopieret følelsesstemninger fra sin familie. Alle venter spændt på tydelige ord og man hjælper bedst ved at gentage tydeligt, hvad man tror barnet vil sige i de forskellige situationer. På den måde støtter man bedst igennem frustraktioner plus man hjælper sig selv ved at nævne de ting, man tror barnet mener.

Det må jo være forfærdeligt at ikke kunne gøre sig forståelig.

En god døgnrytme er stadig et must.

Op samme tid og i seng samme tid og en enkelt middagslur dagligt er passende for et barn i den alder.

Det kan være svært at holde koncentrationen på små børnebøger, men sange vil ALTID gøre lykke og gentagelserne gør, at barnet tilsidst begynder at synge med selv.

Sproget hægtes op på teksten og tjener defor flere formål på en gang nemlig tilknytning, samvær, sproglig indlæring og tryg meningsfuldhed.

Tag de små med ud på bærplukning

Det kan være de små ikke kan lide forskellige typer mad de bliver tilbudt. Hvad med at hele familien tager en udflugt på landet, hvor der lige nu er jordbærmarker med tilbud om selvpluk?

Motorikken stimuleres også, da jorden er ujævn og der skal stolpres rundt mellem halm og jordknolde og den lille skal kigge efter bær, finde dem og bruge det rigtige pincetgreb.

 

Senere på sommeren er der visse steder på hedeområder med blåbær. Det er også en mulighed for selv små børn at være med at lede efter bær og ikke mindst at smage. Bærene kan være lidt sure, men det at SELV at få lov at plukke og smage åbner op for at kunne lide den ægte vare og dermed forhindre kræsenhed.

Det gælder også, når man ikke plukker selv, men bare tager selv ved bordet. Er det frivilligt at tage selv og røre ved maden kommer der også noget ind og barnet vænner sig til farver, konsistens og smag, der varierer.

Man søger på “Selvpluk” og straks kommer der mange muligheder op, som dog kræver en bil desværre. Foruden jordbær kan man også plukke hindbær senere og æbler, majs og ærter.

“At få andet barn”

Der er hurdler at skulle igennem uanset, om der kun er kort tid imellem ens børn eller et længere tidsinterval. De fleste forældre spekulerer på, om de “kan elske den nye lille” lige så meget som ham eller hende, de har i forvejen.

Det opdager de heldigvis at de kan. Følelserne for den nye kommer næsten hurtigere end til den første, fordi rutinen omkring det at håndtere et spædbarn er så meget større end første gang, at der mere overblik og overskud til at rumme den nye lille og at kunne nyde hvert lille udtryk en nyfødt måtte have.

Det kan være svært til gengæld at rumme den ældste. Pludselig virker han eller hun så stor, men “den store” er også lille og reagerer med frustration over mindste lille forhindring. Er man pludselig storebror/søster som 1 1/2 årig, som nogle jo bliver, vil man blive let frustreret. Ikke fordi han er blevet storebror, for det er han ikke helt klar over, men fordi han mangler sproget til at sige, hvad han vil eller ikke kan eller behøver hjælp til. Forældrene oplever hele tiden den ældstes udvikling som noget nyt, mens det nye barn går “bare” på trampede stier.

IMG_5356

Det er meget let at falde i den grøft, at man som forældre bliver forskrækket over al den trods og frustreret skrigeri, som en tidligere omgængelig et-årig begynder at fremvise det ene øjeblik efter det andet.

Mit meste råd er at se, hvad “den store” prøver at sige med sin opførsel? Dernæst går I som forældre ind i situationen og sætter ord på i små tydelige sætninger. I må gerne markere, at I ikke vil have det skrigeri, men med tydelig beskrivelse og hjælp i situationen vil den store efterhånden lære at håndtere det og selv lære, hvad der driller.

Et eksempel jeg lige har set, var en dreng, der kørte op over at låget på legettøjsklodserne sad fast. Han blev vist hvordan og straks skulle låget på igen!  Handlingen blev underbygget med tydelige ord. Det var lige så svært og frustrerende for ham at låget skulle af igen. Der ligger et voldsomt ønske hos børnene, at kunne selv og det kræver meget tid og øvelse at få de basisfærdigheder lært. Som mor til en nyfødt kan man let blive ked af, at der er så mange konflikter. Den lille skal bare bøvses og holdes og hjælpes og er nem, hvis alt er i orden. Den store tænder af, selvom situationen lige har været ideel.

Det eneste, der kan bryde den onde cirkel er, efter min mening, at komme ud på legeplads eller i naturen. Alt er godt lidt efter igen, når man kommer ind lidt efter.

