At overvinde emotionel spisning

Følelsesmæssige problemer

Det er nok blevet alment viden at megen overvægt kommer af ubearbejdede følelsesmæssige problemer. Dvs det er let at spise for meget og tage de forkerte valg, hvis man er ked af det, ensom eller bange.

Lavt selvværd dykker til endnu lavere, når man befinder sig i en fælde, der slå til ved mindste ting, der slår en ud.

Gamle sårende bemærkninger fra forældre eller klassekammerater eller søskende runger i hovedet som sandheder.

Det vigtigste må være at se sandheden i øjnene og gøre op overfor disse “sandheder”, som er løgne. Et hvert menneske er lige så værdifuldt som alle andre. Først når man gennemskuer dette kan man afvise at bukke under for forkastelsen og spise sig helt uformelig.

  • Se dig selv som værdifuld
  • Vælg gode madvarer fremfor industrialiserede produkter, der gør mere skade end gavn
  • Spørg dig selv om det er nødvendigt at tage et ekstra stykke eller en ekstra portion ?
  • Find en motionsform, du kan lide.

Min erfaring er er motion gør glad, men kun ved udøvelse på højt niveau er det med til at holde vægten nede. Det gør dog kroppen smukkere og især, hvis man også vælger Pilates får en en smukkere holdning, som giver godt selvværd og forebygger skader på ledene, hofter, skuldre og nakke.

Hvorfor skriver jeg dette i en sundhedsplejeblog?

Som forældrene gør sådan følger børnene efter. De kigger efter, hvad vi spiser, hvor meget vi spiser. Om vi bevæger os eller ej. Mange velfærdssygdomme kommer af forkerte valg indenfor kost og motionsområdet og det går hårdt ud over børnene enten at miste forældre eller at have syge forældre eller selv at få velfærdsygdomme i en tidlig alder.

De følelsesmæssige problemer arves desværre også så at få identificeret årsagen til problemerne er vejen til at komme ud af dem og at vælge et sundere liv.

Vær ikke bange for at sætte grænser for børn, der har for stor en appetit. Hvis de skal hjælpes må de lære at mærke efter om, de er mere sultne ved at må få lidt mere 20 minutter efter et måltid. Venter de så længe har de som regel glemt, at de ville have mere.

Children Wallpaperup

Undgå overvægt og skab gode madvaner 

Inspiration fra Sundhedsstyrelsens “En lettere barndom”.

 Sund fornuft og omtanke skaber nye vedvarende gode vaner

Høst mor og barn Wallpaperup com

Små børn ser deres liv  som i forældres spejlbillede.

Hvem vil ikke gerne at børnene er glade for sund mad og spiser, når der serveres og det, der serveres?

De små er lettere at præge end ældre børn og derfor er eksemplets magt så stort. 

  • Bruger du smartphone og tablet ved bordet, så vil barnet også kræve det. Ellers bliver der ballade.
  • Giver du barnet mad, når det er sultent, men sidder der ikke selv, giver det hurtigt op og bliver træt af det. Mister koncentrationen og motivationen, hvis det skal spise alene. Små børn er hurtigere sulten end voksne og skal have tiere. De vokser og kan oftest ikke rumme så meget ad gangen. Vær derfor foran i planlægningen og beregn, hvad, der skal ske måltidsmæssigt på en dag. Det skal gå stærkt med at få det på bordet og derfor er det så godt, om det allerede er klart i køleskabet.
  • Brug gode råvarer, så vil barnet lære at værdsætte smag og konsistens fremover. Jeg tænker på bær og frugt fremfor slik, grøntsager fremfor chips.
  • Obs. børn under tre år på ikke få rå gulerødder i stave, men gerne fintrevet.

 

  • Til ture på legeplads. Hav altid små pakker med gode sandwich med på tur og en drikkedunk med vand og noget frugt, barnet kan lide.
  • Er der problemer med at tygge og synke, må man gøre noget ud af at holde alt adskilt. Det der skal tygges for sig og blødt for sig. Det giver barnet mulighed for at prøve sig frem med en kategori ad gangen. Stritter det på at blive hjulpet, madet, så lad det selv sidde med lidt ad gangen foran sig, så snart det lader sig gøre fra 10 mdr’s alderen og frem.
  • Kniber det med grøntsager, kan man rive grøntsager og putte i lasagne eller kødsovs eller lave grønne, “røde” (Rød peber) bøffer eller frikadeller. Man kan bage en gratin af fintrevne eller bløde grøntsager, da det oftest er problemer med manglende kindtænder, der gør det svært at tygge. Lav som sagt mad, som I selv kan lide og spiser sammen med barnet.
  • Et lille barn, der ikke selv kan sige til, omkring at det mangler mad eller drikke vil opføre sig “umuligt”.
  • Foruden Sundhedsstyrelsens publikation “Mad til Spæd- og Småbørn” . Denne er en tidligere udgave,men opskrifterne er virkelig gode og her den senest reviderede fra januar 2016,vil jeg også anbefale Arlas opskrifter, der let kan laves meget børnevenlige.

