At overvinde emotionel spisning

Følelsesmæssige problemer

Det er nok blevet alment viden at megen overvægt kommer af ubearbejdede følelsesmæssige problemer. Dvs det er let at spise for meget og tage de forkerte valg, hvis man er ked af det, ensom eller bange.

Lavt selvværd dykker til endnu lavere, når man befinder sig i en fælde, der slå til ved mindste ting, der slår en ud.

Gamle sårende bemærkninger fra forældre eller klassekammerater eller søskende runger i hovedet som sandheder.

Det vigtigste må være at se sandheden i øjnene og gøre op overfor disse “sandheder”, som er løgne. Et hvert menneske er lige så værdifuldt som alle andre. Først når man gennemskuer dette kan man afvise at bukke under for forkastelsen og spise sig helt uformelig.

  • Se dig selv som værdifuld
  • Vælg gode madvarer fremfor industrialiserede produkter, der gør mere skade end gavn
  • Spørg dig selv om det er nødvendigt at tage et ekstra stykke eller en ekstra portion ?
  • Find en motionsform, du kan lide.

Min erfaring er er motion gør glad, men kun ved udøvelse på højt niveau er det med til at holde vægten nede. Det gør dog kroppen smukkere og især, hvis man også vælger Pilates får en en smukkere holdning, som giver godt selvværd og forebygger skader på ledene, hofter, skuldre og nakke.

Hvorfor skriver jeg dette i en sundhedsplejeblog?

Som forældrene gør sådan følger børnene efter. De kigger efter, hvad vi spiser, hvor meget vi spiser. Om vi bevæger os eller ej. Mange velfærdssygdomme kommer af forkerte valg indenfor kost og motionsområdet og det går hårdt ud over børnene enten at miste forældre eller at have syge forældre eller selv at få velfærdsygdomme i en tidlig alder.

De følelsesmæssige problemer arves desværre også så at få identificeret årsagen til problemerne er vejen til at komme ud af dem og at vælge et sundere liv.

Vær ikke bange for at sætte grænser for børn, der har for stor en appetit. Hvis de skal hjælpes må de lære at mærke efter om, de er mere sultne ved at må få lidt mere 20 minutter efter et måltid. Venter de så længe har de som regel glemt, at de ville have mere.

Children Wallpaperup

Safe Motherhood Week

Jeg er gjort opmærksom på en E.U.kampagne omkring tryghed for gravide og mødre. Den første uge af oktober løber den af stablen og hedder “Safe Motherhood Week”.

Der er mange vinkler på det og her i Danmark er vi nået langt for at skabe tyghed for både mødre og børn. Jeg fandt på deres hjemmeside at en engelsk velgørenhedsorganisation tager sig af at støtte gravide med voldsom kvalme og opkastninger. Det er en misforstået sygdom. I den værste grad hedder det “Hyperemesis Gravidarum”, hvor den gravide taber sig og kommer i graverende væskemangel. Mange læger lader deres syge gravide sejle deres egen sø. Der findes hjælp og endda medikamenter, der kan lindre.

Organisationen hedder PSS, Pregnance Sickness Support. Det ville være en god ting at have her eller at læger, jordemødre og sundhedsplejersker blev opdaterede på dette for bedre støtte og forståelse. På deres hjemmeside er der råd og hjælp at hente, skønt de bare findes i England, som har tradition for at have en mængde charity organisationer. Der er forklaring på tilstanden, forslag til hvordan man får mad i sig og hvad slags, det kan være plus online hjælp til, dem der lider af det.

Gravid og mor i tre stadier

billede fra Pixabay

Med hjælp fra frivillige, venner og familie og profesionelle burde det gå godt for den gravide. Desværre bliver nogle så afkræftede at de enten dør eller får abort af måneders lidelse.

For dem der vil bidrage på de sociale medier omkring mødres sundhed kan man bruge Hashtagget  #makemotherhoodgreat for større udbredelse.

 

Tanker om gangtræning

Blad barn

Blad barn. Venligst udlånt fra Blad familien

En opdatering fra min gode Facebookveninde sætter gang i tankerne omkring, hvordan et barn kommer igang med at gå omkring et-årsalderen. Hun havde stillet mig et spørgsmål, om hvad jeg som sundhedsplejerske tænkte om en video, som viser et nyopfundet redskab “Willa Walker” til hjælp for “et-åriges gangtræning”

Hvor smart, men hvad siger sundhedsplejersken Maria, er det tilrådeligt, barnet skal vel have en vis alder😏 

Glad og overrasket over spørgsmålet svarede jeg som følger: (lettere redigeret)

Børnene er jo glade så den er nok ok, hvis man har et barn, der insisterer på at ville gangtrænes.

