Fokus på søskende til syge børn

Inspiration fra psykolog Charlotte Jensen fra Aarhus, som har skrevet bøger om familier med kronisk syge børn. Blogartiklen er inspireret fra fagbladet sundhedsplejersken december 2016

winter-1102086_1920
Pixabay public domain

Den største forekomst af kronisk syge børn findes i socialt dårligt stillede familier, men de samme problematikker for raske søskende findes i familier i højere socialt lag.

De raske børn lider under at have kronisk syge søskende. De kan være bange for at det er deres skyld og savner den opmærksomhed, som det syge barn får. Familien kan opleves splittet, da den ene forælder går fra til at være indlagt med den syge eller må bruge meget tid til pleje og medicingivning. Der kan være et øget niveau af konflikt, da den syge kan kæmpe voldsomt imod behandlingen, hvilket giver angst hos raske søskende. Hjemmets situation kan være usikker, da det syge barns situation kan ændre sig til det værre, sådan at hyggelige weekendplaner må opgives.

De raske børn kan opleve angst for at miste den syge søskende eller forældrene og savne kontakten fra forældrene. Være bange for at sige, hvordan de har det for at skåne forældrene. Nogle raske børn kan begynde at udvise samme symptomer, som det syge barn, da det ser at det giver gevinst i form af at få forældrenes opmærksomhed.

En del af de raske børn kan få Post Traumatisk Stress nogle år efter at det syge barn er diagnostiseret.

Hjælpen til de raske børn

Det der kan hjælpe, er at familien bliver klar over at også det raske barn lider og har brug for hjælp. Grupper for raske søskende til syge børn, kan være en meget stor hjælp. Der kan tanker og følelser få lov at komme frit frem mellem ligestillede. Det er dog ofte svært at skaffe en gruppe med samme type sygdomme, men det væsentligste er nok også, at der er en gruppe, der ledes af kyndige fagpersoner. Der lægges der vægt på at oplære forældrene i at have fokus også på de raske børn.


 

I min familie var der en dreng med svær epilepsi. Det var dengang, hvor man ikke kunne behandle det ordentligt. Drengen blev meget syg og sikkert også forgiftet af stærk medicin, der gjorde ham sløv om dagen og vågen om natten. Han kunne også blive aggressiv. Jeg ved at min morfar led under at han aldrig så sin bror, der var far til drengen. Famlien rejste simpelthen ikke væk i de år, han levede. Drengen døde som 29 årig i begyndelsen af 1930-erne.

Min venindes mor blev opereret for en alvorlig hjertesygdom, da veninden var ca. 13 år. Der var fem børn og min veninde fik pålagt mange praktiske opgaver med madlavning, smøre madpakker til alle søskende og rengøring i hjemmet. Hun blev fuldstændig overansrengt og blev selv syg da moderen igen blev udskrevet til hjemmet. Det ville nok ikke forekomme sådan mere, da man ikke i dag lægger så stort et pres på en pige frem for på drenge.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s