Et lille kig på “kolik”

Kolik er et forfærdeligt ord, som skaber en afmagtsfornemmelse hos familier med spædbørn og det blokerer lidt for håbet om bedring.

Ernæring og tarmfunktion:

Spørger man en børnelæge får man sjældent et klart svar andet end at det plejer at gå over i 3 måneders alderen. Måske er der nogle spædbørn, der har en afvigende tarmflora, som derfor kan have glæde af kosttilskuddet “Probiotika”. Men ved ikke om det virker, for det er ikke testet, da det er et kosttilskud og ikke et lægemiddel. Som sundhedsplejerske er vi underlagt Sundhedsstyrelsen og de anbefaler det ikke. Familierne er dog i deres gode ret til at give det, hvis de vil, ligesom de må gå til en børnekiropraktor, hvis de vil have hjælp til at se, om han eller hun vil kunne sætte noget blidt på plads.

Naturligvis skal spædbørn hjælpes i at få deres maver til at fungere. Brystbørn behøver ikke at have afføring hver dag, når de er et par måneder gamle. Inden da har de dog hyppige afføringer, da tarmen reagerer på små portioner.

Spædbørn på modermælksernæring skal have afføring hver dag for at have det godt.

Når maven fungerer og barnet spiser det, det skal for at vokse normalt og alligevel skriger oftere og længere end I som forældre synes er rart er der andre ting I kan gøre.

Modermælkserstatningen bliver stadig bedre næringsmæssigt, idet der hele tiden forskes i at få det på niveau med modermælk. Det er dog stadig svært at give den samme fysiske kontakt ved flaskegivning, som man giver ved amning. Men dejligt at indholdet nu er sammensat sådan, at flaskebørn ikke bliver fro tykke af modermælkserstatning med mindre de får alt for store  mængder.

Psykisk/ følelsesmæssigt:

Læg mærke til de første tegn på træthed og skærm for indtryk ved at svøbe blidt i svøb eller dyne og hold den lille ind i mod jer.  Vug og snak/ syng beroligende. Put i barnevogn og hold en hånd på dynen eller gå tur.

Image by Alexander Shalamov
Image by Alexander Shalamov

Hjernen er umoden og bliver meget hurtig overtræt. Spædbarnet har brug for forældrenes hjælp til at blive beroliget. Særligt for tidligt fødte børn er meget sårbare omkring alle de årsager, jeg nævner på en gang.

Sovende baby

Frygt hos forældrene vil øge barnets uro, da det reagerer lynhurtigt på stress. Det kan også være man som nye forældre har en urealistisk forestilling om et spædbarns evner til at kunne holde en bestemt sindstilstand. Jeg har skrevet om dette i ” Spejling” og en anden artikel om “udviklingstrin” og “Nøgle til at forstå spædbørn”

Fysik:

Kig på barnets hovedstilling i liggende rygleje på puslebord. Det ses af og til, at der opstår nogle fejlstillinger efter de første uger. Normalt skal hovedet ligge til siderne de første 6-7 uger, når barnet ligger lige på ryggen. Det skal kunnet dreje hovedet frit helt til begge sider. Hvis hovedet drejer skråt ned mod den ene side og bare den ene side, kan det skyldes en for kort halsmuskel. Det kan være så ubehageligt for barnet at være fastlåst i en fejlstilling og det kræver henvisning til læge og fysioterapeut.

Normal hovedstilling 7 ugers baby

Naturlig hovedstilling hos et 7 ugers barn

På samme måde kan der forekomme en fejlstilling ved hofterne, hvor underkroppen drejer skævt i forhold til rygsøjlen.

I de første 7-8 uger skal der være et bøjemønster i bade arme og ben, men symmetrisk. På grund af det naturlige bøjemønster bør man svøbe let i den bøjede stilling for ikke at overstrække barnets hofte- og albueled.

Jeg gætter på at disse fejlstillinger kan have noget at gøre med en fastlåsning i gravditeten og/eller en slem og langvaring eller for hurtig fødsel.

Når alt er gjort og tiden går, vil barnet modnes og blive mere forudsigeligt efter de første 3 måneder.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s