Kunsten at gå i takt med et spædbarn

Det er let at føle at tiden går for langsomt, når man lige har fået sit længe ventede nyfødte barn. Det skal gerne kunne klare at være i kontakt med sine omgivelser og ikke blive for sart.

Nøglen til forståelse ligger i det modsatte, nemlig at tage meget hensyn de første to måneder. Den lille har aldrig set dagens lys, hørt høje lyde, blevet holdt af mennesker eller mærket deres mange forskellige dufte. Det kender forældrenes stemmer og er vant til at blive bevæget rundt overalt før fødslen.

 

 

Den første tid

Opmærksomheden skifter lynhurtigt fra det lysvågne til det meget trætte eller sultne uden overgange.

Det bedste er at bruge sin logik og sørge for at maden er der og at få lagt til at sove efter måltidet. Kropskontakten til forældrene er utrolig vigtig, men der kommer en dag, hvor forældrene vil opleve, at den lille forstyrres i indsovningen ved at blive holdt i timevis. Det er som om, der foregår en optankning af de følelsesmæssige og kontaktmæssige behov de første 7-8 uger og at man derefter kan begynde med at lægge babyen til at sove selv mere uforstyrret i barnevogn, vugge eller lille seng.

 

 

Klik på billederne for at se teksten

Under den lette søvn oplever man ofte smågråd og virren med hovedet. Måske skal den lille op at bøvse en ekstra gang eller bare lægges med hovedet til den anden side. Ligger han eller hun godt nok, men har alligevel svært ved at komme i den dybe søvn, er der i de uger en god grund til at tage barnevognsindsatsen på knæene og rokke frem og tilbage eller at bare holde en hånd ned over dynen og sige Shhhhh… eller synge roligt en vuggesang.

En eller flere stofbleer kan have stor praktisk betydning. Læg den bag nakken og omkring ansigtet eventuelt for at holde en sut på plads. Når bare man sikrer, at der er luft omkring næsen kan de stofbleer give megen ro og tryghed og skærme for en masse unødige indtryk.

Fra de ca 8 uger kan et barn født til tiden klare lidt længere vågentid, hvor det ligger og kigger på ophæng eller en billedbog svarende til alderen i klare farver, sort, hvid, dyb rød og blå. Vend den lille på maven så meget det lader sig gøre i korte øjeblikke for at styrke arme, skuldre i et maveløft. Det bevirker en god træthed til næste gang, der er sovetid.

Når disse ting begynder at fungere kan barnet bedre forholde sig til andre mennesker i kortere tid. Jo mere forældrene engagerer sig om dagen og alligevel respekterer pauser og sovetider får de en stadig nemmere nat og dermed forskel på dag og nat.

Knapt 11 uger og i flot kontakt

Knapt 11 uger og i flot kontakt

Samhørighed og kontakt

 

 

Hvorfor er en sø knaldblå i solskinsvejr?

Den spejler sig i den blå himmel. I gråvejr er vandet kedeligt gråt og i uvejr er vandet blysort.


 

Et spædbarn spejder efter sit mors ansigt. Afhængig af alder ses øjnene bare store og interesserede og stirrende eller senere i et fortroligt smil efter at have mødt moderens venlige og glade øjne og beroligende og forklarende snak om alt, der vedkommer barnet lige i den situation, det er i.

Kigger barnet efter mors ansigt og udtryk og finder hende begravet i sin iPhone, kan barnet ikke vente mange sekunder på svar. Situationen lagres i barnets hjerne og det finder ud af, at der er ikke noget at komme efter. Udtrykket bliver tomt og barnet bliver utrygt eller irriteret. Momentet kommer ikke igen og der skal arbejdes hårdere på at få genskabt tilliden. Se tidligere artikel om spejling.

Brug af vikle til spædbørn

Først tanker om et spædbørns behov de første måneder

Det er et privilegium for mig at komme på besøg hos familier med et spædbarn. Som tidligere kommunal sundhedsplejerske har jeg været i utallige besøg. Nu er det sjældnere, men ikke mindre dejligt.

Jeg vil tage nogle ting op, som jeg blev mindet om ved et besøg til et 6 ugers spædbarn for nylig.