Et barn der er ældre end de 1 1/2 år vil naturligvis også blive tydeligt jaloux og går tilbage i udviklingen i forskellige situationer. Det må man bare tage helt roligt og tillade, at han eller hun har brug for at gennemleve. De yngste storbrødre og søstre må også tages op og få lov at være små naturligvis.

Der er ingen nemme løsninger, som forældre må man hele tiden give af sin tid og tålmodighed og være “et hestehoved” foran at behovene opstår. Altid have let mad parat. Sulten kommer meget hurtigt.

For at undgå isolation i barslen  kan man i dag kan man heldigvis ret let finde hinanden på nettet og lave aftaler om at mødes hjemme eller på legeplads eller børnebiblioteket. Alt med det formål, at have noget meningsfuldt samvær både for børnene og den forælder, der er på barsel.

Ud i det fri!

Hver gang jeg er ude på en af mine fem ugentlige løbeture, må jeg skynde mig at skrive de ideer ned, jeg får under turen. Det kan være nok så kedelig en rute og halvkedeligt vejr. Ikke desto mindre kommer der altid nye ideer, som jeg må skrive ned for senere at lave blog  artikler om dem.

fotos A.M.W.

 

Det kan også være, hvem jeg skulle kontakte via besøg, eller mail eller ligefrem gammeldags brev.

På samme måde er det jo med børn, de synes måske også det er kedeligt at komme ud. Måske er der ikke rigtigt andre ude at lege og motivationen er lav.

Kommer børnene ud alligevel, kommer de altid ind igen med bedre humør og netop ideer til, hvad de så kan lege af nye lege  og kreative tiltag hjemme.

Tanker omkring en seks måneders baby

 

Seks måneder er en særlig mærkedag for forældre, måske særlig en mor, som har orlov og oplever tiden går langsomt, da hun er på i mange timer og derfor oftest kronisk træt. Det er en lille fødselsdag!

Den lille må sidde i høj stol, mens han eller hun mades og motorikken har ændret sig så meget at et legetæppe eller underlag af firkanter ikke holder barnet inden for længere. De fleste kan rulle begge veje og komme op på strakte arme i maveliggende og endda også sætte knæene op under sig til firstående.

Kontaktmæssigt er der sket meget og den lille kan begynde at glæde sig over gentagelser og forvente grin og smil ved samværet med de nærmeste. Andre har også værdi, idet de små vender sig lidt ud i nysgerrighed over at se andre glade ansigter, som de så betragter indgående. Man ser dog den bedste kontakt imellem forældre og barnet og sådan skal det være.

Væksten foregår stadig hurtigt, så ”mad nok” er uendelig vigtig for trivslen og for søvnkvaliteten. De fleste er i gang med skemad på dette tidspunkt og man kan allerede variere meget i kosten. Jeg anbefaler, at der gives mad hver gang den lille vågner af en lur, dog må man godt lige vente, så babyen mærker sulten, men så skal den ikke vente længere. Der er godt at have forskelligt parat at variere med, da det jo skal gå stærkt. I mens siger man:

“Der kommer mad nu, jeg er lige ved at lave det og det”.

Lydene fra tallerken, ske, piskeris, mikrobølgeovn er med til at sende et klart signal om, at der skal ske noget godt omkring at få mad.

I denne periode må man made, da barnet ikke selv kan tygge, dog kan man godt prøve at give en rugbrødsskorpe, som han eller hun øver sig på at gnaske i. Det skal dog være under opsyn, da det kan gå stærkt med at få noget galt i halsen. En skrællet agurk kan også give lidt saft og være tidsfordriv.

Jeg er ikke vild med ”Baby led weaning”idet, jeg har en holdning om at metoden lægger et for stort ansvar over på barnet om at få nok i sig. Dog går jeg meget ind for at lade barnet prøve at spise selv med fingrene, så snart det lader sig gøre, da nysgerrigheden driver det frem og det vil prøve alt muligt forskellig, der tilbydes den vej. Det er nok ikke tilstrækkeligt i sig selv, man må have noget parat at made med undervejs og bagefter.

I seksmåneders alderen skal det ikke længere være helt så blødt og jævnt, som inden de seks måneder. De vender og drejer maden med tungen og derfor skal maden helst have samme konsistens i samme portion. Særligt fortidigt fødte børn må have lov at være længere om at gå frem i maden, fordi de har sværere ved at forholde sig til klumpet og ujævnt konsistens.

Behovet for modermælk eller erstatning er stadig stort, de skal have omkring 600- 800 ml per døgn afhængigt af, hvor meget skemad barnet får i sig. I seks måneders alderen er de små så nysgerrige at de er færdige med amning meget hurtigt og måske derfor ikke får nok i sig. Det klares ved at man ammer eller giver flaske, når de små er trætte og ikke orker kigge sig omkring og så giver skemad og vand/ Modermælkserstatning af kop, når barnet er frisk og sulten. Er barnet meget småt spisende bør man tilsætte ekstra smørklat i skemaden. Dette for at minimere behovet for at spise om natten. Det kan dog sjældent undgås helt, men det er fint nok at begynde at øve på at ”sove igennem”. Man kan variere maden med mange slags grød af majs/ris/ boghvede/ havre og rug tilsat enten grøntsager eller frugtmos.

