CozyPhones

Jeg fik en overraskelse for nogle måneder siden, idet jeg blev tilbudt nogle søde børne head phones, der passer til iPads og iPhones og til andre mærker også af elektronisk udstyr. Her et link til den amerikanske hjemmeside Cozy Phones.

Når familien er på biltur kan det være rart, at børnene bruger tiden til at høre et børneprogram enten via radio eller på video. Det kunne også være et eventyr, der læses op via en lydbog. Er er flere børn kunne de sidde med hver deres uden at alle i familien hører med.

Cozy Phones

Cozy Phones og iPad

Det kan også ske at familien har gæster og børnene gerne vil høre eller se noget, mens de voksne snakker videre ved bordet.

Head sættet er udformet som et bredt pandebånd i blødt fleece stof og dekoreret forskelligt efter børnenes smag og alder. Jeg var så heldig at få to, en med en enhjørning og en som en lille frisk ræv. Børnene får fornemmelsen af at være klædt ud, hvilket de elsker. Mikrofonerne sidder gemt inde i stoffet og kan flyttes, så de passer lige over ørerne.

Headset i to modeller fra Cozy Phones

Headset i to modeller fra Cozy Phones

Jeg fik også et sæt til mig selv, som jeg glæder mig til at bruge dem mine løbeture til efteråret, hvor der er behov for at have noget på hovedet. Almindeligt head sæt har det med at falde ud af ørerne under løb.

CozyPhones kan købes via Amazon.uk, så man undgår at betale told.

Se mere på firmaets eget hjemmeside

Brug af vikle til spædbørn

Først tanker om et spædbørns behov de første måneder

Det er et privilegium for mig at komme på besøg hos familier med et spædbarn. Som tidligere kommunal sundhedsplejerske har jeg været i utallige besøg. Nu er det sjældnere, men ikke mindre dejligt.

Jeg vil tage nogle ting op, som jeg blev mindet om ved et besøg til et 6 ugers spædbarn for nylig.

Den lille var født tre uger for tidligt. Det har ikke påvirket drengens vækst.

Baby Cocoon

istock billede, som jeg har købt adgang til.

Den lille er svøbt i sit naturlige bøjemønster. Se tidligere artikel om dette emne.

Det kan ellers være en kamp at få en for tidligt født til at sutte godt nok i starten. De for tidligt fødte falder let i søvn og mærker ikke, at de ikke har spist nok. Al den nødvendige fokusering på væksten kan tage overhånd, så man som forældre har svært ved at slippe kontrollen på dette senere.

De manglende tre uger kan mærkes på nervesystemet. De for tidligt fødte er mere sarte overfor lyde, berøring og synsindtryk. Det tager længere tid for de spæde at udtrykke deres forskellige behov. Som forældre spejder man efter øjenkontakten, for først der, ser man rigtigt den nyfødtes personlighed.

Jeg råder altid forældrene til at trække de uger fra, som den lille er født for tidligt. Det giver et mere realistisk billede af, hvornår man kan forvente først øjenkontakt og siden kontaktsmilet.

De første uger går med at sørge for mad nok, tilpas vågenperiode med fysisk kontakt og opmærksomhed på, at den lille giver tegn til enten at ville have mere mad eller have behov for at sove igen. I denne alder ammes eller gives flaske lige før den lille lægges, dog efter grundigt bøvsearbejde. Senere kan man amme/ give flaske have vågentid og skifte og så lægge til at sove uden at tanke mere mælk på.

Inspiration til at bruge vikle eller slynge:  “Front Wrap Cross Carry” fra “Wrap your baby”.

