Overgangskosten

I begyndelsen af 2016 blev Sundhedsstyrelsens publikation om mad til spædbørn opdateret. Jeg kan kun anbefale at få fat i den enten i traditionel udgave eller i e-bog udgave, hvor den er gratis at downloade.

I denne artikel vil jeg ridse mine erfaringer op, som i høj grad ligger op ad Sundhedsstyrelsens retningslinjer, hvilket vi altid har skulle følge i sundhedsplejen. De nye ting er, at man kun giver jerndråber til for tidligt fødte børn og at man har blødt op på mange års regler om, at ikke at må give glutenholdige produkter før efter 6 måneder. Desuden anbefales en større variation af fødevarer allerede fra starten. Der ses heller ikke så strengt på, om frugt er råt eller kogt. Det skal bare kunne synkes og være fuldstændigt jævnt fra starten.

Ofte vil unge forældre være fristet til at følge regler meget stramt. Hvis amning anbefales 100% i 6 måneder, ja så er det bare sådan. Det kan være livsvigtigt i U-lande, hvor der ikke altid er rent vand, men vi har rent vand og gode fødevarer. Derfor må man tage individuelle hensyn.  Et spædbarn på 4-5 måneder kan begynde at sove dårligt, eller tage for lidt på. Da skal man ikke vente med overgangskosten. Det kan være uendeligt interesseret i, hvad familien spiser og er det over 4 måneder, kan man give små smagsprøver af blød mad, der kan bruges for alderen.

Er man nødt til at begynde omkring fire måneder er det bare x 1 dagligt, men er barnet blevet 6 måneder, må man gå hurtigere tilværks og tilbyde skemad x 2 dagligt fra starten. Alle børn har et “åbent vindue”, hvor det er meget åben og nysgerrigt for at prøve de nye ting og det skal ikke forpasses. (I tilfælde af, at der er udlændinge, der læser dette indlæg vil jeg give den engelske betegnelse for fødevaren.)

 

4-6 måneder

Er barnet ikke helt tilfredst mere på ren amning eller modermælkserstatning kan man begynde med små smagsprøver af tynd grød eller grøntsagsmos. Det er så stor en overgang for barnet, at bare det at det er tykkere end mælken og smager helt anderledes er stor nok en udfordring. Det kan være majs, ris, hirseflager, havre, boghvede, byggrød eller kartoffel- og gulerod, broccoli, blomkål, pastinak, persillerod og ærter. Brug modermælkserstatning eller modermælk til at blande grøden eller grøntsagsmosen. I hjemmelavet grød og mos, skal der lidt fedtstof i, smør eller olie.

Engelske betegnelser : Porridge of corn flour, rice flour, millet flour, oatmeal, bock-wheat, barley, potatoes, carrots, broccoli, coli flower, parsnip, parsley and peas.

Frugtmos kan bruges til at søde grøden med eller som et lille mellemmåltid.

Æble, pære, banan, fersken, melon og bær i små mångder. (Bær skal være kogte).

Billeder af babymad fundet på Pinterest

Mængder

Et par teskefulde op til en lille barnetallerken i denne periode x 1-2 per dag. Læg mærke til barnets reaktioner og respekter, at det vender hovedet væk eller hoster det op. Der går tid med at vænne sig til nyt. En negativ reaktion skal ikke tolkes, som om barnet helt afviser maden, men det behøver bare tid til at vænne sig til det. Nogle spædbørn behøver at prøve en ny ting 10-12 gange før det vænner begynder at vise velbehag og andre er mere åbne for nye ting, og synes det meste er herligt.

6-9 måneder

Mælken er fortsat enten modermælk eller modermælkserstatning. Først efter et års alderen gives sødmælk eller letmælk i kop. Herud over gives almindeligt vand fra den kolde hane i kop til måltiderne.

Behovet for jern og andre mineraler øges, så kød og fisk bør gives dagligt på skift. Er 6 måneders barnet helt nybegynder starter man først med det fra 4-6 måneder, men går hurtigere frem og tilsætter kød og fisk til grøntsagsmosen, når det går glat med det.

