Nysgerrighed som led i udviklingen

En 8-9 måneders baby er meget nysgerrig ellers må der være noget galt!

Kommer man som fremmed ind af døren og møder et barn i den alder med glade øjne og smil får man store undersøgende øjne tilbage og sikkert også smil, som i et brøkdel af et sekund afbrydes af at barnet laver et sikkerhedstjek med mor. Han eller hun kigger hen for at se på mors eller fars øjne om, det nu er en sikker person at have kontakt med.

Børnene har allerede fået skemad i nogen tid og kan måske komme til at gå lidt død i at blive madet. Det med at få serveret alt på et “sølvfad” kan blive ret trivielt og alligevel er det problematisk at barnet i den alder ikke selv kan koordinere at holde på en ske og få det i munden. Det ville være mere sandsynligt at ske og indhold røg på gulvet.

image

Det er stadig i orden at blive madet

Rækker man en barnet noget vil det tage det i et snuptag og prøve at putte det i munden med hænderne. Sådan er det med legetøj og ting som har den rette form.

Det kan udnyttes til madsituationen sådan, at man lægger små bidder af blød mad foran barnet, som det så selv kan prøve at tage i munden. Fødeemner, der kan bruges er bløde kartofler, skrællede stykker pærer, agurk senere bagte stykker af kartofler og evt. søde kartofler, små stykker frikadelle, fiskefrikadelle, lidt kogt æg, ærter,  stykker af banan.

For mere info om overgangskosten se denne artikel om emnet.

Det kan ikke lade sig gøre at barnet i den alder bliver ordentligt mæt af at spise selv, men det giver det en følelse af tilfredshed at kunne noget i egen kraft.

9-mdrs-barn-lh

Nysgerrigt 9 mdrs. barn

Undgå overvægt og skab gode madvaner 

Inspiration fra Sundhedsstyrelsens “En lettere barndom”.

 Sund fornuft og omtanke skaber nye vedvarende gode vaner

Høst mor og barn Wallpaperup com

Små børn ser deres liv  som i forældres spejlbillede.

Hvem vil ikke gerne at børnene er glade for sund mad og spiser, når der serveres og det, der serveres?

De små er lettere at præge end ældre børn og derfor er eksemplets magt så stort. 

  • Bruger du smartphone og tablet ved bordet, så vil barnet også kræve det. Ellers bliver der ballade.
  • Giver du barnet mad, når det er sultent, men sidder der ikke selv, giver det hurtigt op og bliver træt af det. Mister koncentrationen og motivationen, hvis det skal spise alene. Små børn er hurtigere sulten end voksne og skal have tiere. De vokser og kan oftest ikke rumme så meget ad gangen. Vær derfor foran i planlægningen og beregn, hvad, der skal ske måltidsmæssigt på en dag. Det skal gå stærkt med at få det på bordet og derfor er det så godt, om det allerede er klart i køleskabet.
  • Brug gode råvarer, så vil barnet lære at værdsætte smag og konsistens fremover. Jeg tænker på bær og frugt fremfor slik, grøntsager fremfor chips.
  • Obs. børn under tre år på ikke få rå gulerødder i stave, men gerne fintrevet.

 

  • Til ture på legeplads. Hav altid små pakker med gode sandwich med på tur og en drikkedunk med vand og noget frugt, barnet kan lide.
  • Er der problemer med at tygge og synke, må man gøre noget ud af at holde alt adskilt. Det der skal tygges for sig og blødt for sig. Det giver barnet mulighed for at prøve sig frem med en kategori ad gangen. Stritter det på at blive hjulpet, madet, så lad det selv sidde med lidt ad gangen foran sig, så snart det lader sig gøre fra 10 mdr’s alderen og frem.
  • Kniber det med grøntsager, kan man rive grøntsager og putte i lasagne eller kødsovs eller lave grønne, “røde” (Rød peber) bøffer eller frikadeller. Man kan bage en gratin af fintrevne eller bløde grøntsager, da det oftest er problemer med manglende kindtænder, der gør det svært at tygge. Lav som sagt mad, som I selv kan lide og spiser sammen med barnet.
  • Et lille barn, der ikke selv kan sige til, omkring at det mangler mad eller drikke vil opføre sig “umuligt”.
  • Foruden Sundhedsstyrelsens publikation “Mad til Spæd- og Småbørn” . Denne er en tidligere udgave,men opskrifterne er virkelig gode og her den senest reviderede fra januar 2016,vil jeg også anbefale Arlas opskrifter, der let kan laves meget børnevenlige.