 

Hvorfor skriver jeg om “overvægt” i dette, som ikke omhandler overvægt? 

  • Får man sine behov dækkede madmæssigt og følelsesmæssigt kommer barnet ikke i kronisk mangeltilstand. Giver man som forældre et godt eksempel, vil barnet følge efter med glæde og mærke at mad eller slik ikke fylder et følelsesmæssigt tomrum ud.

Tag de små med ud på bærplukning

Det kan være de små ikke kan lide forskellige typer mad de bliver tilbudt. Hvad med at hele familien tager en udflugt på landet, hvor der lige nu er jordbærmarker med tilbud om selvpluk?

Motorikken stimuleres også, da jorden er ujævn og der skal stolpres rundt mellem halm og jordknolde og den lille skal kigge efter bær, finde dem og bruge det rigtige pincetgreb.

 

Senere på sommeren er der visse steder på hedeområder med blåbær. Det er også en mulighed for selv små børn at være med at lede efter bær og ikke mindst at smage. Bærene kan være lidt sure, men det at SELV at få lov at plukke og smage åbner op for at kunne lide den ægte vare og dermed forhindre kræsenhed.

Det gælder også, når man ikke plukker selv, men bare tager selv ved bordet. Er det frivilligt at tage selv og røre ved maden kommer der også noget ind og barnet vænner sig til farver, konsistens og smag, der varierer.

Man søger på “Selvpluk” og straks kommer der mange muligheder op, som dog kræver en bil desværre. Foruden jordbær kan man også plukke hindbær senere og æbler, majs og ærter.

Butikken “Småfolk”

En af hverdagens glæder kan komme uventet

Forleden var jeg på kig efter en madkasse med hank! Et af mine børnebørn er begyndt i vuggestue og der vil man delagtiggøre selv de helt små í hverdagens pligter, nemlig at de selv skal bære deres madkasse til køleskabet. Det vil de helt sikkert gøre med glæde. Meget à propos den artikel, jeg netop anbefalede forleden af Thomas Skovbo om at lade børn stå på egne ben.

Jeg havde lidt tid i Aarhus og på vej til bilen i Vennelystparken kom jeg forbi en dejlig børnetøjs-og udstyrsforretning i Guldsmedegade 24, Småfolk. Jeg tænkte den så så indbydende ud, men jeg skulle jo bare se efter en madkasse med hank? Det er nok urealistisk at finde én sådan her.

Jeg faldt i snak med Pernille, som viste mig præsis den jeg skulle have og med trækager i, som en et-årig gerne vil lege med på børne Ikea komfuret derhjemme.

For mig blev det en dejlig oplevelse med en herlig snak i en skøn forretning med de dejligste ting til børn, bade tøj, udstyr til værelser og legetøj. De har en web shop naturligvis og lige nu så jeg der er 50 % på påske styles.

Billede fra Småfolks kataloget

swimwear-61-katalog-dk

Deres badetøj er UV beskyttet og fås i mange variationer og deres bomuldstøj er økotexmærket, således at I undgår giftpåvirkninger, som der ellers desværre kan være i tøj fra kemikalierester. Har man tid kan man gå i butikken ellers er det nemt at handle over nettet via deres webshop.


Det jeg nyder ved at opleve en rigtig fysisk butik er, når farver og design er en nydelse at se på og at man så også bliver venligt bemødt er et stor ekstra plus.

Det rørte mig dybt at Junosengen, der er brugt som baggrund er skabt af min venindes morfar Viggo Einfeldt. Dejligt at se den med det smukke sengetøj og sengerand. Jeg har skrevet noget om ham i en artikel på engelsk om det har interesse for nogen at dykke ned i, hvordan det kom sig, at man i design og opfindelser begyndte at tage mere hensyn til barnets behov end tidligere.

 

Ud i det fri!

Hver gang jeg er ude på en af mine fem ugentlige løbeture, må jeg skynde mig at skrive de ideer ned, jeg får under turen. Det kan være nok så kedelig en rute og halvkedeligt vejr. Ikke desto mindre kommer der altid nye ideer, som jeg må skrive ned for senere at lave blog  artikler om dem.

fotos A.M.W.