På denne internetside anbefales at stoffet er vævet og ikke elastisk. Jeg har kopieret lidt om sikkerheden fra hendes side:

  • Wrap baby in an upright position.
  • Keep baby close enough to kiss and baby’s face in view.
  • Baby’s chin should be up, kept off the chest for clear breathing.
  • Wrap snug enough to support baby’s spine so that baby cannot slouch down in the wrap.
  • The wrap should form a seat under baby’s bottom and scoop baby’s knees upwards, tilting baby’s pelvis upwards.
  • Baby’s spine supported in the naturally rounded shape, not forced straight (newborn babies start with a concave C shaped spine which naturally develops over the first year of life).

En slynge kan være rar og prakisk, når man først har lært at bruge den. Barnet ligger ind mod moderen og kan bevæge sig lidt i det faste eller elastiske stof. Sørg for at mærke efter, at den lille ikke bliver for varm. De små er skærmede fra uvedkommende indtryk, mærker kropskontakten fra den af  forældrene, der bærer slyngen. Ryggen støttes i sin naturlige C-form.  Skulder og hofteled smidiggøres ved at blive holdt tæt ind til forældrens krop, stoffet bevirker at den nyfødte kan bevæge sig lidt. Spædbørnene styrkes i deres basale tryghedsfølelse og aldrig føle sig forladte. Når spædbørnene bliver tungere kan man ikke bruge en strækvikle, men skal have en i fast stof. Ideen er kommet fra folk i andre civilisationer, der har brugt et langt stykke stof til at bære spædbarnet på sin krop. Først foran og siden bag på ryggen. Jeg har mødt familier fra Burma, som brugte denne metode og børnene var utroligt afslappede og smidige i deres led.

Hvis de ikke kender til barnevogn overhovedet bliver det et shock at komme i dagpleje/ vuggestue ved 9-12 mdrs. alderen. Det er synd for både pædagogen og barnet, at det ikke fungerer.

 

Front Wrap Cross Carry

Strækvikle til nyfødt barn. Foto privat billede delt med tilladelse fra Helle Holm Hansen

Det er et stort ansvar, at sætte sig ind i at gøre det rigtigt, så den lille ligger godt støttet og med helt frie luftveje. Forældren skal kunne se ansigtet og en nyfødt ligger højt oppe mod den voksnes brystkasse og hals. 

Endnu en fin side om denne form for vikle. amywrapbabies

Her er en dansk side Liam og os som sælger bæreseler og vikler et link til en ordforklaring om slynger og vikler. Denne artikel er kun en smagsprøve på den verden, der åbner sig, når man søger på emnet.


Andre måder at give tryghed på:

En barnevogn eller vugge, hvor den lille i starten kan ligge svøbt, giver også en god søvn. En “babynest” kan omgive den lille i baby sengen eller vugge. Det øger trygheden i starten.  Det er ikke alle forældre, der kan klare tanken om, at gå med et sovende barn i timevis og de skal ikke føle sig “forkerte”. De må give kropskontakten på andre tidspunkter i forbindelse med måltider og vågentid.

Jeg har skrevet artikler om behovene i de første måneder, som kan findes her.

Lille babyseng/ bedside crib på mors seng med "babynest"

Lille babyseng/ bedside crib på mors seng med “babynest”

Kontakt i vågentid

Brug tiden på puslebord til at søge øjenkontakt tæt på og brug alle situationer til at fortælle med rolig stemme, hvad I foretager jer med barnet. Det stimulerer sprogsansen og følelsen af at høre til i familien.

 

 

Der er gået nogle uger fra fødslen og mødrene får i denne periode brug for at finde sammen med andre mødre til at vende ting med. Hvis man gerne vil lære at bruge en vikle eller slynge var det en idé at finde sammen med mødre, der kan hjælpe med at se, om det gøres rigtigt.

Oplever du også at dit barn gør sådan?

 

Hvordan bruger I andre en slynge eller vikle?

