Overgang fra amning til fast føde

Det kan være svært at vide, hvornår man skal begynde med skemad. I pjecer og Sundhedsstyrelsens retninglinjer står det lidt diffust. Det er bedst sådan, fordi spædbørn er forskellige og er klar på forskellige tidspunkter.

Et vigtigt tegn på at der behov for nye tiltag er at den lille begynder at vågne konstant om natten og da moderen naturligvis bliver mere og mere udmattet er det ikke en situation, der er holdbar ret længe.

Begynd med noget, der ligner modermælken eller modermælkserstatningen bare lidt tykkere. Det kan være majsgrød, risgrød eller hirse. Ris, skal man kun give ind imellem, da man ikke helt kan vide, om der kan være arsen i.

Babygrød fra Pinterest

Babygrød fra Pinterest

Er den lille meget slank skal man ikke vente for længe, da vægten kan begynde at stå stille. Er den lille godt i stand, behøver man ikke at skynde sig med overgangskosten.

Begynd at give vand i flaske eller i et lille glas efter hvergang, I giver skemad. I kan også have glæde af, at have vand fra den kolde hane stående ved babysengen om natten.  Barnets søvncyclusser bevirker at det vågner bare, fordi det vågner og skal hjælpes til at sove videre uden altid at have mad. Det er også en overgang, man kan begynde på i 4-6 mdrs alderen.

Begynder man på det rigtige tidspunkt for det enkelte barn støtter man op om udviklingen, mens der er en åben dør for det og slipper for protester.

Et småbarn

Et småbarn i dejlig søvn

Spar penge, undgå madspild

Som børnefamilie har man masser af udgifter

Det er ikke ukendt for jer med børn, at der skal nyt tøj til og sko, udstyr, børnepasning, indretning, køretøjer.

Så hvor kan man spare, så pengene stækker længere?

Jeg gætter på at mange familier køber mere mad ind, end man når at bruge og når datoen er ved at være overskredet bliver det smidt ud. Hvis mælken eller andre ting ikke smager eller lugter dårligt kan man stadig bruge det.

  • En rest mælk kan bruges til at lave kakao eller grød eller pandekager
  • Grød laves let af f.eks. majsmel, rismel, boghvederyn, hirse og et råt æg kan blandes i, når grøden er lige under kogepunktet. Der ved pastoriseres det og det giver bedre smag til grøden, som let kan spises af hele familien til afveksling for andet.
  • En rest grød kan bruges til at lave klatkager. Det bliver til en dej, når man blander mel og æg og evt. kardemomme i. Der kan også piskes en banan i dejen. Jeg kender ingen, der ikke elsker den ret, der er så nem.
  • Grøntsager kan snittes og koges let og så kommes i gratiner. Det er let at tygge for børnene og dufter dejligt i ovnen. En rest skinke er altid godt i en gratin. Har man altid æg, mælk og rasp i huset, kan man let lave en gratin.
  • Grøntsager kan også snittes fint og kommes i kødsovs eller farvede bøffer eller frikadeller.
  • Man kan lave supper af mange slags grøntsager og rodfrugter. Er børnene ikke vilde med at se på eller at tygge forskellige grøntsager, kan man blende det hele med stavblender, når det er kogt.
  • Gulerødder kan blive til revet råkost med lidt honning/citronsaft og evt rosiner.
  • Brød kan blive til varme bøfsandwich med skivede tomat og ost på.
  • Rugbrød kan lægges i blød og blive til øllebrød kogt med mørkt hvidtøl. Kan blendes med stavblender.

gratin-med-kylling-og-groentsager

Er børnene kræsne, kan det betale sig at lade dem være med til at lave maden i det omfang, de kan efter alder. Man skal dog altid tænke på sikkerheden, når man er i køkkenet og laver mad. Knive, og kogeplader er ikke at spøge med, men hvis man er observant på det og ikke tillader børnene at være for tæt på de varme gryder, så vil de gerne prøve at være med til at snitte eller røre rundt i noget.

Jo mere de voksne selv er varierede i deres valg af madretter og viser et godt eksempel, jo mindre kræsne bliver børnene.

Pengene kan kun bruges én gang og det er en stor tilfredstillelse at udnytte de ressourcer vi har og vise børnene at være ansvarlige omkring indkøb og brug af madvarer.

Jeg vil gerne henvise til Arlas opskrifter, som er enkle og sunde.

Hvis nogle af jer læsere har flere ideer, vil jeg meget gerne sætte dem ind i artiklen her. 

Bananklatkage

Klatkage

Undgå overvægt og skab gode madvaner 

Inspiration fra Sundhedsstyrelsens “En lettere barndom”.

