Om vor tids far

I går deltog jeg i et foredrag arrangeret af Semper om blandt andet “Vor tids far”. Chefpsykolog Svend Aage Madsen.

Også fædre kan få efterfødselsdepression

Han startede med at gå tilbage i historien og se på synet på faderen i forbindelse med fødslen. Faderen var stort set fraværende, holdt væk på alle måder, ikke omtalt. I primitive stammer blev der gjort alt for at holde ham væk fra den fødende. Først i 1970 erne blev han modstræbende budt indenfor på fødegangen, men stadig ikke omtalt som “far”. Hellere som moderens familie, netværk e.l.

Svend Aage Madsen har forsket i tyve år omkring faderens rolle i forbindelse med fødsler og omsorgen af barnet og har været banebrydende for, at at gøre opmærksom på at fædre rammes næsten lige så meget af fødselsdepression som mødrene. Fædre 6% og mødre 10% af en årgang fødende.

Fædre har lige så meget brug for at blive behandlet som mødrene og har lige så god gavn af behandlingen, som nu foregår i de fleste kommuner. Det kan være samtaler eller gruppeforløb. Det man skal huske er, at mændenes symptomer er anderledes end kvinderne. Derfor skal man ikke kun bruge Edinburghskalen, som oftes bruges til at finde mødrenes symptomer. Mændene bør screenes med Gotlandsskalaen, som screener for depression på en lidt anden måde, end Edinburghskalaen, der er udviklet til kvinder, der har født. Desuden bør man bruge nogle tillægsspørgsmål, som er direkte til mænd.

Typiske mandlige symptomer på fødseldepression er:

  • tilbagetrækning fra familierelationerne
  • arbejdsmani
  • benægtelse af smerte, sorg og savn
  • rigide krav
  • rastløshed
  • misbrug
  • vredesudbrud
  • aggressivitet

Disse symptomer er værd at holde øje med både som pårørende, praktiserende læge og sundhedsplejerske for at få faderen til at indse, at han har brug for hjælp. Problemerne med fødselsdepressioner hos både far og mor er, at de får varig indflydelse på barnets trivsel resten af livet, hvis det ikke opdages.

I følge S. A. Madsen er hovedårsagen til fødselsdepressioner problemer med forældreskabsrelationerne.

Tidligere troede man, at det var et resultat af en dårlig fødsel og derefter hormonelle problemer.

Spørger man fædre og mødre i spørgeskemaer, hvad en god far eller mor er? er svaret ens for begge, at det er én, der kan give omsorg og nærvær til barnet.

S.A. Madsen havde et råd til den ramte forældre med efterfødselsdepression, nemlig at man skulle få hjælp til tilknytningen til barnet, imens man fik behandling for fødselsdepressionen.

Model foto

Hvis man var en type, der trak sig, når barnet skreg, skulle man spørge sig selv :

Hvad mon, der er i vejen med den lille?

Jeg kommer til at tænke på, at det nok ikke er et nyt fænomen, at fædre også kan rammes af fødselsdepression. For hundrede år siden, da mændene fik deres lønningspose udbetalt hver uge, var der nok nogle, der ikke orkede se hjemmet i øjnene, men gik direkte til beværtningen i nærheden og drak det meste op, inden hans fortvivlede kone og børn gik hen og opsøgte ham.

I min anden blog, der er på engelsk har jeg skrevet et indlæg : My Fascination of the Father-Child relation.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s