Den lille var født tre uger for tidligt. Det har ikke påvirket drengens vækst.

Baby Cocoon

istock billede, som jeg har købt adgang til.

Den lille er svøbt i sit naturlige bøjemønster. Se tidligere artikel om dette emne.

Det kan ellers være en kamp at få en for tidligt født til at sutte godt nok i starten. De for tidligt fødte falder let i søvn og mærker ikke, at de ikke har spist nok. Al den nødvendige fokusering på væksten kan tage overhånd, så man som forældre har svært ved at slippe kontrollen på dette senere.

De manglende tre uger kan mærkes på nervesystemet. De for tidligt fødte er mere sarte overfor lyde, berøring og synsindtryk. Det tager længere tid for de spæde at udtrykke deres forskellige behov. Som forældre spejder man efter øjenkontakten, for først der, ser man rigtigt den nyfødtes personlighed.

Jeg råder altid forældrene til at trække de uger fra, som den lille er født for tidligt. Det giver et mere realistisk billede af, hvornår man kan forvente først øjenkontakt og siden kontaktsmilet.

De første uger går med at sørge for mad nok, tilpas vågenperiode med fysisk kontakt og opmærksomhed på, at den lille giver tegn til enten at ville have mere mad eller have behov for at sove igen. I denne alder ammes eller gives flaske lige før den lille lægges, dog efter grundigt bøvsearbejde. Senere kan man amme/ give flaske have vågentid og skifte og så lægge til at sove uden at tanke mere mælk på.

Inspiration til at bruge vikle eller slynge:  “Front Wrap Cross Carry” fra “Wrap your baby”.

På denne internetside anbefales at stoffet er vævet og ikke elastisk. Jeg har kopieret lidt om sikkerheden fra hendes side:

  • Wrap baby in an upright position.
  • Keep baby close enough to kiss and baby’s face in view.
  • Baby’s chin should be up, kept off the chest for clear breathing.
  • Wrap snug enough to support baby’s spine so that baby cannot slouch down in the wrap.
  • The wrap should form a seat under baby’s bottom and scoop baby’s knees upwards, tilting baby’s pelvis upwards.
  • Baby’s spine supported in the naturally rounded shape, not forced straight (newborn babies start with a concave C shaped spine which naturally develops over the first year of life).

En slynge kan være rar og prakisk, når man først har lært at bruge den. Barnet ligger ind mod moderen og kan bevæge sig lidt i det faste eller elastiske stof. Sørg for at mærke efter, at den lille ikke bliver for varm. De små er skærmede fra uvedkommende indtryk, mærker kropskontakten fra den af  forældrene, der bærer slyngen. Ryggen støttes i sin naturlige C-form.  Skulder og hofteled smidiggøres ved at blive holdt tæt ind til forældrens krop, stoffet bevirker at den nyfødte kan bevæge sig lidt. Spædbørnene styrkes i deres basale tryghedsfølelse og aldrig føle sig forladte. Når spædbørnene bliver tungere kan man ikke bruge en strækvikle, men skal have en i fast stof. Ideen er kommet fra folk i andre civilisationer, der har brugt et langt stykke stof til at bære spædbarnet på sin krop. Først foran og siden bag på ryggen. Jeg har mødt familier fra Burma, som brugte denne metode og børnene var utroligt afslappede og smidige i deres led.

Hvis de ikke kender til barnevogn overhovedet bliver det et shock at komme i dagpleje/ vuggestue ved 9-12 mdrs. alderen. Det er synd for både pædagogen og barnet, at det ikke fungerer.

 

Front Wrap Cross Carry

Strækvikle til nyfødt barn. Foto privat billede delt med tilladelse fra Helle Holm Hansen

Det er et stort ansvar, at sætte sig ind i at gøre det rigtigt, så den lille ligger godt støttet og med helt frie luftveje. Forældren skal kunne se ansigtet og en nyfødt ligger højt oppe mod den voksnes brystkasse og hals. 