Tanker om gangtræning

Blad barn

Blad barn. Venligst udlånt fra Blad familien

En opdatering fra min gode Facebookveninde sætter gang i tankerne omkring, hvordan et barn kommer igang med at gå omkring et-årsalderen. Hun havde stillet mig et spørgsmål, om hvad jeg som sundhedsplejerske tænkte om en video, som viser et nyopfundet redskab “Willa Walker” til hjælp for “et-åriges gangtræning”

Hvor smart, men hvad siger sundhedsplejersken Maria, er det tilrådeligt, barnet skal vel have en vis alder😏 

Glad og overrasket over spørgsmålet svarede jeg som følger: (lettere redigeret)

Børnene er jo glade så den er nok ok, hvis man har et barn, der insisterer på at ville gangtrænes.

Ellers går jeg ind for at lære barnet at ligge på maven fra senest to mdr., dernæst rulle begge veje ved fire mdr. begynde at krybe, kravle fra ca. seks mdr og rejse sig fra kravlende til siddende ved otte mdr. Derfra er der ikke langt til selv at komme op til stående ved støtte og så stavre sig frem på egen hånd.

Problemet opstår, når man tidligt viser barnet at det kan gå “stavre” og så vil han / hun det hele op at gå ved støtte


Ser lige videoen igen. De børn, der ikke er klar til denne “gåtræning” er dem, der læner sig frem og måske endda går på tæerne. De mangler at træne balance og er kommet foran deres naturlige udvikling og vil derfor falde alt for meget, hvis de fortsat går foroverbøjet og på tæerne. Der er nogle, hende i lyserød kjole, der går ret op og på flad fod. “Tågængerne” bør have hjælp fra en fysioterapeut, men allerbedst er det at forebygge det ved at man i to mdrs. alderen, når de så gerne vil støtte stående på forældrenes skød/lår så sikrer sig at de står ned på flad fod allerede der.

Der bliver en herlig diskussion i tråden om, hvor forskellige børn er og det vil jeg sandelig give de implicerede ret i. Her skriver min veninde som svar til den, der skrev, at børn ikke skal paces :

Nej, børn skal ikke paces, men jeg ville nu gerne have haft sådan et sæt ringe i de sidste måneder op til min søn selv lærte at gå. Han VILLE men kunne ikke, og blev sur, (læs: meget vred), hvis vi ikke – i døgndrift – gik foroverbøjet med ham i hånde. Der gik uger, før vi igen kunne rette os op, vi kravlede rundt, mens han stormede forbi på sine to ben.

Ja, der er i det hele taget stor forskel på mennesker. Min søn er meget viljestærk, mens min rygrad er næsten ikke eksisterende, alligevel kunne jeg mærke den, i de måneder, jeg gik foroverbøjet med ham i hånden. Mit næste barn fødes med ringe i hånden 🙂

Den kan købes på Amazon.com og er allerede udsolgt. Lige under billederne er der rosende vurderinger, men tilsidst kommer eksperten, som på det kraftigste fraråder et sådant redskab:

As a child development specialist, this invention is absolutely awful to help a child walk. Hands should not be up in the air, they should be able to catch themselves when they fall. Arms should also be down for balance. This would actually delay walking because children aren’t learning to balance or stabilize themselves.

Hvis man får begyndt rigtigt bliver disse ting ikke så slemme at håndtere. Puslebordet er det første sted, man kan træne både samvær og motorik svarende til alder. Helt fra fødslen kan man vende sit barn fra ryg til mave ved at dreje det i hofterne og sige glad forbavset:

Åh nu kom du den vej? Du rullede jo!

6 mdrs barn i maveliggende

 

se i øjnene og smile. Det bliver en leg og indlært den vej. Man kan trække det op i armene så snart, det hjælper til selv og hovedet kommer med.  Maveliggende på puslebord kan man fra starten presse bækkenet ned i underlaget, så hofterne strækkes ud og nakken styrkes. Det øger bevægeligheden fra bøjemønstret til det mere fleksible og udstrakte.

