CozyPhones

Jeg fik en overraskelse for nogle måneder siden, idet jeg blev tilbudt nogle søde børne head phones, der passer til iPads og iPhones og til andre mærker også af elektronisk udstyr. Her et link til den amerikanske hjemmeside Cozy Phones.

Når familien er på biltur kan det være rart, at børnene bruger tiden til at høre et børneprogram enten via radio eller på video. Det kunne også være et eventyr, der læses op via en lydbog. Er er flere børn kunne de sidde med hver deres uden at alle i familien hører med.

Cozy Phones

Cozy Phones og iPad

Det kan også ske at familien har gæster og børnene gerne vil høre eller se noget, mens de voksne snakker videre ved bordet.

Head sættet er udformet som et bredt pandebånd i blødt fleece stof og dekoreret forskelligt efter børnenes smag og alder. Jeg var så heldig at få to, en med en enhjørning og en som en lille frisk ræv. Børnene får fornemmelsen af at være klædt ud, hvilket de elsker. Mikrofonerne sidder gemt inde i stoffet og kan flyttes, så de passer lige over ørerne.

Headset i to modeller fra Cozy Phones

Headset i to modeller fra Cozy Phones

Jeg fik også et sæt til mig selv, som jeg glæder mig til at bruge dem mine løbeture til efteråret, hvor der er behov for at have noget på hovedet. Almindeligt head sæt har det med at falde ud af ørerne under løb.

CozyPhones kan købes via Amazon.uk, så man undgår at betale told.

Se mere på firmaets eget hjemmeside

Fokus på søskende til syge børn

Inspiration fra psykolog Charlotte Jensen fra Aarhus, som har skrevet bøger om familier med kronisk syge børn. Blogartiklen er inspireret fra fagbladet sundhedsplejersken december 2016

winter-1102086_1920

Pixabay public domain

Den største forekomst af kronisk syge børn findes i socialt dårligt stillede familier, men de samme problematikker for raske søskende findes i familier i højere socialt lag.

De raske børn lider under at have kronisk syge søskende. De kan være bange for at det er deres skyld og savner den opmærksomhed, som det syge barn får. Familien kan opleves splittet, da den ene forælder går fra til at være indlagt med den syge eller må bruge meget tid til pleje og medicingivning. Der kan være et øget niveau af konflikt, da den syge kan kæmpe voldsomt imod behandlingen, hvilket giver angst hos raske søskende. Hjemmets situation kan være usikker, da det syge barns situation kan ændre sig til det værre, sådan at hyggelige weekendplaner må opgives.

De raske børn kan opleve angst for at miste den syge søskende eller forældrene og savne kontakten fra forældrene. Være bange for at sige, hvordan de har det for at skåne forældrene. Nogle raske børn kan begynde at udvise samme symptomer, som det syge barn, da det ser at det giver gevinst i form af at få forældrenes opmærksomhed.

En del af de raske børn kan få Post Traumatisk Stress nogle år efter at det syge barn er diagnostiseret.

Hjælpen til de raske børn

Det der kan hjælpe, er at familien bliver klar over at også det raske barn lider og har brug for hjælp. Grupper for raske søskende til syge børn, kan være en meget stor hjælp. Der kan tanker og følelser få lov at komme frit frem mellem ligestillede. Det er dog ofte svært at skaffe en gruppe med samme type sygdomme, men det væsentligste er nok også, at der er en gruppe, der ledes af kyndige fagpersoner. Der lægges der vægt på at oplære forældrene i at have fokus også på de raske børn.


 

I min familie var der en dreng med svær epilepsi. Det var dengang, hvor man ikke kunne behandle det ordentligt. Drengen blev meget syg og sikkert også forgiftet af stærk medicin, der gjorde ham sløv om dagen og vågen om natten. Han kunne også blive aggressiv. Jeg ved at min morfar led under at han aldrig så sin bror, der var far til drengen. Famlien rejste simpelthen ikke væk i de år, han levede. Drengen døde som 29 årig i begyndelsen af 1930-erne.