Endnu en fin side om denne form for vikle. amywrapbabies

Her er en dansk side Liam og os som sælger bæreseler og vikler et link til en ordforklaring om slynger og vikler. Denne artikel er kun en smagsprøve på den verden, der åbner sig, når man søger på emnet.


Andre måder at give tryghed på:

En barnevogn eller vugge, hvor den lille i starten kan ligge svøbt, giver også en god søvn. En “babynest” kan omgive den lille i baby sengen eller vugge. Det øger trygheden i starten.  Det er ikke alle forældre, der kan klare tanken om, at gå med et sovende barn i timevis og de skal ikke føle sig “forkerte”. De må give kropskontakten på andre tidspunkter i forbindelse med måltider og vågentid.

Jeg har skrevet artikler om behovene i de første måneder, som kan findes her.

Lille babyseng/ bedside crib på mors seng med "babynest"

Lille babyseng/ bedside crib på mors seng med “babynest”

Kontakt i vågentid

Brug tiden på puslebord til at søge øjenkontakt tæt på og brug alle situationer til at fortælle med rolig stemme, hvad I foretager jer med barnet. Det stimulerer sprogsansen og følelsen af at høre til i familien.

 

 

Der er gået nogle uger fra fødslen og mødrene får i denne periode brug for at finde sammen med andre mødre til at vende ting med. Hvis man gerne vil lære at bruge en vikle eller slynge var det en idé at finde sammen med mødre, der kan hjælpe med at se, om det gøres rigtigt.

Oplever du også at dit barn gør sådan?

 

Hvordan bruger I andre en slynge eller vikle?

Fly Babee

En mor opfinder en baby soveplads til flyrejser

En mor opfinder en baby soveplads til flyrejser

En mor opfinder en baby soveplads til flyrejser

Det er ikke sjovt med grædende babyer. Det skær i forældrenes hjerter ikke at kunne hjælpe og er man følsom som de fleste nye forældre, er man meget ked at at forstyrre de øvige flypassagerer.

Fundet på Twitter et mobilt soveplads til baby på flyrejser.

 

https://mobile.twitter.com/MailOnline/status/772904342714216448

 

https://mobile.twitter.com/MailOnline

 

 

 

Den nye Junoseng

 

Junoseng foto Tom Stian Bjerke Magnussen

Junoseng foto Tom Stian Bjerke Magnussen

Den oprindelige Junoseng, designet af min veninde Dorthe Lohmanns morfar Viggo Einfeldt under krigen, er blevet opdateret og hans navn føres derfor videre af firmaet Sebra. Her kan hele historien læses på deres hjemmeside.

Sebras nye version af Viggo Einfeldts Junoseng

Sebras nye version af Viggo Einfeldts Junoseng

Einfeldt ar kombineret et skønt tidløst design med en høj sikkerhed for børnene. Dengang var man ikke så langt med sikkerheden desværre, så han var forud for sin tid.

Sebra firmaet har også tænkt på sikkerheden, idet sengen ikke bare er opdateret efter tidens krav, men malingen er bakterieafvisende på overfladen.

Einfelts idé med at sengen vokser med barnet er også taget op igen og matcher tidens tanker om at passe på ressourcerne.

Hvordan svøber man et spædbarn?

Det har været brugt i årtusinder at svøbe spædbørn. Det skaber ro de første måneder, at ligge svøbt, der måske ellers bruger for mange kræfter på at falde til ro. De medfødte reflekser forstyrrer indsovningen, idet både arme og ben kører rundt.

Fotos L.H.

Det er vigtigt at sørge for, at barnet er mæt og nyskiftet og selvfølgelig træt nok til at kunne sove.

Svøbet skal være af blødt tyndt stof som en bomuldble, eller det lidt tykkere flonel, eller en anden bomuldskvalitet, som er blød og behagelig. Det barnet har på under er afhængigt af årstid og temperaturen. Normalt er en bodystocking rigeligt.

De første måneder slapper barnet af i bøjemønster, dvs  armene er bøjede og benene  er bøjede og hofterne er udaddrejede. Det er den stilling, der skal understøttes i svøbet.

Man kan også holde spædbarnet ind imod ens krop i svøbet, så det inden indsovningen hører hjerte- og tarmlyde hos mor eller far. Det minder om fostertilværelsen og beroliger og giver tryghed og tilknytning.