David og Eliza

David og Eliza

Masser af maveliggende på trygt og fast underlag skaber grund for bevægelse, som udvikler sig til at kunne stadig mere. Man sætter aldrig et barn til at sidde, som underholdning, men lægger det på maven, hvorved det selv møver sig rundt og til sidst kommer på i siddende.

 

Disse råd har hjulpet masser af børn fra min tid i sundhedsplejen og der er få hjælpemidler involveret andet end et godt underlag i sikkerhed og god og støttende kontakt.

Anbefaling til forældre:

Spørg jer selv : Vil I gøre det, der er let for jer i nuet eller godt for jeres barn i længden?

Jeg tænker på at undgå

  • Elektriske skråstole med melodier og svingfunktion
  • At placere barnet unødigt i autostole indendøre
  • Gangstole

At være i favn eller på fast sikker underlag fremmer den naturlige motoriske udvikling, så der bliver kvalitet i bevægelserne, balance og styrke.

Billederne herunder er venligst udlånt af en Facebookven

 

Nysgerrighed som led i udviklingen

En 8-9 måneders baby er meget nysgerrig ellers må der være noget galt!

Kommer man som fremmed ind af døren og møder et barn i den alder med glade øjne og smil får man store undersøgende øjne tilbage og sikkert også smil, som i et brøkdel af et sekund afbrydes af at barnet laver et sikkerhedstjek med mor. Han eller hun kigger hen for at se på mors eller fars øjne om, det nu er en sikker person at have kontakt med.

Børnene har allerede fået skemad i nogen tid og kan måske komme til at gå lidt død i at blive madet. Det med at få serveret alt på et “sølvfad” kan blive ret trivielt og alligevel er det problematisk at barnet i den alder ikke selv kan koordinere at holde på en ske og få det i munden. Det ville være mere sandsynligt at ske og indhold røg på gulvet.

image

Det er stadig i orden at blive madet

Rækker man en barnet noget vil det tage det i et snuptag og prøve at putte det i munden med hænderne. Sådan er det med legetøj og ting som har den rette form.

Det kan udnyttes til madsituationen sådan, at man lægger små bidder af blød mad foran barnet, som det så selv kan prøve at tage i munden. Fødeemner, der kan bruges er bløde kartofler, skrællede stykker pærer, agurk senere bagte stykker af kartofler og evt. søde kartofler, små stykker frikadelle, fiskefrikadelle, lidt kogt æg, ærter,  stykker af banan.

For mere info om overgangskosten se denne artikel om emnet.

Det kan ikke lade sig gøre at barnet i den alder bliver ordentligt mæt af at spise selv, men det giver det en følelse af tilfredshed at kunne noget i egen kraft.

9-mdrs-barn-lh

Nysgerrigt 9 mdrs. barn

Sikkerhed i svømmehallen

Hvilken børnefamilie elsker ikke at tage i svømme- eller badeland med deres børn? Børnene elsker det og de bliver så dejligt trætte og sultne. De får rørt sig og familien har et dejligt fælleskab. Alligevel kan det gå galt, som det var ved at gøre forleden i Odder Svømmehal.

En seksårig dreng var med sin far og en yngre søskende i svømmehallen og skulle “bare” lige aflevere svømmevinger og så løbe med faderen til omklædningen. Hvad der gik af ham ved ingen, for istedet hoppede han alene i det dybe vand og drunknede!

Heldigvis blev han hentet af en anden far og genoplevet af en vaks livredder. Her kommer moderens taknemmelige tweet :

Dette blev top håndteret af en meget vågen mand og top profesionelle livreddere, der straks gav livreddende førstehjælp – gudskelov for det!!!!��

http://stiften.dk/artikel/431898


For mange år siden var jeg gravid og på besøg i min barsel i Frederiksberg svømmehal. Dengang fandtes der ikke hold for gravide, så jeg var alene. Pludselig blev der opstandelse. En livløs dreng var blevet bragt op fra det dybe vand og forsøgt genoplivet. Jeg husker at jeg spurgte om jeg skulle hjælpe, men blev beordret væk. Oplevelsen har jeg aldrig glemt. Ambulancens sirener hørtes straks efter og desværre tror jeg ikke han klarede den. Det var en lidt ældre dreng og han må have været med sin skole.