Min venindes mor blev opereret for en alvorlig hjertesygdom, da veninden var ca. 13 år. Der var fem børn og min veninde fik pålagt mange praktiske opgaver med madlavning, smøre madpakker til alle søskende og rengøring i hjemmet. Hun blev fuldstændig overansrengt og blev selv syg da moderen igen blev udskrevet til hjemmet. Det ville nok ikke forekomme sådan mere, da man ikke i dag lægger så stort et pres på en pige frem for på drenge.

 

 

Genbrug til leg og kreativitet

Jeg vil ikke skjule at jeg er fra en tid, hvor materialerne var knappe og derfor blev udnyttet maximalt i min barndom. Noget af det vil jeg gerne viderebringe, da det er en vigtig ting i vores nutid at passe på ressourcerne.

Små dåser fra husholdningen er et hit i sandkassen

  • De små metaldåser med krydderier er dekorative og kan fint bruges i sandkassen, når de er tømt for indhold. Duften af vanilje hænger ved og det elsker små børn, ligesom de kan lide de “rigtige ting”.
  • Pappet fra damestrømpebukser er dejligt at lave små malerier på.
  • Æggebakker er gode at klippe i. Kan males og bruges som del af en maske og til meget andet. Kan bruges til sortering af små perler
  • Margaroni kan fås med hul i og kan males og trækkes på en snor
  • De ældre børn kan lime tændstikker sammen til små modelfly
  • Tykke sugerør kan klippes over og danne en stjerne og forbindes med snor igennem. Man hænger små ting i stjernen, som kan fungere som juleuro eller en uro over en babys liggeplads i tiden før han eller hun kan gribe.
  • Man beder et ældre tålmodigt familiemedlem eller ven af huset lære børnene at strikke og hækle i 5-6 års alderen eller lidt senere. Det er værdifuld kunnen at erhverve sig, men kræver masser af øvelse.
Foto fra Føtex bog om at lære at strikke

Foto fra Føtex bog om at lære at strikke

Har I ideer er I velkomne til at skrive dem i kommentarfeltet og emnet vil blive opdateret.

 

 

Den nye Junoseng

 

Junoseng foto Tom Stian Bjerke Magnussen

Junoseng foto Tom Stian Bjerke Magnussen

Den oprindelige Junoseng, designet af min veninde Dorthe Lohmanns morfar Viggo Einfeldt under krigen, er blevet opdateret og hans navn føres derfor videre af firmaet Sebra. Her kan hele historien læses på deres hjemmeside.

Sebras nye version af Viggo Einfeldts Junoseng

Sebras nye version af Viggo Einfeldts Junoseng

Einfeldt ar kombineret et skønt tidløst design med en høj sikkerhed for børnene. Dengang var man ikke så langt med sikkerheden desværre, så han var forud for sin tid.

Sebra firmaet har også tænkt på sikkerheden, idet sengen ikke bare er opdateret efter tidens krav, men malingen er bakterieafvisende på overfladen.

Einfelts idé med at sengen vokser med barnet er også taget op igen og matcher tidens tanker om at passe på ressourcerne.

Reshopper, en app for børnefamilier

Reshopper

Jeg har været inde på at udnytte maden i køleskabet i min sidste artikel og det bringer mig til at tænke på Appen “Reshopper” som er udviklet af nogle fædre i fælleskab for at udnytte det brugte børnetøj.

Den virker på den måde, at man kan slå op, hvad der er i en radius på 20 km. fra ens hjem og på den måde supplere børnenes garderobe.

En god måde at udnytte ressourcerne på og hvor man samtidigt øver sig på at tage gode billeder og matche med nøjagtige tekster. En færdighed der kan bruges til genbrug/salg af andet end børnetøj.

Mine erfaringer omkring pletfjerning 

“Tænk” og Forbrugerrådet har naturligvis rigtige gode råd om vaskemidler og pletfjerning. Se linket her.