Eksempel på mellemmåltider til hele familien Foto Unsplash

courtesy unsplash
courtesy unsplash

Eksempler:

Kyllingebryst kogt, stegt eller bagt ( stegeskorpen skæres væk) , kalve, oksekød, grisekød, kakket eller kogt og findelt igennem persillehakker eller blender. Lever og hjerte er meget jernholdigt. Kalvelever har en fin smag og hvis man kan få fat i kylligelever er det endnu mildere i smagen.

Engelsk oversættelse:

Chicken breast, or other parts of chicken without bones, calf, ox meat, pig/hog meat, calf liver, chicken liver

Fisk : rødspætte, andre fladfisk, torsk, laks. bagt i oven eller i vandbad på komfuret.

Engelsk oversættelse : plaice, cod, salmon

Grød: Øllebrød, fuldkornsgrød

Engelsk oversættelse :Porridge made of all kinds of grained flower.

Man fortsætter med grød, som gøres grovere i konsistens. Fra denne alder, kan man give barnet noget at sutte på som kogte gulerødder, stykker af blød avocado, kogt kartoffel, agurk under opsyn naturligvis. Vand eller modermælkserstatning i kop til at skylle ned med.

Antal måltider øges til 3-4. og gives efter barnet har sovet. Inden søvn ammes det eller får flaske, dog ikke i så store mængder som tidligere.

Efter 8 måneder kan man begynde at give rugbrød og andre typer brød, som barnet kan sidde at holde selv. Brug blødt pålæg, som smøreost, avocado, leverpostej, kogt æg. Det er vigtigt for barnet at selv få lov at sidde med det, så giv det kun lidt ad gangen, så det kan overskue det. Fin revet råkost kan bruges som tilbehør. Meget fint revet gulerod tilsat lidt appelsinsaft.

Engelsk oversættelse :

Rye bread, other kinds of bread, soft spread like creme cheese, avocado, liver pate, boiled egg.

Efter de 9 måneder kan barnet i store træk spise familiens mad, såfremt det findeles så det klarer at tygge det og at det gives særskilt, så det tydeligt ses, hvad der er hvad  på tallerkenen.

Det behøver 5-6 måltider om dagen. Mange gode opskrifter og ideer kan ses i Sundhedsstyrelsens publikation om emnet.

Foto eksempel på gratin, der kan bruges til alle

gratin-med-kylling-og-groentsager

Husk at give D-vitamin i dråber købt på apoteket dagligt til ca. 1 1/2 år hvor de fleste kan klare en tyggevitaminpræparat beregnet til børn.

Faldgrupper omkring madebarnskosten

Man kan blive så optaget af at gøre alt perfekt, at man kommer til at køre hen over barnets signaler. Atmosfæren skal være afslappet og man må belave sig på at barnet bliver grisset til eller kommer til at afvise maden ind i mellem og senere smide noget på gulvet. Så vidt det er muligt, spiser man sammen for at give barnet et forbillede og interesse for at spise. Man kan give op for hurtigt over afvisninger og må forsøge at lokke barnet lidt til lidt større udholdenhed. Et barn, der får lov at bestemme det hele omkring mad, kan risikere at bliver fejlernæret, fordi det får for lidt at spise. Forældrenes glade ansigt er en vigtig motivationsfaktor for at få mad i barnet, der spejler sig i den følelse, der ligger bag hos forældrene.

Mange har spurgt mig om kvaliteten af det købte børnemad og det er af meget høj kvalitet, fordi det er underlagt enormt strenge krav til indhold og dyrkningskvalitet. Det gør det naturligvis dyrere, end at lave det selv. Det bliver så op til familierne, at prioritere. Når man har sat sig lidt ind i madlavning, er det dog ikke svært at lave det selv. Alt uden grød kan også laves i større protioner og fryses. Grød lavet af melsorter er meget hurtigt at lave.

Et barn der får lov selv at røre ved maden har langt mindre risiko for at blive kræsen, fordi det nyder at mærke med hænderne og selv putte ind i munden. De små nyder den større selvstændighed, der er forbundet med “at kunne selv”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s