 

Det kan også være, hvem jeg skulle kontakte via besøg, eller mail eller ligefrem gammeldags brev.

På samme måde er det jo med børn, de synes måske også det er kedeligt at komme ud. Måske er der ikke rigtigt andre ude at lege og motivationen er lav.

Kommer børnene ud alligevel, kommer de altid ind igen med bedre humør og netop ideer til, hvad de så kan lege af nye lege  og kreative tiltag hjemme.

Tanker omkring en seks måneders baby

 

Seks måneder er en særlig mærkedag for forældre, måske særlig en mor, som har orlov og oplever tiden går langsomt, da hun er på i mange timer og derfor oftest kronisk træt. Det er en lille fødselsdag!

Den lille må sidde i høj stol, mens han eller hun mades og motorikken har ændret sig så meget at et legetæppe eller underlag af firkanter ikke holder barnet inden for længere. De fleste kan rulle begge veje og komme op på strakte arme i maveliggende og endda også sætte knæene op under sig til firstående.

Kontaktmæssigt er der sket meget og den lille kan begynde at glæde sig over gentagelser og forvente grin og smil ved samværet med de nærmeste. Andre har også værdi, idet de små vender sig lidt ud i nysgerrighed over at se andre glade ansigter, som de så betragter indgående. Man ser dog den bedste kontakt imellem forældre og barnet og sådan skal det være.

Væksten foregår stadig hurtigt, så ”mad nok” er uendelig vigtig for trivslen og for søvnkvaliteten. De fleste er i gang med skemad på dette tidspunkt og man kan allerede variere meget i kosten. Jeg anbefaler, at der gives mad hver gang den lille vågner af en lur, dog må man godt lige vente, så babyen mærker sulten, men så skal den ikke vente længere. Der er godt at have forskelligt parat at variere med, da det jo skal gå stærkt. I mens siger man:

“Der kommer mad nu, jeg er lige ved at lave det og det”.

Lydene fra tallerken, ske, piskeris, mikrobølgeovn er med til at sende et klart signal om, at der skal ske noget godt omkring at få mad.

I denne periode må man made, da barnet ikke selv kan tygge, dog kan man godt prøve at give en rugbrødsskorpe, som han eller hun øver sig på at gnaske i. Det skal dog være under opsyn, da det kan gå stærkt med at få noget galt i halsen. En skrællet agurk kan også give lidt saft og være tidsfordriv.

Jeg er ikke vild med ”Baby led weaning”idet, jeg har en holdning om at metoden lægger et for stort ansvar over på barnet om at få nok i sig. Dog går jeg meget ind for at lade barnet prøve at spise selv med fingrene, så snart det lader sig gøre, da nysgerrigheden driver det frem og det vil prøve alt muligt forskellig, der tilbydes den vej. Det er nok ikke tilstrækkeligt i sig selv, man må have noget parat at made med undervejs og bagefter.

I seksmåneders alderen skal det ikke længere være helt så blødt og jævnt, som inden de seks måneder. De vender og drejer maden med tungen og derfor skal maden helst have samme konsistens i samme portion. Særligt fortidigt fødte børn må have lov at være længere om at gå frem i maden, fordi de har sværere ved at forholde sig til klumpet og ujævnt konsistens.

Behovet for modermælk eller erstatning er stadig stort, de skal have omkring 600- 800 ml per døgn afhængigt af, hvor meget skemad barnet får i sig. I seks måneders alderen er de små så nysgerrige at de er færdige med amning meget hurtigt og måske derfor ikke får nok i sig. Det klares ved at man ammer eller giver flaske, når de små er trætte og ikke orker kigge sig omkring og så giver skemad og vand/ Modermælkserstatning af kop, når barnet er frisk og sulten. Er barnet meget småt spisende bør man tilsætte ekstra smørklat i skemaden. Dette for at minimere behovet for at spise om natten. Det kan dog sjældent undgås helt, men det er fint nok at begynde at øve på at ”sove igennem”. Man kan variere maden med mange slags grød af majs/ris/ boghvede/ havre og rug tilsat enten grøntsager eller frugtmos.

Desuden mange slags grøntsager enten sammen eller hver for sig. Kød kan også tilsættes i små mængder og godt moset. På den måde dækkes jernbehovet og proteinet mætter også godt.

Bunden på tremmesengen skal helt ned i bund, da mange fra den alder kan begynde at rejse sig op og barnevognselen bør også indføres. Velstimulerede børn er dygtige til at finde ud af at komme fra et sted til et andet på meget kort tid.

