Børnenes lange skoledag

Der er gået et år siden skolereformen blev indført. Jeg læser I  læserbreve mm at det er ulidelige lange dage for børnene.

Jeg tænker tilbage på mine mange år som sundhedsplejerske i kombineret ordning. Dvs de fleste dage gik med hjemmebesøg til familier med spædbørn og en eller to dage om ugen var sat af til sundhedsundersøgelser og samtaler med skolebørn alene eller i mindre grupper.

For at gennemføre dem, måtte jeg naturligvis tage hensyn til frikvarterer og aktiviteter ud af huset. Desuden var skolen som uddød efter kl. 12.30 hver dag. Skolelederen og evt en enkelt lærer var tilbage ellers var der ingen uden pedellen.

De elever jeg talte med fra 4.-6- klasse var ivrige efter at komme hjem, særligt drengene, fordi de skulle mødes og spille computer. Hvad pigerne lavede ved jeg ikke helt. Jeg oplevede, at det var et problem at børnene var alene hjemme fra skolen sluttede til forældrene kom hjem. De kunne være meget alene eller finde på at spise meget usunde ting i kedsomhed og opdagertrang.

Nogle af de børn, jeg mødte i den alder tog voldsomt på, fordi de var ude af forældrenes øjesyn uden at have lært selvkontrol omkring madvalg ved mellemmåltider.

Det er klart at mange gik til sport, men mange andre gjorde ikke.

Nu er den lange dag indført og jeg håber at børnene får rørt sig en masse i skoletiden, fordi trivslen bliver så dårlig med for meget “sidden stille”.

Da jeg var barn og ung havde vi også ret lange dage. Timerne mellem kl. 14.00-15.00 var hårde at komme igennem I de store klasser. Vi havde kun madpakker og vand, husker jeg ikke noget om, at man fik. Mælk fik vi naturligvis i folkeskolen. Desuden måtte lærerne ryge og visse kom med cigar ind I klassen. Vi gik I skole om lørdagen, hvilket jeg gjorde helt til 2.G I 1969.

Om man gav børnene et ordentligt måltid med masser af grønt og kød/fisk/ æg og groft brød, kunne jeg godt tro at heldagsskolen ville blive en success.

Jeg tror, at de ting, der halter kunne rettes op hen ad vejen, hvis myndighederne brugte flere ekspertiser på at gennemtænke de problemstillinger, der er.

Hjemme hos mormor
Foto Anne-Marie Wermuth
  • Hvor meget skal være tvang?
  • Hvad med børn med særlige behov, som behøver mere stilhed til koncentration?
  • Hvad med dem, der vil gå til sport og andet efter skoletid?
  • Får de ordentlig mad?
  • Hvad med at stille krav til discipline i timerne?
  • Kan lærerne få ro til at forberede sig i skolen?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s