Ellers går jeg ind for at lære barnet at ligge på maven fra senest to mdr., dernæst rulle begge veje ved fire mdr. begynde at krybe, kravle fra ca. seks mdr og rejse sig fra kravlende til siddende ved otte mdr. Derfra er der ikke langt til selv at komme op til stående ved støtte og så stavre sig frem på egen hånd.

Problemet opstår, når man tidligt viser barnet at det kan gå “stavre” og så vil han / hun det hele op at gå ved støtte


Ser lige videoen igen. De børn, der ikke er klar til denne “gåtræning” er dem, der læner sig frem og måske endda går på tæerne. De mangler at træne balance og er kommet foran deres naturlige udvikling og vil derfor falde alt for meget, hvis de fortsat går foroverbøjet og på tæerne. Der er nogle, hende i lyserød kjole, der går ret op og på flad fod. “Tågængerne” bør have hjælp fra en fysioterapeut, men allerbedst er det at forebygge det ved at man i to mdrs. alderen, når de så gerne vil støtte stående på forældrenes skød/lår så sikrer sig at de står ned på flad fod allerede der.

Der bliver en herlig diskussion i tråden om, hvor forskellige børn er og det vil jeg sandelig give de implicerede ret i. Her skriver min veninde som svar til den, der skrev, at børn ikke skal paces :

Nej, børn skal ikke paces, men jeg ville nu gerne have haft sådan et sæt ringe i de sidste måneder op til min søn selv lærte at gå. Han VILLE men kunne ikke, og blev sur, (læs: meget vred), hvis vi ikke – i døgndrift – gik foroverbøjet med ham i hånde. Der gik uger, før vi igen kunne rette os op, vi kravlede rundt, mens han stormede forbi på sine to ben.

Ja, der er i det hele taget stor forskel på mennesker. Min søn er meget viljestærk, mens min rygrad er næsten ikke eksisterende, alligevel kunne jeg mærke den, i de måneder, jeg gik foroverbøjet med ham i hånden. Mit næste barn fødes med ringe i hånden 🙂

Den kan købes på Amazon.com og er allerede udsolgt. Lige under billederne er der rosende vurderinger, men tilsidst kommer eksperten, som på det kraftigste fraråder et sådant redskab:

As a child development specialist, this invention is absolutely awful to help a child walk. Hands should not be up in the air, they should be able to catch themselves when they fall. Arms should also be down for balance. This would actually delay walking because children aren’t learning to balance or stabilize themselves.

Hvis man får begyndt rigtigt bliver disse ting ikke så slemme at håndtere. Puslebordet er det første sted, man kan træne både samvær og motorik svarende til alder. Helt fra fødslen kan man vende sit barn fra ryg til mave ved at dreje det i hofterne og sige glad forbavset:

Åh nu kom du den vej? Du rullede jo!

6 mdrs barn i maveliggende

 

se i øjnene og smile. Det bliver en leg og indlært den vej. Man kan trække det op i armene så snart, det hjælper til selv og hovedet kommer med.  Maveliggende på puslebord kan man fra starten presse bækkenet ned i underlaget, så hofterne strækkes ud og nakken styrkes. Det øger bevægeligheden fra bøjemønstret til det mere fleksible og udstrakte.

David og Eliza

David og Eliza

Masser af maveliggende på trygt og fast underlag skaber grund for bevægelse, som udvikler sig til at kunne stadig mere. Man sætter aldrig et barn til at sidde, som underholdning, men lægger det på maven, hvorved det selv møver sig rundt og til sidst kommer på i siddende.

 

Disse råd har hjulpet masser af børn fra min tid i sundhedsplejen og der er få hjælpemidler involveret andet end et godt underlag i sikkerhed og god og støttende kontakt.

Anbefaling til forældre:

Spørg jer selv : Vil I gøre det, der er let for jer i nuet eller godt for jeres barn i længden?

Jeg tænker på at undgå

  • Elektriske skråstole med melodier og svingfunktion
  • At placere barnet unødigt i autostole indendøre
  • Gangstole

At være i favn eller på fast sikker underlag fremmer den naturlige motoriske udvikling, så der bliver kvalitet i bevægelserne, balance og styrke.