Det er så vigtigt at spise sammen med barnet, så det får den sociale oplevelse ved at se familien også spiser. De små skal dog have flere måltider end resten af familien, så venlige ord og nik af anerkendelse giver barnet den følelse af tryghed og interesse for maden, som der er behov for at kunne spise med glæde.

Baby1-1

Nattesøvn er altid et stort emne og jeg tror, at forældrene må gøre op med sig selv om de i denne alder lægger deres børn i eget rum med åben dør, så forældrene kan høre dem, eller fortsat har barnet i forældrenes soveværelse. Ting tager tid og fravænning fra natamning/ flaske er også noget, der tager tid.

Der kan med fordel lægges en plan f.eks. med jeres sundhedsplejerske, sådan at målene bliver opnåelige.

 

Søvnbehovet er ca 14-15 timer i døgnet og det kan fordeles forskelligt naturligvis

Meningsfuld samvær med en ti-måneders baby

En ti-måneders baby står tidligt op og er frisk fra ved sekstiden om morgenen.

Baby fra Wallpaperup

På det tidspunkt i livet ved den lille godt at der kommer mad, men når sulten er der skal man nu ikke trække den for meget. Natten har været lang og det er ikke nødvendigt med mælk om natten. Mave-tarmkanalen har godt af at hvile sig. Undtagelsen er når barnet er sygt og derfor behøver noget væske også om natten.

Man kan regne med en vågenperiode på ca. tre timer imellem søvnperioderne. Den tid skal bruges godt.

  • Spise selv og hjælpes med resten, man sætter sig sammen ved bordet og giver den lille lidt ad gangen, som han eller hun selv kan tage. Dvs. bløde bidder af brød og grøntsager, som kan tygges, gumles og håndteres. Små sjatter vand/ modermælkserstatning i kop tilbydes.
  • Skemad som gives af omsorgspersonen. Først omkring 13-14 mdr’s alderen kan barnet selv vende håndledet og få skemaden ind. Men det er godt at prøve i god tid og de små vil gerne holde en ske.

Der skal flere måltider til end til ældre børn og voksne, da de små vokser meget endnu og ikke spiser så meget ad gangen. Det gælder om at bruge fantasien, så der bliver variation i ernæringen. På et år tredobles vægten, så maden skal være ret energitæt.

  • Samværet kan varieres med intensive kontakt som sange, sanglege og pegebøger, Borte-Tit lege mm og det at lade den lille selv udforske gulvet motorisk. Rejse sig op, kravle, gå med støtte, kravle på trapper, hvor den voksne går bagved. Det er noget, der trætter og glæder. Alle børn elsker at lære nyt.
  • Bolde kan trilles og ledes efter og så småt også trilles tilbage, hvis man øver sig.
  • “Legetøj” er mest de ting, der er i stue og i køkkenet, der kan udforskes og håndteres uden fare. Husker man at nævne, hvad tingene er og hvad den lille har gang i, øges sprogudviklingen.
  • En putkasse og enkle puslespil er noget, man lave sammen med barnet. Der skal uendeligt mange gentagelser til, før den lille knækker koden til, hvordan det hænger sammen.

Sker der uforudsete ting, aflæses det tydeligt i babyens ansigt og det er så vigtigt at man sætter ord og mimik på, hvad der skal se.

Løber man død i ideer, kan man evt gå ind i et andet rum og derpå opleve noget andet. Den lille er også istand til at side op i barnevogn udenfor og dermed opleve fuglesang og hvad der passerer af cyklister og bilister.

En fast sengetid er alfa og omega fra denne tid, da det er noget, der skal indøves over lang tid. Nætterne kan være urolige for mange, men forældrene må ikke give op, men blive ved at tro at det lader sig gøre at sove igennem på et tidspunkt uden at de skal gøre så meget. De små har  ikke behov for mad/mælk om natten, så det at få nok om dagen er derfor meget vigtig.

Babymassage

Omkring to måneders alderen kan spædbørn have glæde af spædbarnsmassage.

Jeg har vist spædbarnsmassage i mine hjemmebesøg siden jeg lærte det af en fysioterapeut i midt firserne.

 

Barnet skal være vågent, mæt uden lige at have spist og det foregår bedst på barnets faste pusleplads i god temperatur og højde. Man starter med at tage kontakt med barnet og på en måde bede om lov. Det mærkes, om barnet synes det er i orden.

