Arp

Et lille ord, der kan volde forældre til spædbørn en del uro og bekymring. Der står i Sundhedstyrelsens “Sunde Børn” at det er harmløst, men det kan være et voldsomt angreb af mange lag skæl i hovedbund og på øjenbryn. Arpangrebene står oftes mest på fra ca. 4.-10. uge.

Efter barnet er blevet 3 mdr. bedres huden som regel så meget, at man heldigvis glemmer, at der har været problemer. Her tænker jeg på de voldsomme udslæt af varme og hormonknopper, som kan forskrække forældrene, men som ikke kræver nogen behandling.

Hvis huden under skællagene går i stykker, kan den blive inficeret og så skal der en lægelig behandling til at få det lægt. (Det kan blive til svampeinfektioner og bakterielle.)

Min anbefaling går på, at holde det nede forebyggende og det gøres ved at gnubbe hovedbunden med et ru forvasket håndklæde og evt tættekam, der holdes meget vandret for ikke at stikke, men på den måde “høvler” skællene af.

Sidder skællene lag på lag gnider man hovedbunden og evt. øjenbryn ind i madolie og lader sidde natten over. Næste dag bruges tættekammen igen og derefter vaskes håret i mild babyshampoo og vaskes i så varmt vand, som babyhuden kan tåle. For at få olien ud smører man shampooen ind i olien før vandet kommer i og skyller derefter.

Skulle denne metode ikke afhjælpe arpangrebet kan man få en shampoo på , som er rettet mod skæl. Den kaldes SaSha Shampoo fra apoteket. Den har været brugt til babyer i mange år.

Langt fra alle spædbørn får arp,det er særlige hudtyper (en blanding af tør og fedtet hud), der let får det, som kaldes Seborroisk Dermatitis. Spædbørn med denne hudtype kan ikke tåle at komme i bad lige så ofte, som børn med en mere normal hudtype. De har brug for at blive smurt på de tørre områder med en god fedtet creme også fra apoteket. Der findes mange slags. Se min artikel om basishudpleje her.

Baby Cocoon credit Alexander Shalamov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s