Billederne herunder er venligst udlånt af en Facebookven

 

Sikkerhed i svømmehallen

Hvilken børnefamilie elsker ikke at tage i svømme- eller badeland med deres børn? Børnene elsker det og de bliver så dejligt trætte og sultne. De får rørt sig og familien har et dejligt fælleskab. Alligevel kan det gå galt, som det var ved at gøre forleden i Odder Svømmehal.

En seksårig dreng var med sin far og en yngre søskende i svømmehallen og skulle “bare” lige aflevere svømmevinger og så løbe med faderen til omklædningen. Hvad der gik af ham ved ingen, for istedet hoppede han alene i det dybe vand og drunknede!

Heldigvis blev han hentet af en anden far og genoplevet af en vaks livredder. Her kommer moderens taknemmelige tweet :

Dette blev top håndteret af en meget vågen mand og top profesionelle livreddere, der straks gav livreddende førstehjælp – gudskelov for det!!!!��

http://stiften.dk/artikel/431898


For mange år siden var jeg gravid og på besøg i min barsel i Frederiksberg svømmehal. Dengang fandtes der ikke hold for gravide, så jeg var alene. Pludselig blev der opstandelse. En livløs dreng var blevet bragt op fra det dybe vand og forsøgt genoplivet. Jeg husker at jeg spurgte om jeg skulle hjælpe, men blev beordret væk. Oplevelsen har jeg aldrig glemt. Ambulancens sirener hørtes straks efter og desværre tror jeg ikke han klarede den. Det var en lidt ældre dreng og han må have været med sin skole.


Hvad kan man lære af de hændelser?

Børn er børn og ikke altid forudseende til at kunne forstå faren i specielt det dybe vand. Som voksen er det fristende at blive meget bekymret, så angsten forplanter sig i børnene. Men en eller form for respekt for de farlige elementer, er man nødt til at overføre og sørge for at de ikke er alene. Desuden skal børnene lære at svømme, så de er bedre udrustet til at klare en og det dybe vand.

Den seksårige er hverken meget lille eller særlig stor og derfor kan det glippe med overvågningen. Det er ikke forkert at være meget streng og alvorlig overfor børnene omkring faren ved det dybe vand. Hellere lidt for streng, end at man i misforstået godhed overser at barnet ikke forstår alvoren i ikke at kunne klare sig sig i vandet.

Nogle børn er langt mere grænsesøgende end andre og derfor må de opdrages forskelligt. Jeg langer ikke ud efter familien, dette kunne ske for alle.

Jeg skriver for at gøre opmærksom på, at det er nødvendigt at blive ved at være på vagt. Er man flere voksne sammen kunne man skifte til at have vagten over enkelte børn. Man kan ogaå altid bede en tilfældig voksen om at hjælpe et øjeblik, hvis man er alene med to børn og har brug for hjælp. Alle ville med glæde hjælpe.

ocean-931776_1920

Fra Pixabay Public domain

Fly Babee

En mor opfinder en baby soveplads til flyrejser

En mor opfinder en baby soveplads til flyrejser

En mor opfinder en baby soveplads til flyrejser

Det er ikke sjovt med grædende babyer. Det skær i forældrenes hjerter ikke at kunne hjælpe og er man følsom som de fleste nye forældre, er man meget ked at at forstyrre de øvige flypassagerer.

Fundet på Twitter et mobilt soveplads til baby på flyrejser.

 

https://mobile.twitter.com/MailOnline/status/772904342714216448

 

https://mobile.twitter.com/MailOnline

 

 

 

Mine erfaringer omkring pletfjerning 

“Tænk” og Forbrugerrådet har naturligvis rigtige gode råd om vaskemidler og pletfjerning. Se linket her.

Som mor til fire har jeg haft brug for at klare pletterne på børnetøjet og mit eget med naturligvis. Nedenstående råd har jeg samlet via mange års erfaring:

  • Frugtpletter er ofte ret svære at få væk. Så snart du ser det på tøjet, læg tøjet i en vask og hæld en tynd stråle af kogende vand ned på pletten og bliv ved til den er væk. ( Blåbær/ jordbær og andre kraftigt farvede bær.) Banan er undtaget og kan muligvis komme af under det sidste punkt.
  • Maskinolier, gnid pletten ind i håndrens fra f.eks.Flügger Finish og lad sidde i en time. Derefter vaskes normalt i vaskemaskine.
  • Madpletter fra aftensmad, gnid pletten ind i opvaskemiddel så hurtigt som den opdages og lad sidde i tøjet en times tid. Vask normalt i vaskemaskinen.