Som mor til fire har jeg haft brug for at klare pletterne på børnetøjet og mit eget med naturligvis. Nedenstående råd har jeg samlet via mange års erfaring:

  • Frugtpletter er ofte ret svære at få væk. Så snart du ser det på tøjet, læg tøjet i en vask og hæld en tynd stråle af kogende vand ned på pletten og bliv ved til den er væk. ( Blåbær/ jordbær og andre kraftigt farvede bær.) Banan er undtaget og kan muligvis komme af under det sidste punkt.
  • Maskinolier, gnid pletten ind i håndrens fra f.eks.Flügger Finish og lad sidde i en time. Derefter vaskes normalt i vaskemaskine.
  • Madpletter fra aftensmad, gnid pletten ind i opvaskemiddel så hurtigt som den opdages og lad sidde i tøjet en times tid. Vask normalt i vaskemaskinen.

Er tøjet først vasket med vanskelige pletter, går det ikke at få det af desværre.

image

Illustrationen tilhører Susanna Hartmann Fischermann

Tag de små med ud på bærplukning

Det kan være de små ikke kan lide forskellige typer mad de bliver tilbudt. Hvad med at hele familien tager en udflugt på landet, hvor der lige nu er jordbærmarker med tilbud om selvpluk?

Motorikken stimuleres også, da jorden er ujævn og der skal stolpres rundt mellem halm og jordknolde og den lille skal kigge efter bær, finde dem og bruge det rigtige pincetgreb.

 

Senere på sommeren er der visse steder på hedeområder med blåbær. Det er også en mulighed for selv små børn at være med at lede efter bær og ikke mindst at smage. Bærene kan være lidt sure, men det at SELV at få lov at plukke og smage åbner op for at kunne lide den ægte vare og dermed forhindre kræsenhed.

Det gælder også, når man ikke plukker selv, men bare tager selv ved bordet. Er det frivilligt at tage selv og røre ved maden kommer der også noget ind og barnet vænner sig til farver, konsistens og smag, der varierer.

Man søger på “Selvpluk” og straks kommer der mange muligheder op, som dog kræver en bil desværre. Foruden jordbær kan man også plukke hindbær senere og æbler, majs og ærter.

“At få andet barn”

Der er hurdler at skulle igennem uanset, om der kun er kort tid imellem ens børn eller et længere tidsinterval. De fleste forældre spekulerer på, om de “kan elske den nye lille” lige så meget som ham eller hende, de har i forvejen.

Det opdager de heldigvis at de kan. Følelserne for den nye kommer næsten hurtigere end til den første, fordi rutinen omkring det at håndtere et spædbarn er så meget større end første gang, at der mere overblik og overskud til at rumme den nye lille og at kunne nyde hvert lille udtryk en nyfødt måtte have.

Det kan være svært til gengæld at rumme den ældste. Pludselig virker han eller hun så stor, men “den store” er også lille og reagerer med frustration over mindste lille forhindring. Er man pludselig storebror/søster som 1 1/2 årig, som nogle jo bliver, vil man blive let frustreret. Ikke fordi han er blevet storebror, for det er han ikke helt klar over, men fordi han mangler sproget til at sige, hvad han vil eller ikke kan eller behøver hjælp til. Forældrene oplever hele tiden den ældstes udvikling som noget nyt, mens det nye barn går “bare” på trampede stier.

IMG_5356

Det er meget let at falde i den grøft, at man som forældre bliver forskrækket over al den trods og frustreret skrigeri, som en tidligere omgængelig et-årig begynder at fremvise det ene øjeblik efter det andet.

Mit meste råd er at se, hvad “den store” prøver at sige med sin opførsel? Dernæst går I som forældre ind i situationen og sætter ord på i små tydelige sætninger. I må gerne markere, at I ikke vil have det skrigeri, men med tydelig beskrivelse og hjælp i situationen vil den store efterhånden lære at håndtere det og selv lære, hvad der driller.

Et eksempel jeg lige har set, var en dreng, der kørte op over at låget på legettøjsklodserne sad fast. Han blev vist hvordan og straks skulle låget på igen!  Handlingen blev underbygget med tydelige ord. Det var lige så svært og frustrerende for ham at låget skulle af igen. Der ligger et voldsomt ønske hos børnene, at kunne selv og det kræver meget tid og øvelse at få de basisfærdigheder lært. Som mor til en nyfødt kan man let blive ked af, at der er så mange konflikter. Den lille skal bare bøvses og holdes og hjælpes og er nem, hvis alt er i orden. Den store tænder af, selvom situationen lige har været ideel.