Hvad kan man lære af de hændelser?

Børn er børn og ikke altid forudseende til at kunne forstå faren i specielt det dybe vand. Som voksen er det fristende at blive meget bekymret, så angsten forplanter sig i børnene. Men en eller form for respekt for de farlige elementer, er man nødt til at overføre og sørge for at de ikke er alene. Desuden skal børnene lære at svømme, så de er bedre udrustet til at klare en og det dybe vand.

Den seksårige er hverken meget lille eller særlig stor og derfor kan det glippe med overvågningen. Det er ikke forkert at være meget streng og alvorlig overfor børnene omkring faren ved det dybe vand. Hellere lidt for streng, end at man i misforstået godhed overser at barnet ikke forstår alvoren i ikke at kunne klare sig sig i vandet.

Nogle børn er langt mere grænsesøgende end andre og derfor må de opdrages forskelligt. Jeg langer ikke ud efter familien, dette kunne ske for alle.

Jeg skriver for at gøre opmærksom på, at det er nødvendigt at blive ved at være på vagt. Er man flere voksne sammen kunne man skifte til at have vagten over enkelte børn. Man kan ogaå altid bede en tilfældig voksen om at hjælpe et øjeblik, hvis man er alene med to børn og har brug for hjælp. Alle ville med glæde hjælpe.

ocean-931776_1920

Fra Pixabay Public domain

Spar penge, undgå madspild

Som børnefamilie har man masser af udgifter

Det er ikke ukendt for jer med børn, at der skal nyt tøj til og sko, udstyr, børnepasning, indretning, køretøjer.

Så hvor kan man spare, så pengene stækker længere?

Jeg gætter på at mange familier køber mere mad ind, end man når at bruge og når datoen er ved at være overskredet bliver det smidt ud. Hvis mælken eller andre ting ikke smager eller lugter dårligt kan man stadig bruge det.

  • En rest mælk kan bruges til at lave kakao eller grød eller pandekager
  • Grød laves let af f.eks. majsmel, rismel, boghvederyn, hirse og et råt æg kan blandes i, når grøden er lige under kogepunktet. Der ved pastoriseres det og det giver bedre smag til grøden, som let kan spises af hele familien til afveksling for andet.
  • En rest grød kan bruges til at lave klatkager. Det bliver til en dej, når man blander mel og æg og evt. kardemomme i. Der kan også piskes en banan i dejen. Jeg kender ingen, der ikke elsker den ret, der er så nem.
  • Grøntsager kan snittes og koges let og så kommes i gratiner. Det er let at tygge for børnene og dufter dejligt i ovnen. En rest skinke er altid godt i en gratin. Har man altid æg, mælk og rasp i huset, kan man let lave en gratin.
  • Grøntsager kan også snittes fint og kommes i kødsovs eller farvede bøffer eller frikadeller.
  • Man kan lave supper af mange slags grøntsager og rodfrugter. Er børnene ikke vilde med at se på eller at tygge forskellige grøntsager, kan man blende det hele med stavblender, når det er kogt.
  • Gulerødder kan blive til revet råkost med lidt honning/citronsaft og evt rosiner.
  • Brød kan blive til varme bøfsandwich med skivede tomat og ost på.
  • Rugbrød kan lægges i blød og blive til øllebrød kogt med mørkt hvidtøl. Kan blendes med stavblender.

gratin-med-kylling-og-groentsager

Er børnene kræsne, kan det betale sig at lade dem være med til at lave maden i det omfang, de kan efter alder. Man skal dog altid tænke på sikkerheden, når man er i køkkenet og laver mad. Knive, og kogeplader er ikke at spøge med, men hvis man er observant på det og ikke tillader børnene at være for tæt på de varme gryder, så vil de gerne prøve at være med til at snitte eller røre rundt i noget.

