Overgang fra amning til fast føde

Det kan være svært at vide, hvornår man skal begynde med skemad. I pjecer og Sundhedsstyrelsens retninglinjer står det lidt diffust. Det er bedst sådan, fordi spædbørn er forskellige og er klar på forskellige tidspunkter.

Et vigtigt tegn på at der behov for nye tiltag er at den lille begynder at vågne konstant om natten og da moderen naturligvis bliver mere og mere udmattet er det ikke en situation, der er holdbar ret længe.

Begynd med noget, der ligner modermælken eller modermælkserstatningen bare lidt tykkere. Det kan være majsgrød, risgrød eller hirse. Ris, skal man kun give ind imellem, da man ikke helt kan vide, om der kan være arsen i.

Babygrød fra Pinterest

Babygrød fra Pinterest

Er den lille meget slank skal man ikke vente for længe, da vægten kan begynde at stå stille. Er den lille godt i stand, behøver man ikke at skynde sig med overgangskosten.

Begynd at give vand i flaske eller i et lille glas efter hvergang, I giver skemad. I kan også have glæde af, at have vand fra den kolde hane stående ved babysengen om natten.  Barnets søvncyclusser bevirker at det vågner bare, fordi det vågner og skal hjælpes til at sove videre uden altid at have mad. Det er også en overgang, man kan begynde på i 4-6 mdrs alderen.

Begynder man på det rigtige tidspunkt for det enkelte barn støtter man op om udviklingen, mens der er en åben dør for det og slipper for protester.

Et småbarn

Et småbarn i dejlig søvn

Nysgerrighed som led i udviklingen

En 8-9 måneders baby er meget nysgerrig ellers må der være noget galt!

Kommer man som fremmed ind af døren og møder et barn i den alder med glade øjne og smil får man store undersøgende øjne tilbage og sikkert også smil, som i et brøkdel af et sekund afbrydes af at barnet laver et sikkerhedstjek med mor. Han eller hun kigger hen for at se på mors eller fars øjne om, det nu er en sikker person at have kontakt med.

Børnene har allerede fået skemad i nogen tid og kan måske komme til at gå lidt død i at blive madet. Det med at få serveret alt på et “sølvfad” kan blive ret trivielt og alligevel er det problematisk at barnet i den alder ikke selv kan koordinere at holde på en ske og få det i munden. Det ville være mere sandsynligt at ske og indhold røg på gulvet.

image

Det er stadig i orden at blive madet

Rækker man en barnet noget vil det tage det i et snuptag og prøve at putte det i munden med hænderne. Sådan er det med legetøj og ting som har den rette form.

Det kan udnyttes til madsituationen sådan, at man lægger små bidder af blød mad foran barnet, som det så selv kan prøve at tage i munden. Fødeemner, der kan bruges er bløde kartofler, skrællede stykker pærer, agurk senere bagte stykker af kartofler og evt. søde kartofler, små stykker frikadelle, fiskefrikadelle, lidt kogt æg, ærter,  stykker af banan.

For mere info om overgangskosten se denne artikel om emnet.

Det kan ikke lade sig gøre at barnet i den alder bliver ordentligt mæt af at spise selv, men det giver det en følelse af tilfredshed at kunne noget i egen kraft.

9-mdrs-barn-lh

Nysgerrigt 9 mdrs. barn

Spar penge, undgå madspild

Som børnefamilie har man masser af udgifter

Det er ikke ukendt for jer med børn, at der skal nyt tøj til og sko, udstyr, børnepasning, indretning, køretøjer.

Så hvor kan man spare, så pengene stækker længere?

Jeg gætter på at mange familier køber mere mad ind, end man når at bruge og når datoen er ved at være overskredet bliver det smidt ud. Hvis mælken eller andre ting ikke smager eller lugter dårligt kan man stadig bruge det.

  • En rest mælk kan bruges til at lave kakao eller grød eller pandekager
  • Grød laves let af f.eks. majsmel, rismel, boghvederyn, hirse og et råt æg kan blandes i, når grøden er lige under kogepunktet. Der ved pastoriseres det og det giver bedre smag til grøden, som let kan spises af hele familien til afveksling for andet.
  • En rest grød kan bruges til at lave klatkager. Det bliver til en dej, når man blander mel og æg og evt. kardemomme i. Der kan også piskes en banan i dejen. Jeg kender ingen, der ikke elsker den ret, der er så nem.
  • Grøntsager kan snittes og koges let og så kommes i gratiner. Det er let at tygge for børnene og dufter dejligt i ovnen. En rest skinke er altid godt i en gratin. Har man altid æg, mælk og rasp i huset, kan man let lave en gratin.
  • Grøntsager kan også snittes fint og kommes i kødsovs eller farvede bøffer eller frikadeller.
  • Man kan lave supper af mange slags grøntsager og rodfrugter. Er børnene ikke vilde med at se på eller at tygge forskellige grøntsager, kan man blende det hele med stavblender, når det er kogt.
  • Gulerødder kan blive til revet råkost med lidt honning/citronsaft og evt rosiner.
  • Brød kan blive til varme bøfsandwich med skivede tomat og ost på.
  • Rugbrød kan lægges i blød og blive til øllebrød kogt med mørkt hvidtøl. Kan blendes med stavblender.

gratin-med-kylling-og-groentsager

Er børnene kræsne, kan det betale sig at lade dem være med til at lave maden i det omfang, de kan efter alder. Man skal dog altid tænke på sikkerheden, når man er i køkkenet og laver mad. Knive, og kogeplader er ikke at spøge med, men hvis man er observant på det og ikke tillader børnene at være for tæt på de varme gryder, så vil de gerne prøve at være med til at snitte eller røre rundt i noget.

Jo mere de voksne selv er varierede i deres valg af madretter og viser et godt eksempel, jo mindre kræsne bliver børnene.

Pengene kan kun bruges én gang og det er en stor tilfredstillelse at udnytte de ressourcer vi har og vise børnene at være ansvarlige omkring indkøb og brug af madvarer.

Jeg vil gerne henvise til Arlas opskrifter, som er enkle og sunde.

Hvis nogle af jer læsere har flere ideer, vil jeg meget gerne sætte dem ind i artiklen her. 

Bananklatkage

Klatkage

Tag de små med ud på bærplukning

Det kan være de små ikke kan lide forskellige typer mad de bliver tilbudt. Hvad med at hele familien tager en udflugt på landet, hvor der lige nu er jordbærmarker med tilbud om selvpluk?

Motorikken stimuleres også, da jorden er ujævn og der skal stolpres rundt mellem halm og jordknolde og den lille skal kigge efter bær, finde dem og bruge det rigtige pincetgreb.

 

Senere på sommeren er der visse steder på hedeområder med blåbær. Det er også en mulighed for selv små børn at være med at lede efter bær og ikke mindst at smage. Bærene kan være lidt sure, men det at SELV at få lov at plukke og smage åbner op for at kunne lide den ægte vare og dermed forhindre kræsenhed.

Det gælder også, når man ikke plukker selv, men bare tager selv ved bordet. Er det frivilligt at tage selv og røre ved maden kommer der også noget ind og barnet vænner sig til farver, konsistens og smag, der varierer.

Man søger på “Selvpluk” og straks kommer der mange muligheder op, som dog kræver en bil desværre. Foruden jordbær kan man også plukke hindbær senere og æbler, majs og ærter.