 Sund fornuft og omtanke skaber nye vedvarende gode vaner

Høst mor og barn Wallpaperup com

Små børn ser deres liv  som i forældres spejlbillede.

Hvem vil ikke gerne at børnene er glade for sund mad og spiser, når der serveres og det, der serveres?

De små er lettere at præge end ældre børn og derfor er eksemplets magt så stort. 

  • Bruger du smartphone og tablet ved bordet, så vil barnet også kræve det. Ellers bliver der ballade.
  • Giver du barnet mad, når det er sultent, men sidder der ikke selv, giver det hurtigt op og bliver træt af det. Mister koncentrationen og motivationen, hvis det skal spise alene. Små børn er hurtigere sulten end voksne og skal have tiere. De vokser og kan oftest ikke rumme så meget ad gangen. Vær derfor foran i planlægningen og beregn, hvad, der skal ske måltidsmæssigt på en dag. Det skal gå stærkt med at få det på bordet og derfor er det så godt, om det allerede er klart i køleskabet.
  • Brug gode råvarer, så vil barnet lære at værdsætte smag og konsistens fremover. Jeg tænker på bær og frugt fremfor slik, grøntsager fremfor chips.
  • Obs. børn under tre år på ikke få rå gulerødder i stave, men gerne fintrevet.

 

  • Til ture på legeplads. Hav altid små pakker med gode sandwich med på tur og en drikkedunk med vand og noget frugt, barnet kan lide.
  • Er der problemer med at tygge og synke, må man gøre noget ud af at holde alt adskilt. Det der skal tygges for sig og blødt for sig. Det giver barnet mulighed for at prøve sig frem med en kategori ad gangen. Stritter det på at blive hjulpet, madet, så lad det selv sidde med lidt ad gangen foran sig, så snart det lader sig gøre fra 10 mdr’s alderen og frem.
  • Kniber det med grøntsager, kan man rive grøntsager og putte i lasagne eller kødsovs eller lave grønne, “røde” (Rød peber) bøffer eller frikadeller. Man kan bage en gratin af fintrevne eller bløde grøntsager, da det oftest er problemer med manglende kindtænder, der gør det svært at tygge. Lav som sagt mad, som I selv kan lide og spiser sammen med barnet.
  • Et lille barn, der ikke selv kan sige til, omkring at det mangler mad eller drikke vil opføre sig “umuligt”.
  • Foruden Sundhedsstyrelsens publikation “Mad til Spæd- og Småbørn” . Denne er en tidligere udgave,men opskrifterne er virkelig gode og her den senest reviderede fra januar 2016,vil jeg også anbefale Arlas opskrifter, der let kan laves meget børnevenlige.

 

Hvorfor skriver jeg om “overvægt” i dette, som ikke omhandler overvægt? 

  • Får man sine behov dækkede madmæssigt og følelsesmæssigt kommer barnet ikke i kronisk mangeltilstand. Giver man som forældre et godt eksempel, vil barnet følge efter med glæde og mærke at mad eller slik ikke fylder et følelsesmæssigt tomrum ud.

Hurtigt mellemmåltid

 

Har man små børn er der én ting, der er sikker:

At de hurtigt bliver sultne og ofte må man have noget parat, mens man laver mad til hovedmåltiderne. Noget der gør lykke i alle aldre og så snart barnet kan sidde med noget i hånden, er hjemmelavede klatkager.

De kan laves af en rest grød. Man tilsætter et eller to æg og lidt mælk og hvedemel, evt vanilijepulver og kardemomme. Pisker det godt sammen til en tyk sovs og steger dem på panden i små runde klatter uden at branke dem.

En anden variation er bananklatkager. Man pisker en bananer og to æg med ca en lille kop mel med en smule bagepulver i.

Har man ikke en køkkenmaskine eller blender, moses bananen med gaffel og piskes sammen med det øvrige.

Æggene i opskrifterne gør at dejen let stivner på panden. De bruges i ulvetimen eller til dessert eller på tur.

Det er så dejligt for barnet at “kunne” selv så disse er nemme at tygge og for én der kun har gummerne.

Linus med brød

8 mdrs baby med brød i hånden

Andre ting man kan have parat i køleskabet er kogte stykker gulerod, som et barn fra 8 mdr kan side med uden at få galt i halsen

Pærer skal altid skrælles, da man ikke kan være sikker på at pesticidrester sidder tilbage i skrællen efter skylning.

Alt skal dog være under opsyn, da et lille barn kan få noget galt i halsen. Hav vand parat i kop og tilbyd barnet mange gange om dagen.