Skæld ud !?

 

Foto Billy Graham citat
Foto Billy Graham citat

Jeg læste en artikel i Kristeligt Dagblad om det forfejlede i at opdrage børn med gammeldags skældud. Den var skrevet af en amerikaner, der bor her og selv var meget usikker på, hvordan hun ville opdrage sit kommende barn. Hun og en dansk terapeut har skrevet en bog om den danske måde at opdrage på. Vi skal jo være:

” Verdens lykkelige folk”.

Der er stor opmuntring i artiklen om, at vi respekterer vores børn og forklarer spillereglerne undervejs og accepterer masser af tid til fri leg. Vi går op i fællesskabsfølelse.

“Hvis en i en gruppe skal have is, skal alle have is”

I artiklen kommer forfatterne ikke ind på, hvordan forældrene bærer sig ad med at opdrage uden skæld ud. Jeg tror, at skæld ud virker på børn, som om de ser i et spejl, at det er det, man forventes at gøre.

Hvis man som forældre eller lærere i stedet sænkede stemmen og sagde i et alvorligt tonefald, hvad barnet har gang og hvad, der skal ske, ville det virke meget stærkere.

En sanktion må falde, hvis barnet viser uønsket adfærd.

Sker der intet, er det det samme som at acceptere adfærden. Barnet bliver så senere konfronteret af andre udenfor hjemmet, at handlingen eller attituden er uacceptabelt og det er meget sværere at forholde sig til.

Sanktionen skal svare til forseelsen og til alderen. Går forseelsen ud over andre, kan man bede barnet gøre noget godt for dem.

Er det en lille mellem et og to år, kan man ikke forlange en stor indlevelse og forståelse for, at det har gjort noget galt eller farligt. Der må man bruge et strengere eller alvorligt ansigtsudtryk og fjerne barnet fra situationen. Derefter må man hurtig blive god og kærlig igen, da barnet ikke husker, hvad der gik forud. Man må tage barnet ind til sig og fortælle, hvad der foregik. Lidt efter lidt kommer forståelsen med alder og modenhed.

Har forseelsen med forbrug af elektroniske medier at gøre, må der skæres i tiden med det.

Er det at skændes om og ødelægge legetøj, kan man lægge det i en kasse, som så først tages frem om søndagen.

Hjælpe med et eller andet frem for kun at kommanderes til at sige “undskyld”. Det kan være en fristelse at bare gentage:” Det vil jeg ikke have” i det uendelige. Barnet lærer egentligt bare at det nok ikke betyder noget og der går flere år med samme adfærd.

Jeg hørte her til jul at en af mine egne voksne børn var ked af, at han havde skabt sig overfor sin mormor, da hun engang havde givet ham noget “forkert slik”. Hun døde for 7 år siden, så intet kan gøres om. Jo ældre børn bliver, jo bedre husker de, deres egne reaktionsmåder.

Lige som vi som forældre kan være for eftergivne omkring opdragelsen, kan vi også have været for strenge og fortryde det mange år senere.

Derfor er det godt, at vi også som forældre til store eller voksne børn kan sige, at vi har fortrudt nogle ting, der er sket i kampens hede eller fordi, man idag ved bedre, hvordan siuationen skulle være taklet.

Der er ingen tvivl om, at adfærdstræning tager lang tid og kræver enige og meget tålmodige forældre.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s