Hvordan støtte børn i at udvikle deres evner?

Hvem ønsker ikke den bedste fremtid for sine børn?

Hvordan ser man sit barns evner ?

Det er nok meget kulturelt bestemt, hvordan man takler dette at støtte sine børn i deres evner og at lade dem udvikle sig til engang at tage valg, der giver dem de uddannelser, de vil trives med.

boy-1577051_1920
Public domain Pixabay

 

Nogle få, tror jeg, ved det ret tidligt,hvad de vil “være, når de bliver store”. Mange flere har ingen anelse, men der er bare ting, børn hellere beskæftiger sig med end andet.

En vigtig ting er da at vørn udsættes for at se ting, og høre om spændende ting gennem bøger og udstillinger, besøg i naturen og at høre musik og selv deltage i at synge og evt. spille et instrument.

Nogle børn vil bare synge af sig selv og synger mens de leger, som små andre snakker, men leger bestemte ting igen og igen. De ting børn vedholdende har gang i er ofte også deres interesse som voksne.

Jeg ved hvor let det er, som forældre så gerne at ville noget bestemt med børnene. Måske ønsker man at ens barn skal blive god til fodbold eller anden holdsport og så viser det sig at man må trække barnet derhen gang på gang. Det føles som et kæmpe nederlag både for forældrene og for barnet.

En vis udholdenhed hos børn er godt at udvikle, så man ikke tillader barnet at skifte så snart, det ikke orker gå til træning eller kor eller hvad det er.

Nogle børn elsker at gøre det, forældrene går op i : havearbejde, håndarbejde eller at være på værksted og lave mekaniske ting. Uden forbilleder har barnet ikke noget at kigge efter.

Andre børn har helt andre interesser end forældrene og det kan være meget svært for forældrene at støtte barnet nok i at dygtiggøre sin interesse.

De børn, der bliver overbelastede af at være sammen med andre børn hele tiden, må have lov at trække sig og lave de ting, de selv har valgt at lege med. Andre elsker at være i grupper og leger bedst med andre og i et fællesskab.

Når man ser på voksne, som man har kendt som børn er det slående, at de voksnes interesser blev grundlagt i barndommen.

Jeg havde en voldsom passion for alt, der havde med babyer at gøre og elskede også at lære sprog og sidde med ordbørger og slå op og lære nye ord og grammatik på andre sprog.

Jeg ser idag at disse interesser har holdt sig gennem hele mit liv.

Så mit bedste råd er at lægge forældreambitionerne lidt væk og se på, hvad er det barnet prøver at sige gennem de valg det tager i leg og beskæftigelse. På den måde støtter man barnets identitet og selvfølelse og giver grønt lys for at de valg af interesser er noget at bygge på.

Historien er fuld af historier om forældre, der har presset deres børn til en bestemt uddannelse, som de har afskyet og fravalgt eller taget med store omkostninger.

Det betyder ikke, at man slet ikke skal præge sine børn, for hvis man konstant spørger :

Hvad vil du og hvordan føles det?

så skaber man også forvirring og manglende evner til at vælge og holde fast. Man må sætte ord på, hvad barnet er god til, så det selv tror på det og støtte op om det, der er svært.

Et barn der elsker at synge og spille, skal da have lov til at gå til sang og musik og en sportsglad skal gå til sport. En der elsker bøger, skal støttes i at det er godt at læse en masse og alligevel også ud at røre sig med andre. Egentlig er det ikke svært at se, hvad der har barnets interesse, men det kræver, at man som forældre har overskud til at se barnets behov før sine egne.

bubble-83758
Public domain Pixabay

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s