 

Hvorfor skriver jeg om “overvægt” i dette, som ikke omhandler overvægt? 

  • Får man sine behov dækkede madmæssigt og følelsesmæssigt kommer barnet ikke i kronisk mangeltilstand. Giver man som forældre et godt eksempel, vil barnet følge efter med glæde og mærke at mad eller slik ikke fylder et følelsesmæssigt tomrum ud.

Tag de små med ud på bærplukning

Det kan være de små ikke kan lide forskellige typer mad de bliver tilbudt. Hvad med at hele familien tager en udflugt på landet, hvor der lige nu er jordbærmarker med tilbud om selvpluk?

Motorikken stimuleres også, da jorden er ujævn og der skal stolpres rundt mellem halm og jordknolde og den lille skal kigge efter bær, finde dem og bruge det rigtige pincetgreb.

 

Senere på sommeren er der visse steder på hedeområder med blåbær. Det er også en mulighed for selv små børn at være med at lede efter bær og ikke mindst at smage. Bærene kan være lidt sure, men det at SELV at få lov at plukke og smage åbner op for at kunne lide den ægte vare og dermed forhindre kræsenhed.

Det gælder også, når man ikke plukker selv, men bare tager selv ved bordet. Er det frivilligt at tage selv og røre ved maden kommer der også noget ind og barnet vænner sig til farver, konsistens og smag, der varierer.

Man søger på “Selvpluk” og straks kommer der mange muligheder op, som dog kræver en bil desværre. Foruden jordbær kan man også plukke hindbær senere og æbler, majs og ærter.

Hurtigt mellemmåltid

 

Har man små børn er der én ting, der er sikker:

At de hurtigt bliver sultne og ofte må man have noget parat, mens man laver mad til hovedmåltiderne. Noget der gør lykke i alle aldre og så snart barnet kan sidde med noget i hånden, er hjemmelavede klatkager.

De kan laves af en rest grød. Man tilsætter et eller to æg og lidt mælk og hvedemel, evt vanilijepulver og kardemomme. Pisker det godt sammen til en tyk sovs og steger dem på panden i små runde klatter uden at branke dem.

En anden variation er bananklatkager. Man pisker en bananer og to æg med ca en lille kop mel med en smule bagepulver i.

Har man ikke en køkkenmaskine eller blender, moses bananen med gaffel og piskes sammen med det øvrige.

Æggene i opskrifterne gør at dejen let stivner på panden. De bruges i ulvetimen eller til dessert eller på tur.

Det er så dejligt for barnet at “kunne” selv så disse er nemme at tygge og for én der kun har gummerne.

Linus med brød

8 mdrs baby med brød i hånden

Andre ting man kan have parat i køleskabet er kogte stykker gulerod, som et barn fra 8 mdr kan side med uden at få galt i halsen

Pærer skal altid skrælles, da man ikke kan være sikker på at pesticidrester sidder tilbage i skrællen efter skylning.

Alt skal dog være under opsyn, da et lille barn kan få noget galt i halsen. Hav vand parat i kop og tilbyd barnet mange gange om dagen.

 

 

 

Tanker omkring en seks måneders baby

 

Seks måneder er en særlig mærkedag for forældre, måske særlig en mor, som har orlov og oplever tiden går langsomt, da hun er på i mange timer og derfor oftest kronisk træt. Det er en lille fødselsdag!

Den lille må sidde i høj stol, mens han eller hun mades og motorikken har ændret sig så meget at et legetæppe eller underlag af firkanter ikke holder barnet inden for længere. De fleste kan rulle begge veje og komme op på strakte arme i maveliggende og endda også sætte knæene op under sig til firstående.

Kontaktmæssigt er der sket meget og den lille kan begynde at glæde sig over gentagelser og forvente grin og smil ved samværet med de nærmeste. Andre har også værdi, idet de små vender sig lidt ud i nysgerrighed over at se andre glade ansigter, som de så betragter indgående. Man ser dog den bedste kontakt imellem forældre og barnet og sådan skal det være.