Er tøjet først vasket med vanskelige pletter, går det ikke at få det af desværre.

image

Illustrationen tilhører Susanna Hartmann Fischermann

“At få andet barn”

Der er hurdler at skulle igennem uanset, om der kun er kort tid imellem ens børn eller et længere tidsinterval. De fleste forældre spekulerer på, om de “kan elske den nye lille” lige så meget som ham eller hende, de har i forvejen.

Det opdager de heldigvis at de kan. Følelserne for den nye kommer næsten hurtigere end til den første, fordi rutinen omkring det at håndtere et spædbarn er så meget større end første gang, at der mere overblik og overskud til at rumme den nye lille og at kunne nyde hvert lille udtryk en nyfødt måtte have.

Det kan være svært til gengæld at rumme den ældste. Pludselig virker han eller hun så stor, men “den store” er også lille og reagerer med frustration over mindste lille forhindring. Er man pludselig storebror/søster som 1 1/2 årig, som nogle jo bliver, vil man blive let frustreret. Ikke fordi han er blevet storebror, for det er han ikke helt klar over, men fordi han mangler sproget til at sige, hvad han vil eller ikke kan eller behøver hjælp til. Forældrene oplever hele tiden den ældstes udvikling som noget nyt, mens det nye barn går “bare” på trampede stier.

IMG_5356

Det er meget let at falde i den grøft, at man som forældre bliver forskrækket over al den trods og frustreret skrigeri, som en tidligere omgængelig et-årig begynder at fremvise det ene øjeblik efter det andet.

Mit meste råd er at se, hvad “den store” prøver at sige med sin opførsel? Dernæst går I som forældre ind i situationen og sætter ord på i små tydelige sætninger. I må gerne markere, at I ikke vil have det skrigeri, men med tydelig beskrivelse og hjælp i situationen vil den store efterhånden lære at håndtere det og selv lære, hvad der driller.

Et eksempel jeg lige har set, var en dreng, der kørte op over at låget på legettøjsklodserne sad fast. Han blev vist hvordan og straks skulle låget på igen!  Handlingen blev underbygget med tydelige ord. Det var lige så svært og frustrerende for ham at låget skulle af igen. Der ligger et voldsomt ønske hos børnene, at kunne selv og det kræver meget tid og øvelse at få de basisfærdigheder lært. Som mor til en nyfødt kan man let blive ked af, at der er så mange konflikter. Den lille skal bare bøvses og holdes og hjælpes og er nem, hvis alt er i orden. Den store tænder af, selvom situationen lige har været ideel.

Det eneste, der kan bryde den onde cirkel er, efter min mening, at komme ud på legeplads eller i naturen. Alt er godt lidt efter igen, når man kommer ind lidt efter.

Et barn der er ældre end de 1 1/2 år vil naturligvis også blive tydeligt jaloux og går tilbage i udviklingen i forskellige situationer. Det må man bare tage helt roligt og tillade, at han eller hun har brug for at gennemleve. De yngste storbrødre og søstre må også tages op og få lov at være små naturligvis.

Der er ingen nemme løsninger, som forældre må man hele tiden give af sin tid og tålmodighed og være “et hestehoved” foran at behovene opstår. Altid have let mad parat. Sulten kommer meget hurtigt.

For at undgå isolation i barslen  kan man i dag kan man heldigvis ret let finde hinanden på nettet og lave aftaler om at mødes hjemme eller på legeplads eller børnebiblioteket. Alt med det formål, at have noget meningsfuldt samvær både for børnene og den forælder, der er på barsel.

Hvordan svøber man et spædbarn?

Det har været brugt i årtusinder at svøbe spædbørn. Det skaber ro de første måneder, at ligge svøbt, der måske ellers bruger for mange kræfter på at falde til ro. De medfødte reflekser forstyrrer indsovningen, idet både arme og ben kører rundt.

Fotos L.H.

Det er vigtigt at sørge for, at barnet er mæt og nyskiftet og selvfølgelig træt nok til at kunne sove.

Svøbet skal være af blødt tyndt stof som en bomuldble, eller det lidt tykkere flonel, eller en anden bomuldskvalitet, som er blød og behagelig. Det barnet har på under er afhængigt af årstid og temperaturen. Normalt er en bodystocking rigeligt.

De første måneder slapper barnet af i bøjemønster, dvs  armene er bøjede og benene  er bøjede og hofterne er udaddrejede. Det er den stilling, der skal understøttes i svøbet.

Man kan også holde spædbarnet ind imod ens krop i svøbet, så det inden indsovningen hører hjerte- og tarmlyde hos mor eller far. Det minder om fostertilværelsen og beroliger og giver tryghed og tilknytning.