Fotos L.H


Søvnbehov den første måned: 15-18 timer

2.-6. måned : 14-15 timer

Hos Coop og i BabySam fås et amerikansk mærke “Ergobaby” Swaddlers som vises på en video i dette link. Det ser rigtig godt ud, fordi den respekterer en babys bøjebønster.

 

Arp

Et lille ord, der kan volde forældre til spædbørn en del uro og bekymring. Der står i Sundhedstyrelsens “Sunde Børn” at det er harmløst, men det kan være et voldsomt angreb af mange lag skæl i hovedbund og på øjenbryn. Arpangrebene står oftes mest på fra ca. 4.-10. uge.

Efter barnet er blevet 3 mdr. bedres huden som regel så meget, at man heldigvis glemmer, at der har været problemer. Her tænker jeg på de voldsomme udslæt af varme og hormonknopper, som kan forskrække forældrene, men som ikke kræver nogen behandling.

Hvis huden under skællagene går i stykker, kan den blive inficeret og så skal der en lægelig behandling til at få det lægt. (Det kan blive til svampeinfektioner og bakterielle.)

Min anbefaling går på, at holde det nede forebyggende og det gøres ved at gnubbe hovedbunden med et ru forvasket håndklæde og evt tættekam, der holdes meget vandret for ikke at stikke, men på den måde “høvler” skællene af.

Sidder skællene lag på lag gnider man hovedbunden og evt. øjenbryn ind i madolie og lader sidde natten over. Næste dag bruges tættekammen igen og derefter vaskes håret i mild babyshampoo og vaskes i så varmt vand, som babyhuden kan tåle. For at få olien ud smører man shampooen ind i olien før vandet kommer i og skyller derefter.

Skulle denne metode ikke afhjælpe arpangrebet kan man få en shampoo på , som er rettet mod skæl. Den kaldes SaSha Shampoo fra apoteket. Den har været brugt til babyer i mange år.

Langt fra alle spædbørn får arp,det er særlige hudtyper (en blanding af tør og fedtet hud), der let får det, som kaldes Seborroisk Dermatitis. Spædbørn med denne hudtype kan ikke tåle at komme i bad lige så ofte, som børn med en mere normal hudtype. De har brug for at blive smurt på de tørre områder med en god fedtet creme også fra apoteket. Der findes mange slags. Se min artikel om basishudpleje her.

 

Baby Cocoon

istock jeg har købt adgang til billedet.

Inspiration til navne

Når man kigger i gamle registerblade fra folketællinger kan man blive overrasket over at finde navne, som er lige så populære i dag. Her kommer bare et mindre udsnit:

Fra 1885- 1916 piger

  • Emilie
  • Dagmar
  • Anna
  • Laura
  • Hulda
  • Ida
  • Caroline
  • Camilla
  • Hilma
  • Elfrida
  • Emma
  • Albertine
  • Karla
  • Thyra
  • Viola
  • Louise
  • Else
  • Edith
  • Margrethe
  • Ella
  • Olivia
  • Sofie
  • Esther
  • Thora
  • Cathrine
  • Johanne
  • Frederikke

Illustrationer fra Victoriatiden af Cicily Mary Barker født i 1895

Samme periode drenge

  • Emil
  • Søren
  • Peter
  • Frederik
  • Severin
  • Hans
  • Johan
  • Carl
  • August
  • Martin
  • Erik
  • Harald
  • Niels
  • Edvard
  • Joakim
  • Holger
  • Vilhelm
  • Oskar
  • Einar
  • Ernst
  • Alfred
  • Viggo
  • Otto
  • Aage

Lad en mor komme foran i køen!

Klokken var atten og jeg havde stillet mig i kø den betjente Føtexkasse. De fleste kasser er selvbetjening og det er bare nemt, men i dag var en dag, hvor betjening var mere tillokkende. Foran stod en del ældre mennesker.  Bag mig begyndte et barn at græde indtrængende. Det var ikke en nyfødt. Jeg tror mange tænker, det er uforskammet at vende sig om for at se!