Væksten foregår stadig hurtigt, så ”mad nok” er uendelig vigtig for trivslen og for søvnkvaliteten. De fleste er i gang med skemad på dette tidspunkt og man kan allerede variere meget i kosten. Jeg anbefaler, at der gives mad hver gang den lille vågner af en lur, dog må man godt lige vente, så babyen mærker sulten, men så skal den ikke vente længere. Der er godt at have forskelligt parat at variere med, da det jo skal gå stærkt. I mens siger man:

“Der kommer mad nu, jeg er lige ved at lave det og det”.

Lydene fra tallerken, ske, piskeris, mikrobølgeovn er med til at sende et klart signal om, at der skal ske noget godt omkring at få mad.

I denne periode må man made, da barnet ikke selv kan tygge, dog kan man godt prøve at give en rugbrødsskorpe, som han eller hun øver sig på at gnaske i. Det skal dog være under opsyn, da det kan gå stærkt med at få noget galt i halsen. En skrællet agurk kan også give lidt saft og være tidsfordriv.

Jeg er ikke vild med ”Baby led weaning”idet, jeg har en holdning om at metoden lægger et for stort ansvar over på barnet om at få nok i sig. Dog går jeg meget ind for at lade barnet prøve at spise selv med fingrene, så snart det lader sig gøre, da nysgerrigheden driver det frem og det vil prøve alt muligt forskellig, der tilbydes den vej. Det er nok ikke tilstrækkeligt i sig selv, man må have noget parat at made med undervejs og bagefter.

I seksmåneders alderen skal det ikke længere være helt så blødt og jævnt, som inden de seks måneder. De vender og drejer maden med tungen og derfor skal maden helst have samme konsistens i samme portion. Særligt fortidigt fødte børn må have lov at være længere om at gå frem i maden, fordi de har sværere ved at forholde sig til klumpet og ujævnt konsistens.

Behovet for modermælk eller erstatning er stadig stort, de skal have omkring 600- 800 ml per døgn afhængigt af, hvor meget skemad barnet får i sig. I seks måneders alderen er de små så nysgerrige at de er færdige med amning meget hurtigt og måske derfor ikke får nok i sig. Det klares ved at man ammer eller giver flaske, når de små er trætte og ikke orker kigge sig omkring og så giver skemad og vand/ Modermælkserstatning af kop, når barnet er frisk og sulten. Er barnet meget småt spisende bør man tilsætte ekstra smørklat i skemaden. Dette for at minimere behovet for at spise om natten. Det kan dog sjældent undgås helt, men det er fint nok at begynde at øve på at ”sove igennem”. Man kan variere maden med mange slags grød af majs/ris/ boghvede/ havre og rug tilsat enten grøntsager eller frugtmos.

Desuden mange slags grøntsager enten sammen eller hver for sig. Kød kan også tilsættes i små mængder og godt moset. På den måde dækkes jernbehovet og proteinet mætter også godt.

Bunden på tremmesengen skal helt ned i bund, da mange fra den alder kan begynde at rejse sig op og barnevognselen bør også indføres. Velstimulerede børn er dygtige til at finde ud af at komme fra et sted til et andet på meget kort tid.

Det er så vigtigt at spise sammen med barnet, så det får den sociale oplevelse ved at se familien også spiser. De små skal dog have flere måltider end resten af familien, så venlige ord og nik af anerkendelse giver barnet den følelse af tryghed og interesse for maden, som der er behov for at kunne spise med glæde.

Baby1-1

Nattesøvn er altid et stort emne og jeg tror, at forældrene må gøre op med sig selv om de i denne alder lægger deres børn i eget rum med åben dør, så forældrene kan høre dem, eller fortsat har barnet i forældrenes soveværelse. Ting tager tid og fravænning fra natamning/ flaske er også noget, der tager tid.

Der kan med fordel lægges en plan f.eks. med jeres sundhedsplejerske, sådan at målene bliver opnåelige.

 

Søvnbehovet er ca 14-15 timer i døgnet og det kan fordeles forskelligt naturligvis