Desuden mange slags grøntsager enten sammen eller hver for sig. Kød kan også tilsættes i små mængder og godt moset. På den måde dækkes jernbehovet og proteinet mætter også godt.

Bunden på tremmesengen skal helt ned i bund, da mange fra den alder kan begynde at rejse sig op og barnevognselen bør også indføres. Velstimulerede børn er dygtige til at finde ud af at komme fra et sted til et andet på meget kort tid.

Det er så vigtigt at spise sammen med barnet, så det får den sociale oplevelse ved at se familien også spiser. De små skal dog have flere måltider end resten af familien, så venlige ord og nik af anerkendelse giver barnet den følelse af tryghed og interesse for maden, som der er behov for at kunne spise med glæde.

Baby1-1

Nattesøvn er altid et stort emne og jeg tror, at forældrene må gøre op med sig selv om de i denne alder lægger deres børn i eget rum med åben dør, så forældrene kan høre dem, eller fortsat har barnet i forældrenes soveværelse. Ting tager tid og fravænning fra natamning/ flaske er også noget, der tager tid.

Der kan med fordel lægges en plan f.eks. med jeres sundhedsplejerske, sådan at målene bliver opnåelige.

 

Søvnbehovet er ca 14-15 timer i døgnet og det kan fordeles forskelligt naturligvis

Meningsfuld samvær med en ti-måneders baby

En ti-måneders baby står tidligt op og er frisk fra ved sekstiden om morgenen.

Baby fra Wallpaperup

På det tidspunkt i livet ved den lille godt at der kommer mad, men når sulten er der skal man nu ikke trække den for meget. Natten har været lang og det er ikke nødvendigt med mælk om natten. Mave-tarmkanalen har godt af at hvile sig. Undtagelsen er når barnet er sygt og derfor behøver noget væske også om natten.

Man kan regne med en vågenperiode på ca. tre timer imellem søvnperioderne. Den tid skal bruges godt.

  • Spise selv og hjælpes med resten, man sætter sig sammen ved bordet og giver den lille lidt ad gangen, som han eller hun selv kan tage. Dvs. bløde bidder af brød og grøntsager, som kan tygges, gumles og håndteres. Små sjatter vand/ modermælkserstatning i kop tilbydes.
  • Skemad som gives af omsorgspersonen. Først omkring 13-14 mdr’s alderen kan barnet selv vende håndledet og få skemaden ind. Men det er godt at prøve i god tid og de små vil gerne holde en ske.

Der skal flere måltider til end til ældre børn og voksne, da de små vokser meget endnu og ikke spiser så meget ad gangen. Det gælder om at bruge fantasien, så der bliver variation i ernæringen. På et år tredobles vægten, så maden skal være ret energitæt.

  • Samværet kan varieres med intensive kontakt som sange, sanglege og pegebøger, Borte-Tit lege mm og det at lade den lille selv udforske gulvet motorisk. Rejse sig op, kravle, gå med støtte, kravle på trapper, hvor den voksne går bagved. Det er noget, der trætter og glæder. Alle børn elsker at lære nyt.
  • Bolde kan trilles og ledes efter og så småt også trilles tilbage, hvis man øver sig.
  • “Legetøj” er mest de ting, der er i stue og i køkkenet, der kan udforskes og håndteres uden fare. Husker man at nævne, hvad tingene er og hvad den lille har gang i, øges sprogudviklingen.
  • En putkasse og enkle puslespil er noget, man lave sammen med barnet. Der skal uendeligt mange gentagelser til, før den lille knækker koden til, hvordan det hænger sammen.

Sker der uforudsete ting, aflæses det tydeligt i babyens ansigt og det er så vigtigt at man sætter ord og mimik på, hvad der skal se.

Løber man død i ideer, kan man evt gå ind i et andet rum og derpå opleve noget andet. Den lille er også istand til at side op i barnevogn udenfor og dermed opleve fuglesang og hvad der passerer af cyklister og bilister.

En fast sengetid er alfa og omega fra denne tid, da det er noget, der skal indøves over lang tid. Nætterne kan være urolige for mange, men forældrene må ikke give op, men blive ved at tro at det lader sig gøre at sove igennem på et tidspunkt uden at de skal gøre så meget. De små har  ikke behov for mad/mælk om natten, så det at få nok om dagen er derfor meget vigtig.