Babymassage

Omkring to måneders alderen kan spædbørn have glæde af spædbarnsmassage.

Jeg har vist spædbarnsmassage i mine hjemmebesøg siden jeg lærte det af en fysioterapeut i midt firserne.

 

Barnet skal være vågent, mæt uden lige at have spist og det foregår bedst på barnets faste pusleplads i god temperatur og højde. Man starter med at tage kontakt med barnet og på en måde bede om lov. Det mærkes, om barnet synes det er i orden.

  1. Den lille ligger på ryggen og det ses om hovedet er i midtlinje. Dvs. ikke “knækker” til siden i halsen. Et barn under 7-8 uger vil reflektorisk dreje ansigtet til siderne i en helt norma halsrefleks. Der er rygsøjlen stadig lige. Er der et knæk til siden i rygliggende vil jeg anbefale at ses af egen læge og fysioterapeut.
  2. Barnet har kun ble på og man starter i et krydsbevægelse over brystkassen og op over skuldrene, idet ens håndsrod ligger mod bleen. Man holder et let tryk, ikke for hårdt og ikke så let, så det kilder.
  3. Går over til den ene arm. Holder med begge hænder omkring overarmen og laver et vrid i modsatrettet bevægelse i mens man siger: Jeg vrider den lille overarm! går videre til underarm og så til hånden som rettes ud og benævnes. Videre til den anden arm benævner alle kropsdele.
  4. Det samme med lår og underben og fødder
  5. Vender barnet om og laver en krydsbevægelse over ryggen og samlede hænder nedover benene. Barnet skal kunne mærke berøringen overalt undtaget i ansigtet. Det er forbeholdt forældrene,

Det hele varer max ti minutter og hele tiden tages hensyn til om barnet er med. Det giver en god søvn efterfølgende og en kropsbevidsthed og man har øjenkontakt og mimik og samspil under vejs og alt sættes der ord på. Det må ikke blive pligtbetonet, men være et af de mange ting forældre og spædbarn har sammen i de vågne stunder.

For tidligt fødte børn kan også have glæde af det, men læg gerne de uger til, det er født for tidligt, således at alderen korrigeres.

Skulle nogle af jer ønske, at jeg giver jeres barn babymassage kan jeg kontaktes angående et besøg eller det kunne være en mødregruppe, der får det vist med de babyer, der er vågne og friske på det pågældende tidspunkt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s