  1. Den lille ligger på ryggen og det ses om hovedet er i midtlinje. Dvs. ikke “knækker” til siden i halsen. Et barn under 7-8 uger vil reflektorisk dreje ansigtet til siderne i en helt norma halsrefleks. Der er rygsøjlen stadig lige. Er der et knæk til siden i rygliggende vil jeg anbefale at ses af egen læge og fysioterapeut.
  2. Barnet har kun ble på og man starter i et krydsbevægelse over brystkassen og op over skuldrene, idet ens håndsrod ligger mod bleen. Man holder et let tryk, ikke for hårdt og ikke så let, så det kilder.
  3. Går over til den ene arm. Holder med begge hænder omkring overarmen og laver et vrid i modsatrettet bevægelse i mens man siger: Jeg vrider den lille overarm! går videre til underarm og så til hånden som rettes ud og benævnes. Videre til den anden arm benævner alle kropsdele.
  4. Det samme med lår og underben og fødder
  5. Vender barnet om og laver en krydsbevægelse over ryggen og samlede hænder nedover benene. Barnet skal kunne mærke berøringen overalt undtaget i ansigtet. Det er forbeholdt forældrene,

Det hele varer max ti minutter og hele tiden tages hensyn til om barnet er med. Det giver en god søvn efterfølgende og en kropsbevidsthed og man har øjenkontakt og mimik og samspil under vejs og alt sættes der ord på. Det må ikke blive pligtbetonet, men være et af de mange ting forældre og spædbarn har sammen i de vågne stunder.

For tidligt fødte børn kan også have glæde af det, men læg gerne de uger til, det er født for tidligt, således at alderen korrigeres.

Skulle nogle af jer ønske, at jeg giver jeres barn babymassage kan jeg kontaktes angående et besøg eller det kunne være en mødregruppe, der får det vist med de babyer, der er vågne og friske på det pågældende tidspunkt.

Små børn og brug af iPads

Der skrives masser om små børns forbrug af iPads, både for og imod.
http://www.mama.dk/barn-3-6-aar/leg-og-fritid/familieraadgiver-boern-skal-kunne-fungere-uden-en-iPad.

Foto Søren Bidstrup Fra Berlingske

Foto Søren Bidstrup Fra Berlingske

I en artikel fra Berlingske februar 2015 refereres til advarsler fra  en hjerneforsker ved navn Alvert Gjedde om, at små børn kan udvikle autisme ved overdriven brug af iPad/tablets.  Artikelen er inspireret fra en anden artikel i Kristeligt dagblad.  Frygten skyldes det faktum at empati eller “Mentalisering” læres i samspillet med mennesker, hvor mange faktorer indgår: Sprog, mimik, lugte.

Mentalisering forklarer han som :

For at forklare sin bekymring henviser Albert Gjedde til det begreb, man inden for hjerneforskningen kalder ”theory of mind”. Det kan bedst oversættes til dansk med begrebet mentalisering og er evnen til at skabe sig forestillinger om sig selv og andre samt egne og andres tanker, følelser, hensigter og mentale tilstande.

Jeg tror, det er godt at bruge dem “med måde” som Chris Macdonald siger.  Er man sammen med sit barn, kan man være lidt med i spillet og ellers sørge for at der er andre legemuligheder tilstede. En god idé er også at lægge iPad/tablets helt væk inklusiv de voksnes, da vi jo er eksempler for børnene på alle måder.

Der er netop kommet nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen ang små børns behov for bevægelse.

De små i vintervejr

I dagens DR online udgave findes en god artikel om at passe på de små lige nu i kulden.

Felix Henriks barnebarn

Foto Henrik Howardsen

Det meste er taget fra Sundhedstyrelsens retningslinjer og resten er skrevet af sundhedsplejerske Else Guldager.

Sovende barn foto Thomas Jaskov

Foto Thomas Jaskov

 

 

Vigtigste punkter:

  • Barnet skal være i trivsel, dvs. i vækst
  • Sikre at barnevognen står i læ, ikke under ti minus grader
  • bunden er isoleret evt. med aviser
  • Se jævnligt til barnet
  • uld inderst
  • bomuld i mellem lagene
  • et ekstra lag uld
  • vind- og vandtæt overtøj
  • uld hue og vanter.

 

Den kølige luft hjælper barnet at få sovet godt og sammenhængende.

Søvnbehov:

1-4 uger gammel: 15-18 timer i døgnet

1-12 mdr gammel 14-15 timer i døgnet


For interesserede :

Søvnbehov fortsat

1-3 år 12-14 timer i døgnet

3-6 år 10-12 timer i døgnet

7-12 år 9-11 timer i døgnet

13-18 år 8-9 timer i døgnet

Kilde Sundhedstyrelsen