Jo mere de voksne selv er varierede i deres valg af madretter og viser et godt eksempel, jo mindre kræsne bliver børnene.

Pengene kan kun bruges én gang og det er en stor tilfredstillelse at udnytte de ressourcer vi har og vise børnene at være ansvarlige omkring indkøb og brug af madvarer.

Jeg vil gerne henvise til Arlas opskrifter, som er enkle og sunde.

Hvis nogle af jer læsere har flere ideer, vil jeg meget gerne sætte dem ind i artiklen her. 

Bananklatkage

Klatkage

Undgå overvægt og skab gode madvaner 

Inspiration fra Sundhedsstyrelsens “En lettere barndom”.

 Sund fornuft og omtanke skaber nye vedvarende gode vaner

Høst mor og barn Wallpaperup com

Små børn ser deres liv  som i forældres spejlbillede.

Hvem vil ikke gerne at børnene er glade for sund mad og spiser, når der serveres og det, der serveres?

De små er lettere at præge end ældre børn og derfor er eksemplets magt så stort. 

  • Bruger du smartphone og tablet ved bordet, så vil barnet også kræve det. Ellers bliver der ballade.
  • Giver du barnet mad, når det er sultent, men sidder der ikke selv, giver det hurtigt op og bliver træt af det. Mister koncentrationen og motivationen, hvis det skal spise alene. Små børn er hurtigere sulten end voksne og skal have tiere. De vokser og kan oftest ikke rumme så meget ad gangen. Vær derfor foran i planlægningen og beregn, hvad, der skal ske måltidsmæssigt på en dag. Det skal gå stærkt med at få det på bordet og derfor er det så godt, om det allerede er klart i køleskabet.
  • Brug gode råvarer, så vil barnet lære at værdsætte smag og konsistens fremover. Jeg tænker på bær og frugt fremfor slik, grøntsager fremfor chips.
  • Obs. børn under tre år på ikke få rå gulerødder i stave, men gerne fintrevet.

 

  • Til ture på legeplads. Hav altid små pakker med gode sandwich med på tur og en drikkedunk med vand og noget frugt, barnet kan lide.
  • Er der problemer med at tygge og synke, må man gøre noget ud af at holde alt adskilt. Det der skal tygges for sig og blødt for sig. Det giver barnet mulighed for at prøve sig frem med en kategori ad gangen. Stritter det på at blive hjulpet, madet, så lad det selv sidde med lidt ad gangen foran sig, så snart det lader sig gøre fra 10 mdr’s alderen og frem.
  • Kniber det med grøntsager, kan man rive grøntsager og putte i lasagne eller kødsovs eller lave grønne, “røde” (Rød peber) bøffer eller frikadeller. Man kan bage en gratin af fintrevne eller bløde grøntsager, da det oftest er problemer med manglende kindtænder, der gør det svært at tygge. Lav som sagt mad, som I selv kan lide og spiser sammen med barnet.
  • Et lille barn, der ikke selv kan sige til, omkring at det mangler mad eller drikke vil opføre sig “umuligt”.
  • Foruden Sundhedsstyrelsens publikation “Mad til Spæd- og Småbørn” . Denne er en tidligere udgave,men opskrifterne er virkelig gode og her den senest reviderede fra januar 2016,vil jeg også anbefale Arlas opskrifter, der let kan laves meget børnevenlige.

 

Hvorfor skriver jeg om “overvægt” i dette, som ikke omhandler overvægt? 

  • Får man sine behov dækkede madmæssigt og følelsesmæssigt kommer barnet ikke i kronisk mangeltilstand. Giver man som forældre et godt eksempel, vil barnet følge efter med glæde og mærke at mad eller slik ikke fylder et følelsesmæssigt tomrum ud.