Det gjorde jeg alligevel, for jeg kunne måske kunne hjælpe med et eller andet? Det var en mor med et grædende barn i klapvogn og en større ved siden af. Jeg sagde til modern, at hun måtte få min plads, men hun afslog og sagde:

Det var hendes egen skyld at gå i Føtex på dette tidspunkt.

Jeg instisterede, for jeg har selv været der engang, hvor presset blev stort og øjnene rettede sig mod mig med et overtræt og sultent barn, eller flere børn på én gang. Tankerne gik til en situation i en lufthavn, hvor min dreng i den alder stak af fra mig og imens tog andre folk min plads i køen.

foto fra Pixabay

foto fra Pixabay

Hun tog i mod det og sagde, at det var drengens første dag i vuggestue og at han næsten ikke havde sovet. Den lille var ca.halvandet år gammel og blev afledt lidt af, at jeg snakkede med ham. Kort efter var  ingenting  sjovt mere, ej heller ballonen, der hang ved hans vogn.  Moderen løsnede ham og bar ham på armen. Ingen let sag.

Jeg tog videre til den næste forretning og kørte så hjemad. Der så jeg på fortorvet moderen med den trætte dreng, stadig på armen, mens hun skubbede afsted med vognen og den store dreng på ca seks år bar sin nye skoæske.

Jeg tager hatten af for mødrene, der slæber på trætte børn, imens de forsøger at holde børnenes humør oppe. Vi kan godt være opmærksomme og give en lille opmuntring, når vi ser en sådan situation. De er hverdagens helte.

Foto fra Pixabay

Foto fra Pixabay

Boelprøve- stadig brugbar

Efter at have lavet Boelprøver i mange år, blev den afskaffet i mange kommuner. Dog bruges den dog stadig blandt andet i Københavns kommune og omegn.

Det at ophøre at bruge den, faldt sammen med den tid, hvor man begyndte at tilbyde at lave høreprøve fra fødslen. Det er et stort fremskridt at høredefekter kan afdækkes så tidligt.

Ikke desto mindre har Boelprøven stadig sin værdi, fordi den kan noget andet end kun at afdække eventual hørenedsættelse.

Den tages bedst på barnet mellem 8-9 mdr gammelt. Barnet skal være raskt og udhvilet og ikke sulten.

Private foto MH

 

Det opfatter alt, som en spændende leg og de små sølvklokker er interessante ligesom den røde griber. Det jeg har fundet blandt de fleste helt normale reaktioner hos de små, var at visse få var angste og utygge og vred sig på mors skød. De var måske slet ikke vant til at møde fremmede? Nogle få ville ikke heller tage imod griberen. Igen var det børn, der ikke kendte til at have fremmede tæt på sig.

Det ses også om barnet ikke sidder med rank ryg, men i stedet falder sammen. Et sådant barn trænger til motorisk stimulation, specielt i maveliggende og at få lært det grundlæggende i at rulle og fra gulvet selv kunne sætte sig op.

Der kunne også være børn, som ikke vendte sig efter lydene, som ikke hørte dem, selvom de var tjekkede som nyfødte. Et sådant barn skal henvises til egen læge eller ørelæge.

I prøven ser man også efter om barnet skeler og om det kan følge en skinnende genstand, der snurrer ud til begge sider.

Et trygt 8-9 mdr’s barn er sidder tilfreds på sin mors skød og er meget nysgerrig overfor en venlig fremmed og vil meget gerne have fat i de tilbudte ting.

Hos mig kan det fortsat lade sig gøre, at få taget en Boel-prøve i et besøg i den pågældende aler.

Et utrygt barn, der vrider sig og vil væk er der behov for at få støttet bedst muligt. Prøven kunne gentages en anden dag, eller man kunne tilbyde “Marte Meo” en metode til at støtte en god tilknytning mellem forældre og barn med video som metode for at hjælpe familien til at se, hvordan kontakten styrkes og dermed trygheden. Mange sundhedsplejersker er Marte Meo terapeuter.

I kan læse mere om Boel prøven på hjemmesiden for fagligt selskab for sundhedsplejersker på sundhedsplejerske.nu