Det eneste, der kan bryde den onde cirkel er, efter min mening, at komme ud på legeplads eller i naturen. Alt er godt lidt efter igen, når man kommer ind lidt efter.

Et barn der er ældre end de 1 1/2 år vil naturligvis også blive tydeligt jaloux og går tilbage i udviklingen i forskellige situationer. Det må man bare tage helt roligt og tillade, at han eller hun har brug for at gennemleve. De yngste storbrødre og søstre må også tages op og få lov at være små naturligvis.

Der er ingen nemme løsninger, som forældre må man hele tiden give af sin tid og tålmodighed og være “et hestehoved” foran at behovene opstår. Altid have let mad parat. Sulten kommer meget hurtigt.

For at undgå isolation i barslen  kan man i dag kan man heldigvis ret let finde hinanden på nettet og lave aftaler om at mødes hjemme eller på legeplads eller børnebiblioteket. Alt med det formål, at have noget meningsfuldt samvær både for børnene og den forælder, der er på barsel.

Inspiration til navne

Når man kigger i gamle registerblade fra folketællinger kan man blive overrasket over at finde navne, som er lige så populære i dag. Her kommer bare et mindre udsnit:

Fra 1885- 1916 piger

  • Emilie
  • Dagmar
  • Anna
  • Laura
  • Hulda
  • Ida
  • Caroline
  • Camilla
  • Hilma
  • Elfrida
  • Emma
  • Albertine
  • Karla
  • Thyra
  • Viola
  • Louise
  • Else
  • Edith
  • Margrethe
  • Ella
  • Olivia
  • Sofie
  • Esther
  • Thora
  • Cathrine
  • Johanne
  • Frederikke

Illustrationer fra Victoriatiden af Cicily Mary Barker født i 1895

Samme periode drenge

  • Emil
  • Søren
  • Peter
  • Frederik
  • Severin
  • Hans
  • Johan
  • Carl
  • August
  • Martin
  • Erik
  • Harald
  • Niels
  • Edvard
  • Joakim
  • Holger
  • Vilhelm
  • Oskar
  • Einar
  • Ernst
  • Alfred
  • Viggo
  • Otto
  • Aage

Lad en mor komme foran i køen!

Klokken var atten og jeg havde stillet mig i kø den betjente Føtexkasse. De fleste kasser er selvbetjening og det er bare nemt, men i dag var en dag, hvor betjening var mere tillokkende. Foran stod en del ældre mennesker.  Bag mig begyndte et barn at græde indtrængende. Det var ikke en nyfødt. Jeg tror mange tænker, det er uforskammet at vende sig om for at se!

Det gjorde jeg alligevel, for jeg kunne måske kunne hjælpe med et eller andet? Det var en mor med et grædende barn i klapvogn og en større ved siden af. Jeg sagde til modern, at hun måtte få min plads, men hun afslog og sagde:

Det var hendes egen skyld at gå i Føtex på dette tidspunkt.

Jeg instisterede, for jeg har selv været der engang, hvor presset blev stort og øjnene rettede sig mod mig med et overtræt og sultent barn, eller flere børn på én gang. Tankerne gik til en situation i en lufthavn, hvor min dreng i den alder stak af fra mig og imens tog andre folk min plads i køen.

foto fra Pixabay

foto fra Pixabay

Hun tog i mod det og sagde, at det var drengens første dag i vuggestue og at han næsten ikke havde sovet. Den lille var ca.halvandet år gammel og blev afledt lidt af, at jeg snakkede med ham. Kort efter var  ingenting  sjovt mere, ej heller ballonen, der hang ved hans vogn.  Moderen løsnede ham og bar ham på armen. Ingen let sag.

Jeg tog videre til den næste forretning og kørte så hjemad. Der så jeg på fortorvet moderen med den trætte dreng, stadig på armen, mens hun skubbede afsted med vognen og den store dreng på ca seks år bar sin nye skoæske.

Jeg tager hatten af for mødrene, der slæber på trætte børn, imens de forsøger at holde børnenes humør oppe. Vi kan godt være opmærksomme og give en lille opmuntring, når vi ser en sådan situation. De er hverdagens helte.

Foto fra Pixabay

Foto fra Pixabay