Fotos L.H


Søvnbehov den første måned: 15-18 timer

2.-6. måned : 14-15 timer

Hos Coop og i BabySam fås et amerikansk mærke “Ergobaby” Swaddlers som vises på en video i dette link. Det ser rigtig godt ud, fordi den respekterer en babys bøjebønster.

 

Arp

Et lille ord, der kan volde forældre til spædbørn en del uro og bekymring. Der står i Sundhedstyrelsens “Sunde Børn” at det er harmløst, men det kan være et voldsomt angreb af mange lag skæl i hovedbund og på øjenbryn. Arpangrebene står oftes mest på fra ca. 4.-10. uge.

Efter barnet er blevet 3 mdr. bedres huden som regel så meget, at man heldigvis glemmer, at der har været problemer. Her tænker jeg på de voldsomme udslæt af varme og hormonknopper, som kan forskrække forældrene, men som ikke kræver nogen behandling.

Hvis huden under skællagene går i stykker, kan den blive inficeret og så skal der en lægelig behandling til at få det lægt. (Det kan blive til svampeinfektioner og bakterielle.)

Min anbefaling går på, at holde det nede forebyggende og det gøres ved at gnubbe hovedbunden med et ru forvasket håndklæde og evt tættekam, der holdes meget vandret for ikke at stikke, men på den måde “høvler” skællene af.

Sidder skællene lag på lag gnider man hovedbunden og evt. øjenbryn ind i madolie og lader sidde natten over. Næste dag bruges tættekammen igen og derefter vaskes håret i mild babyshampoo og vaskes i så varmt vand, som babyhuden kan tåle. For at få olien ud smører man shampooen ind i olien før vandet kommer i og skyller derefter.

Skulle denne metode ikke afhjælpe arpangrebet kan man få en shampoo på , som er rettet mod skæl. Den kaldes SaSha Shampoo fra apoteket. Den har været brugt til babyer i mange år.

Langt fra alle spædbørn får arp,det er særlige hudtyper (en blanding af tør og fedtet hud), der let får det, som kaldes Seborroisk Dermatitis. Spædbørn med denne hudtype kan ikke tåle at komme i bad lige så ofte, som børn med en mere normal hudtype. De har brug for at blive smurt på de tørre områder med en god fedtet creme også fra apoteket. Der findes mange slags. Se min artikel om basishudpleje her.

 

Baby Cocoon

istock jeg har købt adgang til billedet.

Lad en mor komme foran i køen!

Klokken var atten og jeg havde stillet mig i kø den betjente Føtexkasse. De fleste kasser er selvbetjening og det er bare nemt, men i dag var en dag, hvor betjening var mere tillokkende. Foran stod en del ældre mennesker.  Bag mig begyndte et barn at græde indtrængende. Det var ikke en nyfødt. Jeg tror mange tænker, det er uforskammet at vende sig om for at se!

Det gjorde jeg alligevel, for jeg kunne måske kunne hjælpe med et eller andet? Det var en mor med et grædende barn i klapvogn og en større ved siden af. Jeg sagde til modern, at hun måtte få min plads, men hun afslog og sagde:

Det var hendes egen skyld at gå i Føtex på dette tidspunkt.

Jeg instisterede, for jeg har selv været der engang, hvor presset blev stort og øjnene rettede sig mod mig med et overtræt og sultent barn, eller flere børn på én gang. Tankerne gik til en situation i en lufthavn, hvor min dreng i den alder stak af fra mig og imens tog andre folk min plads i køen.

foto fra Pixabay

foto fra Pixabay

Hun tog i mod det og sagde, at det var drengens første dag i vuggestue og at han næsten ikke havde sovet. Den lille var ca.halvandet år gammel og blev afledt lidt af, at jeg snakkede med ham. Kort efter var  ingenting  sjovt mere, ej heller ballonen, der hang ved hans vogn.  Moderen løsnede ham og bar ham på armen. Ingen let sag.

Jeg tog videre til den næste forretning og kørte så hjemad. Der så jeg på fortorvet moderen med den trætte dreng, stadig på armen, mens hun skubbede afsted med vognen og den store dreng på ca seks år bar sin nye skoæske.

Jeg tager hatten af for mødrene, der slæber på trætte børn, imens de forsøger at holde børnenes humør oppe. Vi kan godt være opmærksomme og give en lille opmuntring, når vi ser en sådan situation. De er hverdagens helte.

Foto fra Pixabay

Foto fra Pixabay